The Christmas Miracle

Julen står for døren, folk er ved at købe julegaver og julemaden ind, alle har et smil på læben og alle glæder sig til julen. Men undtaget to. Cassandra Jenice Pattinson, håber og ønsker hvert år at julen forandres. Hendes liv er barsk og ensomt, hun bor nærmest på gaden og hendes fødselsdag er i december, hun ønsker hvert år en god fødselsdag, men det sker aldrig. Men hun lader ikke håbet falde. Så er der Mikey Adams, han er en dreng som har det hele, men hans jul har aldrig været det samme og han ønsker egentlig bare julen forsvinder, eller han selv kunne forsvinde væk, i mens folk er juleglade. Men julen er jo hjerternes fest og hvad vil der ske når skæbnen før dem sammen? Vil de begge få en god jul i år, eller vil den skuffe?

12Likes
5Kommentarer
2379Visninger
AA

10. 8 December.


Hvileløst traver jeg rundt på mit værelse. Jeg har ikke kunnet sove hele natten. Mit hoved kører rundt, og jeg kan ikke engang finde fred til at sætte mig ned på min seng. 

Mine tanker køre konstant omkring Cassandra. Jeg kunne ikke fatte hun helt seriøst gik. At hun helt sikkert gik tilbage til sin mor. Jeg forstår godt at hun elsker hende, men stadigvæk. Jeg kan bare ikke fatte det.

Frustreret sparker jeg til min kontorstol så den vælter med et brag. Mine forældre er ikke hjemme, så dem gider jeg ikke tage højde for.

En smule stresset tramper jeg nedenunder. Mit blik falder på vinduet, hvor jeg kan se at det sneer udenfor. Jeg tænker lidt på at det ikke vil kunne undre mig hvis Martin eller nogen af de andre skriver og spørge om jeg vil med ud i sneen.

Og sjovt nok, som jeg har forudset så sker det. Min mobil vibrer i lommen, og jeg tager den sløvt op.

From: Martin
Wassup! Med i parken og tvære pigerne ud i sne?

To: Martin
Ja.. Hvorfor ik?! Kommer om fem!

***

"Ej Jake! Din store idiot." skriger Alice på den mest tøsset måde hun kan komme til. Martin, Jake, Mary (Martins kæreste) og selv mig, er falde af grin.

Det er nu hyggeligt at være sammen med dem, så ens tanker kan forsvinde langt væk. Snebolde flyver overalt gennem luften hos os. Der er grin rundt omkring. Der er familier ude og lege med deres børn.

Jeg kan se Jake gør klar til at kaste endnu en snebold, han sigter mod Mary. Hun står og forsikrer ham om, at hvis han rammer hende, så sparker hun, ham så hårdt i skridtet at han ikke vil kunne få børn.

"Det gør mig ikke noget" siger han kækt med et fjollet smil, og kaster den. Mary undviger, men den rammer en pige lige nakken.  Hun krymper sig sammen. Med et hurtigt ryk vender hun sig om.
Det rammer mig som et lyn. Det brun sorte hår, og hendes ansigt. Cassandra. 

Det blik hun sender Jake da hun vender sig om, det kan virkelig dræbe. Hun sætter sig på hug, og samler sneen op, og kvaser den samme til en bold.

Hun står og ser vurderende på os, for ligesom at finde ud af hvem det var der kastede snebolden. Jake peger på mig.

"Det var ham der gjorde det!" siger han, og ser så uskyldig ud som han kan. Jeg ser surt på ham, men det får åbenbart Cassandra til at tro det var mig. Så jeg får en snebold lige i på skulderen, og noget sne forsvinder ned i min jakke.

"Hold da ferie!!! Det er koldt" hviner jeg som en tøs og hopper meget mærkeligt rundt. Alle er flade af grin over hvordan jeg hopper rundt.

"Det får du betalt" siger jeg lumsk mod Cassandra. Hun træder et skridt væk, mens jeg samler noget sne. Jeg styrter mod hende, og griber fast i hende, mens hun skriger tøsset. Jeg vælter hende og giver hende en vasker med sneen.

Jeg bliver smidt væk fra hende, Jake sætter hende op, og børster sneen af hende.

"Hvad laver du Mikey? Du kender hende ikke engang! Her. Jeg skal nok hjælpe dig" siger han det sidste så charmerende som han kan. Det pisser mig så meget af. Hvad fanden har han gang i?!

Han hjælper Cassandra op. Børster sneen væk fra hendes ryg, men er ekstra umage, og grundig med at børste den væk fra hendes røv. Jeg ved godt jeg ikke burde blive irriteret, men jeg kender Jakes små julelege.

Og det her er sikkert kun starten.

***

Vi sidder alle seks inde på en café. Jake havde næsten tvunget Cassandra med. Der er fire stole, og en slags bænk opad væggen. På stolene sidder, Martin, Mary, Alice og jeg selv. På bænken sidder Cassandra og Jake.

Jeg er ekstra opmærksom på Jake. Han kan nemlig bare prøve på noget. I ydersiden af Cassandra, kan jeg se at han skal til at forsøge at sætte sin hånd i siden på hende.

"Du, Jake. Du må hellere passe på at din kakao ikke vælter" siger jeg og sender ham et blik, som kun han ved hvad betyder. Nemlig: Hold fingrene for dig selv.

"Tak for tippet Mikey" siger han kækt, men den er kun en facade. Jeg kender ham for godt. Sådan ender det når man har kendt en gennem hele sit liv.

Martin sender mig et løftet øjenbryn, som jeg besværer med et skuldertræk. Det ser ikke ud til at pigerne opdager noget. Det er jeg ret tilfreds med.

Med et smil drikker jeg af min varme kakao.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...