Friendship - Madeline 15+ (Færdig)

Madison Glenn finder sin tvillingesøster Madeline død. Desperat prøver at finde hendes søsters morder. Uheldigvis viser det sig at morderen ved det, og derfor vil skaffe sig af med hende, inden hun ved for meget.

Bog 1 i serien Friendship.

13Likes
18Kommentarer
985Visninger
AA

3. Kapitel 2. Skyldig Eller Uskyldig?

  Jeg kigger ned på mine rystende hænder. De er kolde som is, og neglene som eller er hvide, er nu blå. Det er ikke fordi jeg fryser, det er fordi jeg er bange, rædselslagen. Er det min skyld? Hvis jeg havde undgået den sten, var Madelin så ikke blevet myrdet?

  Bilen humper, og her er helt stille. Solen skinner ind ad vinduet, men for mig er alt mørkt. Mørkt og koldt. Lige nu har jeg allermest lyst til at tage hjem, og begrave mig under alle verdens tæpper. Men hvis jeg på nogen tidspunkt skal komme til at have det godt, så skal jeg hen til den psykolog.

  Far standser bilen, og går ud sammen med mig. Jeg krammer ham, og har ikke lyst til at sige farvel, aldrig, ikke ligesom Madison der aldrig nåede at sige farvel. Hun nåede at føle sorgen og smerten, nåede aldrig til livets mening.

  Far trækker sig tilbage, og kører væk igen. Tilbage står jeg alene på et af Groms Croove's mange gader. Jeg går ind i den lave bygning, og ser så psykologen sidde i en mørkeblå sofa. Hun sidder med en mappe og en blyant.

  "Er du Madison Glenn?" Spørger hun da jeg har sat mig over for hende.

  "Ja," svarer jeg lavt. Jeg køre fingerene igennem mit hår, og tager en dyb indånding.

  "Okay. Det er dejligt at møde dem Frøken Kaylee. Jeg kan forstå at det var dem der fandt din søster?"

  "Ja.." siger jeg endnu lavere. Jeg kigger ned i gulvet, og får lyst til at græde, men jeg holder det inde.

  "Det må være utrolig hårdt for dem. Men det er selvfølgelig derfor de er her."

  "Ja.." siger jeg, og bryder ud i græd. Synet vender tilbage i mit hoved, denne gang med flere detaljer end før. Psykologen sætter sig over til mig, og aer mig forsigtigt på ryggen. Hendes varme hånd gør mig beroligende.

  "Det er okay Madison. Det er godt at få grædt ud. Det er snart ovre," siger hun, og kigger på mig med hendes blanke grønne øjne. Hun så ret ung ud. Måske 32 år.

  "Jeg har ikke lyst til at det skal være ovre!" Råber jeg, mens tårende triller ned ad mine kinder som et vandfald. Min mascara løber ned til munden, så jeg må tørrer det væk med min nye sweater.

  "Jeg går lige ud og henter dig en lommetørklæde, imens kan du tænke over til jeg kommer tilbage; Hvorfor du føler dig skyldig," siger hun med en blid stemme, og går så ind i rummet ved siden af.

  Svaret er enkelt. Det er fordi det er min skyld. Hvis jeg bare havde set mig for, så havde jeg ikke faldet over stenen, jeg havde fået bedsked, jeg havde fundet hende, og hun havde ikke været død. 

  Jeg kigger på døren. Der er en skilt hvor på der står, Mrs Thunning. Det må være hende. Hvem skulle det eller være?

    Thunning kommer tilbage med en fin hvid lommetørklæde. Hun giver mig den, og jeg tørrer mig under øjnene.

  "Undskyld," siger jeg svagt, og uden at kigge på hende.

  "Undskyld for hvad?" Spørger hun, og rynker brynet.

  "Jeg spilder din tid.."

  "Nej du gør da ej!"

  "Jo.." Siger jeg, og nikker. "Det hjælper mig ikke at være her, undskyld, det gør det bare ikke."

  Jeg rejser mig op fra sofaen, og går hen til døren.

  "Mrs Glenn?" Råber hun efter mig, men uden at følge efter mig. Jeg vender mig om for at vise hun har min tillid.

  "Husk dette: Du er en ildflue. Selv når der er aller mørkest, lyser du."

 

 

***

 

 

  Jeg stikker hovedet frem fra bunken af tæpper, for at få frisk luft. På min natbord står billedet af mig og min søster til Halloween, dengang vi var små. Jeg kaster tæpperne af, og kigger på den. Forsigtigt tager jeg billedet ud af rammen. Jeg finder min stormachlighter, og lader den brænde sandheden væk. Sandheden om min døde søster.

  Selvmord er en løsning. Jeg kunne gøre det lige nu. Kaste mig ud fra 2. sal. Men at begå selvmord er at være en snyder. At fuldføre livet, er at være en vinder. Og jeg vil ikke være en snyder, jeg vil vinde. Jeg vil gøre det Madeline aldrig nåede. Hun tabte spillet til hendes morder. Hvem han eller hun så end er.

  For Madelines skyld vil jeg finde ud af hvem morderen er. Og det kan jeg måske ved hjælp af et par ting jeg tog fra gerningsstedet. Blomsten og videobåndet. Lige nu har jeg faktisk fri lejlighed til at se den. Det vil være så enkelt, bare sætte båndet i. Så forbandet nemt.

  Som om nogen kan høre mig, lister jeg hen til dvdafspilleren. Jeg sætter den i, og trykker på start.

  Min hjerte føltes tung og ubehagelig. Jeg kan mærke hver en nerve i min krop, anspænde sig. Min mund åbnes automatisk, og jeg skriger så det gør ondt i mit hoved.

  Afspilleren viser mig. Mig lige nu.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...