The Christmas Miracle

Julen står for døren, folk er ved at købe julegaver og julemaden ind, alle har et smil på læben og alle glæder sig til julen. Men undtaget to. Cassandra Jenice Pattinson, håber og ønsker hvert år at julen forandres. Hendes liv er barsk og ensomt, hun bor nærmest på gaden og hendes fødselsdag er i december, hun ønsker hvert år en god fødselsdag, men det sker aldrig. Men hun lader ikke håbet falde. Så er der Mikey Adams, han er en dreng som har det hele, men hans jul har aldrig været det samme og han ønsker egentlig bare julen forsvinder, eller han selv kunne forsvinde væk, i mens folk er juleglade. Men julen er jo hjerternes fest og hvad vil der ske når skæbnen før dem sammen? Vil de begge få en god jul i år, eller vil den skuffe?

12Likes
5Kommentarer
2363Visninger
AA

27. 23 December.

 

Hans læber sad stadig på mine, jeg kan stadig føle dem og nervøsiteten som var der. Mit første kys også med Mikey, hvorfor aner jeg ikke, men det skete bare og jeg var så nervøs.
Jeg troede ikke han ville komme og han kom, det gjorde mig mere end bare glad.

Lige siden kysset, begyndte Mary og Alice at drille, ikke mindst spørger om jeg kunne lide ham. Selvfølgelig rødme jeg hver gang og de begyndte på pigefnidder ’nuurh, hun kan lide ham!!!’ og den anden kom med ’Og jeg tror han kan lide hende!’
Virkelig.
Siden kysset, så har jeg ikke kunnet se på ham og gårsdagens hændelser, kan jeg slet ikke få ud af hovedet, det forvirrende og underligt. Der gik sådan nogle underlige stød i min mave og det var ubehageligt.
Men som altid, så hyggede folk sig og Mary udnyttede ret meget den mistelten, når Martin var nær eller også var det omvendt. De stod og råsnavede flere gange, ikke mindst brugte Alice den mange gange, hvis Jake var nær og jeg har en fornemmelse, den siger at hun kan lide ham og prøver at få det sagt, specielt i går. Hun lod sig stå uskyldigt under mistelten. Den var rigtig træls.
På et tidspunkt stod Nicole under den og det var lige da Mikey stod og snakkede med Jake, ikke så langt fra den og han var selvfølgelig tættest på. Jeg er sikker på hun gjorde det med vilje! Den der vrede følelse også kaldet jalousi, gik rigtig meget i gennem kroppen der og jeg blev vidst også ret sur.
Jeg ved ikke.

”Cassandra, er du klar min pige?” når ja, skal besøge mor i dag og jeg glæder mig, men alligevel ikke. Mikey er vidst stadig sur over det eller også er det kysset i går. Andy udnyttede nemlig den også, bare for at hævne sig på Mikey eller noget, de kom op og slås endda.

Flashback:
”Caaaaasss, du ved vist godt hvad denne her betyder!” kommer der smilende fra Andy og jeg ruller med øjnene, da jeg forsøger bare at gå forbi. Men selvfølgelig griber han bare fat i mig og ligger sine læber på mine. Men jeg gider ikke. Han har Nicole… på den anden side, hun har lige kysset Mikey – hvordan kunne han? Seriøst! Den spasser, den idiot. Arg jeg hader ham!
Men jeg hader Andy mere!

Jeg ligger ubehageligt mine hænder på hans brystkasse og skubber ham væk.
”Cass, reglen er man skal kysse, når man står under den” siger Andy bare hånene.
Han presser bare sine klamme læber på mine og det slet ikke som Mikey. Okay, hvorfor tænker jeg sådan? Hvorfor skal min mave lave en knude? Jeg kysser slet ikke med, men vil bare have ham væk.
”HVAD FANDEN! Du holder fingrene fra hende!” inden længe, er Andy hurtigt væk fra mine læber og et slag er hurtigt i hans ansigt.

”DU skal nødig snakkede, du kyssede min pige!” griner Andy bare hånligt.
”Desuden, så er Cass læber så bløde og hendes patter, så perfekte” iw!
”Gu’ gjorde jeg ej, hun kyssede mig! Desuden kan du beholde din klamme tøs for dig selv og holde dig fra Cass!”

