The Christmas Miracle

Julen står for døren, folk er ved at købe julegaver og julemaden ind, alle har et smil på læben og alle glæder sig til julen. Men undtaget to. Cassandra Jenice Pattinson, håber og ønsker hvert år at julen forandres. Hendes liv er barsk og ensomt, hun bor nærmest på gaden og hendes fødselsdag er i december, hun ønsker hvert år en god fødselsdag, men det sker aldrig. Men hun lader ikke håbet falde. Så er der Mikey Adams, han er en dreng som har det hele, men hans jul har aldrig været det samme og han ønsker egentlig bare julen forsvinder, eller han selv kunne forsvinde væk, i mens folk er juleglade. Men julen er jo hjerternes fest og hvad vil der ske når skæbnen før dem sammen? Vil de begge få en god jul i år, eller vil den skuffe?

12Likes
5Kommentarer
2383Visninger
AA

8. 6 December - part 2.


"Ses Mikey!" råber tøserne, de er nemlig kommet på idéen med at tage ud at shoppe. Og drengene står længere henne og ryger. Selv er jeg på vej mod bageren igen. Jeg har sagt til dem at jeg ville gå hjem, men jeg vil faktisk gå ind og sige undskyld for Jakes dumme kommentar.
Døren giver et kort piv fra sig, idet jeg åbner den. Men det syn som møder mig, da jeg træder ind. Det får mig til at stivne og stå og stirrer på det der sker. Dog vågner jeg da damens hånd rammer Cassandras kind.

"Hey!" jeg stormer ind og griber fat i damens hånd. Den hun lige har slået Cassandra med. Hun ser tydeligt chokkeret ud, men et surt ansigt træder hurtigt frem.
"Slip mig." hvæsser hun af mig, som en gammel sur kat. Selv ser jeg nok ikke ligefrem venlig ud.
"Nej! Ikke når du slår andre folk" mine øjne kan hvis nok dræbe med det blik, som jeg sender hende.

"Jeg har lov til at sætte min datter på plads! Og, slip mig så!" hun skubber mig væk fra hende, og jeg taber grebet omkring hendes håndled. Hun jager sin hånd ud mod Cassandra for at gribbe fat i hende, men jeg stiller mig imellem dem.
Et ældre par kommer farende ud af døren. De ser begge overraskede ud, og manden skal til at tage sin mobil frem. Nok for at ringe efter politiet.
"Nej. Vær sød at lade vær" kan jeg høre Cassandra tigger. Jeg kan ikke forstå det. Hvorfor vil hun ikke have at hendes mor for hjælp? Eller at hun selv kan få chancen for at komme væk fra sådan en mor.
Hendes mor trækker sig stille og går udenfor, med en stort sky hængende over hovedet. Det er tydeligt at hun er sur.

***

Jeg sidder inde på et kontor hos bageren. I en stol sidder Cassandra. Hun har lige snakket med bageren. Og nu virker hun lidt nede.
Jeg rejser mig og går hen til hende. Jeg sætter mig på hug foran hende. Hun kigger væk.
"Er du okay?" min stemme lyder bekymret, venlig. Jeg har svært ved at genkende den efter al den tid. Mine øjne sidder plantet til hendes hoved.

Hun svarer mig ikke, og jeg tænker at jeg nok må lade det ligge. Men om jeg kan holde min mund lukket? Ikke ligefrem.
"Hvorfor finder du dig i det?" ryger det ud af min mund før jeg har tænkt om at jeg ville sige noget.
Hun rystede bare på hovedet, ville åbenbart ikke give mig et svar. Jeg kunne jo ikke ligefrem tillade mig at tvinge det ud af hende. I stedet fandt jeg et stykke papir hvor jeg skrev addressen på mit hus. Jeg rakte det stille til hende.

"Hvis du vil snakke, så kan du bare tage herhen." forklarede jeg hende, med et bekymret blik, men et svagt smil på læberne.

***

"Jeg er hjemme" råber jeg ude fra gangen af. Min mor stikker sit hoved ud fra stuen. Hun ser smilende på mig.
"Hej søde. Hvordan har din dag været?" spørger hun, og jeg får hende med ind i stuen, og fortæller alt det jeg så i dag. Hun ser meget chokkeret ud.
"Stakkels pige dog" mumler hun med bekymrede øjne. Hun retter derefter blikket mod mig.
"Du har givet hende vores addresse, ik?" kommer det undrende fra hende. Jeg nikker og hun sukker lettet.

"Okay. Så ved jeg da hvem det kan være hvis en pige en dag kommer herhen" siger hun, og jeg kan mærke den anspændt stemning fortager sig lidt. Hun er bare så skøn, min mor. Hun kan få alle til at have det godt.
Jeg krammer hende, og siger jeg går op og lægger mig lidt, da jeg er en smule træt efter det der er sket. Men jeg vil faktisk bare gerne tænke lidt, for jeg er bekymret for Cassandra.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...