The Christmas Miracle

Julen står for døren, folk er ved at købe julegaver og julemaden ind, alle har et smil på læben og alle glæder sig til julen. Men undtaget to. Cassandra Jenice Pattinson, håber og ønsker hvert år at julen forandres. Hendes liv er barsk og ensomt, hun bor nærmest på gaden og hendes fødselsdag er i december, hun ønsker hvert år en god fødselsdag, men det sker aldrig. Men hun lader ikke håbet falde. Så er der Mikey Adams, han er en dreng som har det hele, men hans jul har aldrig været det samme og han ønsker egentlig bare julen forsvinder, eller han selv kunne forsvinde væk, i mens folk er juleglade. Men julen er jo hjerternes fest og hvad vil der ske når skæbnen før dem sammen? Vil de begge få en god jul i år, eller vil den skuffe?

12Likes
5Kommentarer
2356Visninger
AA

5. 4 December.

 


Mit blik flakkede rundt herinde i bageren og jeg må indrømme, det var hårdt. Heldigvis skulle jeg ikke arbejde i kiosken i dag, eller heldigvis er det jo ikke. Jeg vil jo gerne have pengene. Hvorfor skal mit liv være så kompliceret? Jeg mener, nej bare glem hvad jeg mener, for aner det ikke engang selv.
”Når Cassandra, hvornår var den store test?”
”På lørdag” jeg smiler kort til Mrs. Klein, ih hvor jeg hader at lyve.
”Uh det bliver spændende! Jeg håber du består min pige! Skole er jo en vigtig ting i de unges alder” Ja skole, jeg går slet ikke i skole og det ved de, men de tror jeg får hjemmeundervisning, selv det gør jeg ikke og jeg hader det, hader at lyve for de to personer, som jeg føler mig tryg ved. Men siger jeg sandheden også vil de tage mig fra min mor og hvordan kan jeg lade det ske? Jeg elsker hende jo, dog er jeg vred og såret, jeg står og tager mig af ALT, hun, ja hun tager pengene og bruger dem på sprut og stoffer. Vi har ingen strøm, varme og næsten ingen møbler. For det måtte min mor sælge væk, så hun kunne få stoffer. Jeg arbejder 24/7, det meste af dagen i bageren og om aften i kiosken. Det hårdt, jeg går ikke i skole, for det er der ingen penge til. Vi har ikke råd til noget og jeg er træt af det, eller jeg er vant til det. Men strømmen og varmen, ville være rart at få igen og vandet, ja det bliver vel det næste der lukkes?
”Cass?” hun ser på mig og smiler til mig, åh jeg var vist i min egen verden.
”Ja det er det vel” siger jeg kort og smiler skævt, inden jeg går ud bagved og hopper i overtøjet, fri! Uhu eller nej, ville gerne blive her længere tid og arbejde, men må jeg ikke. Man må jo kun arbejde et hvis antal timer om dagen og det er træls!
”Vi ses Mr. & Mrs. Klein!” siger jeg med et smil og vinker til dem, inden jeg forlader bageren.