Andy klasker bare Mikey en hård knytnæve, for nu kan han hævne sig. Jeg ser rundt og ingen har åbenbart set at drengene slås.
Jeg ser bare på drengene og de går virkelig for sig. Jeg styrter egentlig ud, for at finde Jake og Martin. Jeg finder hurtigt Jake.
”Cass hvad er der?” siger han bekymret, da jeg bare river i hans trøje og peger mod mistelten. Han skynder sig der op og på vejen støder han på Martin. De styrter begge der op og Jake forsøger at fjerne Mikey, i mens Martin prøver med Andy. Men det lykkes ikke meget.
”Hvad forgår der her!” en hård stemme lander og jeg ser rundt, det er Andrew. Han ser hårdt på de to drenge og de stopper. Inden Martin og Jake, endelig kan trække dem fra hinanden. Mit blik er på Mikey, han bløder og det gør Andy skam også. Andys far er også hurtigt her oppe og sukker irriteret. De andre ser bare chokeret ud.
”Nu smutter vi hjem!”
”Det samme gælder du og jeg Andy!” siger hans far hårdt. Jeg ser faktisk skuffet på Mikey. Han formodede at ødelægge en af de bedste dage og hvorfor, ja hvorfor kunne han ikke lade Andy være?.
Flashback slut:


”Jeg kommer” siger jeg hurtigt og løber ned af trapperne, men jeg bliver stoppet. Mikey træder ud fra sit værelse og ser stille på mig.
”Undskyld Cass, det v…”
”Jeg er ligeglad… du formoder at ødelægge alt for mig. Alt! Gider slet ikke og snakke med dig. Bare lad mig være i fred” siger jeg irriteret og går ned af trappen. Alligevel ser jeg kort bagud. Hans arm er i forbinding eller den der holder. Han forvred sin skulder i går, takket være Andy og det er synd for Mikey. Har bare lyst til at kramme ham og ky… vent hvad tænker jeg på? Hvorfor? Jeg kan da ikke være vild med Mikey? Eller har Alice og Mary ret?

”Cass” hører jeg han stemme sige og han kommer ned af trappen.
”Mikey, lad hende være lidt og du bliver her i huset, du går ingen steder… din opførsel i går, det skuffer mig” siger Kath og ser skuffende på hendes søn, inden Andrew kommer ud i gangen. Han planter et lille kys i mit hår og ser på mig.
”Det skal nok gå, bare sig alt du har behov for til hende, okay? Og når du kommer hjem, så pynter vi juletræet!” et lille smil er på mine læber og jeg ser kort på Mikey. Han ser så trist ud, som om han virkelig mener, at han er ked af det.

”Ca…”
”Mikey, værelset! Doktoren sagde du skulle hvile dig!” kommer der hårdt fra Andrew og Mikey går bare på værelset.

Jeg følger med Kath ud af døren og hen i mod bilen. Jeg sætter mig bare ind, inden vi køre i mod afvænningsstedet.


***

 

Kath parkere bilen og en nervøsitet går i gennem min krop. Mikey har sendt mange sms’er, jeg har ikke magtet at læse nogen af dem, for det er 12 eller noget. Det kys han delte med Nicole, ja det gjorde ondt og hvorfor, ved jeg ikke. Som sagt, jeg tror jeg er forelsket i Mikey, men hvordan kan jeg være det? Han ødelægger jo kun mit liv. Fik mig fjernet fra min mor, fik mig til at blive mobbet og ødelagde en af de bedste dage, jeg overhovedet elsker.
Du glemmer noget Cassandra, han reddet dig fra din mor og hendes lorte ekskæreste, han fik dig til at få venner, få nogle som rent faktisk elsker dig og gør alt for dig, ikke mindst fik dig tilbage hos familien Klein, ikke mindst slår han Andy hver gang han rør dig, fordi han vil beskytte dig. Du glemmer alt han gør for dig.
Åh min indre hjerne, ti stille. Han ødelægger alligevel alt.
Åh Cassandra, indrøm det. De små stød du får i kroppen, er sommerfugle og det stik i går – kaldes jalousi. Du er forelsket i knægten. Han giver dig alt, alt du har behov for. Kærlighed. Han er din egen personlige engel og har redet dit liv.
HOLD NU KÆFT!
”Cassandra, er du Okay?” jeg ser forvirret på Kath, hun har vist kaldt mit navn længe.
”Ja, jeg er bare bange og nervøs”
”Skal jeg gå med ind?”
”Hvis det er okay, vil jeg gerne selv”
”Helt i orden, er kun lige herude. Du sender bare en sms, hvis jeg skal komme. Ikke?” jeg nikker kort og stiger ud af bilen.

