The Christmas Miracle

Julen står for døren, folk er ved at købe julegaver og julemaden ind, alle har et smil på læben og alle glæder sig til julen. Men undtaget to. Cassandra Jenice Pattinson, håber og ønsker hvert år at julen forandres. Hendes liv er barsk og ensomt, hun bor nærmest på gaden og hendes fødselsdag er i december, hun ønsker hvert år en god fødselsdag, men det sker aldrig. Men hun lader ikke håbet falde. Så er der Mikey Adams, han er en dreng som har det hele, men hans jul har aldrig været det samme og han ønsker egentlig bare julen forsvinder, eller han selv kunne forsvinde væk, i mens folk er juleglade. Men julen er jo hjerternes fest og hvad vil der ske når skæbnen før dem sammen? Vil de begge få en god jul i år, eller vil den skuffe?

12Likes
5Kommentarer
2401Visninger
AA

9. 7 December.

 


Jeg mærker tårerne ramme mine kinder. Min mor har fundet mit kamera, taget det og solgt det. Bare så hun kunne få stoffer!
Heldigvis har jeg mine billeder gemt, altså taget hukommelsen ud og gemt dem. Men alligevel. Det var et dyrt kamera.
Jeg har faktisk slet ikke været ude for en dør siden i går. Jeg flygtede faktisk derfra. Jeg blev bange, bange for de ville sladder. Da jeg kom hjem, så var mit kamera væk og der lå stoffer fremme, ikke mindst hendes venner og en masse sprut. Jeg forlod egentlig bare lejligheden i går aftes og gik mig en tur. Jeg har ikke været hjemmeside. Men vandret.
Jeg har gået hele natten, der er koldt alle veje og det er ikke til at holde ud. Ikke spor.
Jeg mærker min mobil vibrerer og tager den frem.

From: Mom.
Hvor er du! Kan du så komme hjem lige nu, inden du ødelægger alt for dig selv og mig! Kom så med de penge Cassandra!

Når, så har hun brugt de penge op, det var hurtigt eller hun deler jo med dem. Jeg vælger bare at ignorere hende sms og mærker bare min kind begynde at brænde. Den gør stadig ondt fra i går.

Mit blik farer rundt i parken, da en velkendt fyr kommer i mod mig. Mikey. Jeg prøver egentlig bare at undgå ham. Han skal ikke se mig.
Jeg begynder at gå den anden vej, men en skikkelse indhenter mig.
”Cass?” Spørger han stille og jeg stopper egentlig ikke op, men går videre.
”Cass, tal til mig” siger han bedene og jeg stopper stille op, inde jeg lidt ser på ham.
”Har du været ude siden i går?” han ser endnu mere bekymret på mig. Han kan vel se mine trætte øjne, som er mangel på søvn. Jeg nikker kun svagt og han sukker stille.
”Du kunne jo komme hjem til mig”
”Kom Cass, du skal ikke gå herude længere, men ind i varmen” siger han stille og tager fat i mig, inden han trækker mig væk fra parken og jeg følger ham tøvende.

