The Christmas Miracle

Julen står for døren, folk er ved at købe julegaver og julemaden ind, alle har et smil på læben og alle glæder sig til julen. Men undtaget to. Cassandra Jenice Pattinson, håber og ønsker hvert år at julen forandres. Hendes liv er barsk og ensomt, hun bor nærmest på gaden og hendes fødselsdag er i december, hun ønsker hvert år en god fødselsdag, men det sker aldrig. Men hun lader ikke håbet falde. Så er der Mikey Adams, han er en dreng som har det hele, men hans jul har aldrig været det samme og han ønsker egentlig bare julen forsvinder, eller han selv kunne forsvinde væk, i mens folk er juleglade. Men julen er jo hjerternes fest og hvad vil der ske når skæbnen før dem sammen? Vil de begge få en god jul i år, eller vil den skuffe?

12Likes
5Kommentarer
2395Visninger
AA

4. 3 December.


Med tunge skridt, som slæbte sig op af trappen, går jeg mod døren. Døren til mit hus. Jeg har det som om, at jeg kan falde sammen på grund af vægten fra min taske. Som om den trækker mig ned mod det hårde stenværk under mine fødder. Måske skal jeg lade mig falde? Det kan være jeg slår mig så hårdt, at jeg ikke kan reddes?!
Ej, jeg må nok hellere lade vær. Mine forældre dræber mig hvis jeg prøver. Men nu hvor jeg tænker på dem, så kan jeg se at de farer rundt indenfor. Gad vide hvad de har gang i?! Døren er åben, så jeg træder uset ind.

"Jeg er hjemme!" råber jeg gennem huset. Min mor kommer farende forbi mig, fra stuen af, og lige ud i køkkenet.
"Okaaay?" mumler jeg for mig selv, smider skoene og jakken, og følger efter hende ud i køkkenet. Synet der møder mig derude, det.. ja det slår benene væk under mig. Men ikke på den gode måde.
Julepynt flyder ud over det hele. Kravle nisser sidder på alt. Små julemænd sidder i vindueskarmen. Og kalenderlyset brænder fredeligt på bordet. Stearin glider stille ned, mens ilden prøver at få brændt sig ned til 2 talet.
Mine ben løber hurtigt væk. Væk fra al den julehygge. Det brænder næsten i mine øjne. Men mest i hjertet.

***

"ARRRGHH!" mit skrig lyder under min dyne, mens jeg prøver at få viklet mig fri, så jeg kan få slukket min stort ringende vækkeur. Den har sådan en nedren lyd, som om den kun lige kan få en lyd frem.
"Hvad sker der?!" min mor var sikkert kommet ind på mit værelse, men jeg kan jo ikke se det, for mit hoved er gemt væk under min dyne. Den gider ikke slippe mig.

"Moar! Hjælp mig." piver jeg hjælpeløst. Hun kommer mig ret hurtigt til undsætning. Jeg hev luften ned i lungerne. Prøv du selv lige at blive kvalt i din dyne. Ikke spor sjovt skal jeg sige dig.
"Tak mor. Du har reddet mig." takker jeg hende. Hun griner bare hovedrystende af mig, og går ud af mit værelse igen. Med en svag stønnen, får jeg lettet måsen. Det var lige før jeg kravlede hen til mit skab for at få fat i mit tøj.
Og det blev ikke til det helt store. Bare en hvid t-shirt, og nogle bukser. Selvom jeg nok burde have taget noget mere tøj på, for jeg ved at Alice sikkert vil stå og forgabe sig i mig, hvis jeg går forbi hende. Hun er bare så.. Jeg bør nok holde mund, ellers kommer der mange grimme ord.
Med sløve skridt, går jeg nedenunder. Uvidende om den faktisk dejlige nyhed som venter på mig. Faktisk er jeg kun lige kommet ned, da min mor kommer ud til mig.
"Du kan godt glemme at tage i skole." smider hun i hovedet på mig. Er hun helt seriøs? Eller laver hun sjov med mig?
"What? Hvorfor ik?" siger jeg, og kigger undersøgende på hende. For jeg er pænt bange for at hun tager gas på mig. Da det ikke ligefrem ville være første gang.
"Jeg mener det. Dine lærer er ikke i skole. Enten er de syge eller på kursus" forklarer hun med et smil. Selv er jeg ved at danse en lille glædesdans. En dag fri for skole. Det er bare livet.
"Fedt nok! Må jeg være sammen med Martin, hvis han kan?" spurgte jeg hurtigt. Hun nikkede til mig og gik stille ud i køkkenet. Selv stod jeg med næsen i mobilen.
To Martin:
Hey Bro. Skal vi ses senere?

From Martin:
Dsv. Min mor har tvunget mig til "julehyggeshoppingstur"

To Martin:
Håber du overlever!


Så var den idé da knust. Gad vide om mor måske har noget jeg kan lave? Måske et eller andet ude i byen. Jeg vil da prøve at spørge hende!
"Du mor? Har du et eller andet jeg kan lave? Martin kunne ikke mødes. Men hvis der er noget, kan det så ikke være i byen?" spørger jeg, og beder på samme tid. Hun står lidt og tænker. Det er lige før jeg kan høre hvordan det knager.
"Joo.. Du kunne tage op til bageren. Men så skriver jeg lige en huskeliste til dig" siger hun smilende og finder papir og blyant frem, og skriver som en gal. Hun rækker mig den og jeg er væk på nul, komma, fem.

***

"Uhh!! Det er koldt" mumler jeg, mens jeg går ned mod bageren. Hvordan kan det være så koldt på 3 december? Det vil jeg altså godt vide. Hey! Der er bageren.
Jeg sætter mine ben i gang og spurter det sidste stykke derhen. Og det er kun et held at jeg ikke faldt foran bageren, for der er altså glat. Med så megen ynde jeg nu havde tilbage trådte jeg ind, og blev indhyllet i den dejlige varme. Men også den fantastiske duft indhylder det hele.
Selvom jeg faktisk gerne ville have december sluttet, så var det virkelig hyggeligt at komme herind. Jeg stor smiler til pigen der står bag disken.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...