***


Mit blik flakker rundt i parken og her er smukt, sneen er ved at falde og det er ret træls, men det er også smukt, specielt sådan som det falder i træerne og det er flot. Jeg finder roligt mit super kamera Canon frem af den taske – ja jeg har et kamera (Jeg tog nogle penge. Men jeg havde jo selv tjent dem. Så købte jeg mig et kamera. Jeg havde brug for et og jeg elsker det, mor skal jo ikke have alle pengene? Og det var en dag jeg havde tjent ekstra meget!) så det er jo okay!
Jeg lader blikket flakke rundt, da en fugl sætter sig i det ene træ og jeg tager roligt linsen af, inden jeg lader min finger køre over klikknappen. Jeg føre kameraet rundt og ind i linsen skimter jeg en fyr, han sidder ensomt på en bænk og ser ret trist ud, men også bekendt. Jeg zoomer ind og skimter fyren ordenligt, det ham fra starten af måneden, som var der med hans venner outsideren og ham som var der i går, som sendte mig et stort smil.
Normalt tager jeg ikke billeder af folk, uden jeg får lov, men whatever! Han sidder i sådan en god stilling, så det skader vel ikke? Jeg lader igen fingeren køre over klikfeltet og lader den egentlig gøre det et par gange, da han ligesom lidt bevæger sig og giver en anden effekt. Men jeg stivner en smule, da jeg ser ind i kameraet igen og hans øjne er direkte i mod mig, eller det skulle man tro, for de er drejet i denne retning. Altså når man ser i gennem det kiggehul.
Han rejser sig egentlig bare op og begynder at gå herover. Åh nej! Jeg sætter hurtigt linsen på og skal til at pakke kameraet ned, da han så allerede står foran mig.
”Hej!” siger han bare en smule smilende og ser på mig, eller retter mit kamera.
”Hej” siger jeg en smule akavet, for det er altså akavet. Jeg bider mig kort i læben og ser en smule væk fra ham.
”Så du tager billeder?” jeg nikker en smule og træder et skridt bagud, ikke at jeg ikke gider ham. Men hvorfor snakker han til mig? Ingen gider jo mig, de går jo alle sammen bare lige forbi.
”Jeg hedder Mikey!” han rækker smilende hånden frem, inden jeg selv ser en smule tøvende på den og tager så i mod den.
”Cassandra, men bare kald mig Cass” jeg hader mit navn eller det jo smukt, men det er langt! Men det er bedre end Jenice! Som er mit mellemnavn.
”Hyggeligt at møde dig Cass, må jeg se?” han ser spørgende på ham og rækker ham tøvende mit kamera, inden han sætter sig på den nærmeste bænk og jeg følger egentlig bare med.
”Wow! Der er jo gode! Hvor har du lært det?”
”Har jeg bare altid kunnet” siger jeg lidt stille og nervøst.
”De virkelig flotte, specielt denne her!” siger han og lader den stå på et billede af ham selv, sikkert en typisk drengeflirt eller noget, heller ikke at jeg oplever det.
”Altså, jeg mener… det godt, altså parken i baggrunden, personen ser lidt trist ud og sådan” siger han, inden han lader sine øjne ramme på mig.
”Må jeg?” spørger han og hentyder vel til at prøve at tage et billede. Jeg nikker egentlig bare kort og han ser smilende på mig.
”Stil dig derhen også tager jeg et!” jeg bider mig svagt i læben, inden jeg bare gør som han siger. Hvorfor ikke? Jeg mener, det da hyggeligt nok. Jeg går tilbage til ham, da billedet er taget og tjekker det i gennem. Wow det jo et godt et, det har han jo gjort godt.
”Det flot!”
”Tak, jeg er nybegynder, så! Men havde jo en god model!” jeg hæver undrende et bryn over ham og ser lidt forvirret på ham.
”Ikke ment på den måde” han klør sig bare lidt i håret og ser på mig, inden han sender mig et lille smil.

”Ej nissehuer…” mumler han irriteret da en person går forbi eller en familie, hvor børnene har nissehuer på. Jeg ser bare en smule undrende på ham og vælger at åbne min mund.
”Hvad er der galt i det?”
”Ikke noget, julen er bare en måned som ikke bør eksisteret, virkelig! Folk går op i noget, som måske ikke engang er real!”
”Hvad er der med julen?” jeg ser forvirret på ham, ja den er træls, fordi jeg har fødselsdag der. Men alligevel? Der bliver stilhed i noget tid, inden han bare rejser sig op og ser på mig.
”Jeg må smutte, hyggeligt at møde dig” siger han blot, inden han forsvinder. Hvad gik det ud på? Jeg spurgte jo bare om en eneste lille ting. Ellers er det bare mig, altså at der er noget galt med mig. Det er ikke andet end typisk, selvfølgelig er det mig. Ingen gider jo mit selvskab, nu kender jeg heller ikke nogle, eftersom jeg ikke går i skole eller har fritidsaktiviteter, jeg arbejder jo bare 24/7.
Men jeg må indse det, jeg er alene i denne store hvide verden og uden en eneste ven. Jeg er nytteløs.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...