Jeg ser lidt på hans hus da vi stopper op og en bil holder der. Så hans forældre er hjemme. Jeg prøver at gå igen, men han tager fat i mig.
”Stop nu Cass, kom. Du skal ikke gå derude længere” siger han stille og ser på mig.
”Hvor er dit kamera?”
”Hun har solgt det” siger jeg stille og følger med ham op til døren. Hvorfor er han så sød i mod mig? Det er ikke fair. De vil jo bare anmelde min mor eller noget.
”Moooar, så er jeg hjemme!” hans mor kommer hurtigt ud i gangen og jeg bliver faktisk meget nervøs, hun kan jo se min kind.
”Det okay Cass, mine forældre ved det” NEJ det har han ikke gjort. Jeg skubber mig væk fra ham og ser på ham. Det kan han ikke bare gøre! Hans mor går hen til mig og ligger armene om mig.
”så du er Cassandra, kom med ind i varmen min ven” siger hun venligt og jeg prøver egentlig at trække mig væk, jeg ved hvor det ender. Hvis han har fortalt sine forældre det. Så bliver jeg fjernet! Det kan jeg ikke, jeg kan ikke komme væk fra min mor. Hun kan jo ikke klarere sig! Okay hun kommer på afvænning men… det kan jeg ikke klarer!
”Så Cassandra, Mikey fortalte alt han så i går. Hvor langtid har det stået på?” spørger hans far om og jeg ser egentlig bare væk, jeg gider dem ikke og gider ikke de spørgsmål. Jeg mærker hans mors hånd på mit lår, som om hun vil berolige mig eller noget.
”Fortæl os det min ven”
”Nej. Det hele er i skønneste orden og jeg må hellere komme hjem. Min mor venter!” prøver jeg at lyve mig frem til og rejser mig op. Inden jeg bare går i mod døren og jeg mærker min mobil ringe denne gang og dum som jeg er, så tager jeg den
”Cassandra Jenice Patterson, kom så med de penge nu! Du har ikke ret til at rende rundt derude!” jeg mærker nogle kuldegysninger i min krop, specielt fordi der er fuldelarm i baggrunden.
”Nej… jeg har ingen penge” mumler jeg stille og får da bare en ordenligt sviner. Jeg ligger bare på og vender mig rundt. Mit blik rammer Mikey, har han nu stået og lyttet?
”Cass, bliv her. Tag ikke hjem til hende” jeg ser bare på ham. Inden jeg går ud af døren og bare i mod hjem. virkelig, jeg hader det her. Hvorfor skal de være gode ved mig? Det ender jo bare galt. Jeg ved jo godt hvad der kan ske.
Jeg ser svagt på mobilen, da Mrs. and Mr. Klein ringer, men jeg undgår den. Jeg har løjet for dem og du fik de sandheden i går. Virkelig. Jeg. Jeg er en idiot!

 

***

 

Jeg kommer stille hen til lejligheden og går ind af døren. Jeg bider mig svagt i læben. Inden jeg bevæger mig i mod mit værelse. Men jeg bliver hurtigt stoppet, af en af hendes venner.
”Når, så nu kunne du komme hjem!? Hit med pengene snuske!” siger han blot og ser på mig, med et charmende smil. Jeg hader det! Ingen har gjort mig noget endnu, men de er så kærlige og klamme, når de er fulde eller på stoffer!
Mit blik rammer min mor og hun kommer hurtigt herhen, inden hun klasker mig en.
”Giv mig så pengene! Har du været ude og sladret!?” jeg tager mig til ansigtet og mærker tårerne på kinderne.
”NEJ jeg har ej! Det sørgede du selv for i går. Jeg har ikke penge! Jeg har betalt vores regninger mor”.
”Jaja, godt så. Hvor er så vandet, varmen og el?” siger hun flabet og griber hårdt fat i min arm.
”Mine penge, nu!”
”Men jeg har dem ikke!” klynker jeg, inden hun slår mig igen. Jeg ved hun er påvirket og hun kan jo ikke gøre ved det.
Alt er så kompliceret!
”HVA fanden, er det for en bil der holder der ude Patricia!?” siger ham fyren, jeg tror faktisk det er hendes kæreste eller noget, hvad ved jeg. Følger ikke med i det. Der er altid en ny fyr her hele tiden.
”har du taget nogen med her til!” hun slår mig bare igen eller retter denne gang ham og hun skubber mig mod værelset.
Jeg går bare ind på værelset og falder sammen på den kolde madras, inden jeg lader tårerne falde på kinderne og jeg tager mig til ansigtet. Det gør ondt! Jeg mærker godt min næse bløder og det gør det værre.
Jeg begynder egentlig bare virkelig at græde. Jeg elsker hende. Men det er ikke til at holde ud.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...