 

”Rachel Pattinson” siger jeg stille ved skrænten og damen ser kort på mig, inden hun stille nikker.
”Cassandra Pattinson?” jeg nikker kort som svar og hun følger mig frem til besøgsrummet. De vil ikke tage chancen med værelset, men mere at nogen holder øje med dem. For folk kan være meget slemme, eftersom de har været på stoffer og sådan.
Mit blik lander hurtigt på min mor og jeg går nervøst frem. Hun rejser sig op og kommer i mod mig, som en vane dukker jeg mig. For jeg forventer et slag eller flere, eller et ’når, så der kommer du, mit totalt grimme barn som afskyer mig og ødelægger mit liv! Forræder’
Men i stedet bliver der lagt arme om mig og jeg trykkes ind i et kram.
”Åh min lille skat!” siger hun oprigtigt bekymret og hilsende. Jeg trækker mig væk og ser på hende. Jeg er stadig bange, bange for det kun er en facade.
”Hej” siger jeg stille og ser på hende. Jeg bider mig i læben.
”Jeg har sådan savnet dig” jeg ser stille på hende.
”Mor… du.. je.. du…ød.. j…” jeg stammer og bider mig i læben igen, jeg ser bare ned og ser bare på hende igen.
”Du ødelagde mig. Du slog mig og… jeg elsker dig. Men, det for dit eget bedste, at du er her” jeg synker mig en klump og træder hurtigt væk, for hun hæver sin hånd og vil sikkert slå mig.
”Cassandra, jeg er så ked af det, det er jeg virkelig og vil gøre alt for at få dig hjem. Undskyld min pige” siger hun stille og trækker mig indtil hende.
”Jeg kan ikke… hvis Mrs. and Mr. Adams, vil have mig til at blive boende, så siger jeg ja. Alle har ret, jeg har brugt hele mit liv på, ja at tjene penge og ikke have venner. Det bedste der er sket for mig, er at blive taget fra dig. Jeg er kun 17, men har brugt hele mit liv, at sørger for vi kunne overleve… ved at tjene penge. Men du brugte pengene, på stoffer og druk. Du tog mit kamera og solgte det. Jeg elsker dig, men du ødelagde også mit liv. Hver fødselsdag, jeg håbede på en gave, men æsken var altid tom, for du havde altid taget tingen igen. Bare for at få dine daglige stoffer. Jeg håbede på en far ville komme og det skete aldrig. Men Mikey kom, han reddet mig fra dig og din kæreste. Jeg blev syg. Der var intet varme, intet vand eller el. Alt var kun spørgsmål om tid og alle har haft ret hele tiden. Det bedste var, at komme væk fra dig. Kath og Andrew, de giver mig alt, alt jeg har drømt om og jeg elsker det”
”Cassandra skat, jeg er så ked af det. Du må ikke gå min pige, jeg skal nok blive rask og jeg kan få dig tilbage!” jeg ser på hende og mærker tårerne i øjnene og jeg kan se tårerne i hendes.
”Jeg vil ikke tilbage, jeg elsker der hvor jeg er. Jeg elsker dig, for du er jo min mor. Men jeg kan ikke tilgive dig”.

 

***

 

Jeg træder ud af bilen, da vi kommer frem og jeg går hurtigt ind i huset. Andrew står straks i gangen og venter. Jeg løber egentlig bare hen og knurre mig indtil ham. Han lader armene glide om mig og trykker mig indtil ham. Jeg lukker bare øjnene og tårerne falder. Jeg slog lige hånden af min mor!
Jeg fortalte hende, at hun havde ødelagt mit liv og jeg ikke ville tilgive hende, eller hjem til hende igen. Men heller være her.
”Såså Cassandra” siger han stille og kysser mig i håret.
”Du gjorde det rigtige Cass” siger Kath hurtigt. Hun var alligevel gået ind, for hun var bange og hun hørte alt, selv stod hun med tårer i øjnene. Men hun snakkede ikke med mig om det og jeg er næsten helt sikker. Sikker på hun hørte alt.
”Tak, tak fordi I har gjort alt for mig. Det betyder meget” siger jeg stille og ser på dem begge. Han fjerner stille mine tårer og smiler skævt.

”Det er godt, for du fortjener det bedste. Men jeg tror gerne, at Mikey vil vide det” jeg ser lidt forvirret på Andrew og derefter Kath.
”Han er bange, for du ville tage tilbage til hende” jeg nikker kort og ser kort på dem.
”Jeg tror jeg vil gøre det sidste julebag, eller klar til det og skat, tager du juletræet ind? Cass. Kunne du hente Mikey? Jeg ved han har været et svin. Men det er jo jul engang om året og juletræet skal pyntes” jeg nikker kort og forlader dem i gangen.
Inden jeg bevæger mig op af trappen og i mod hans værelse.

 

Jeg banker stille på hans dør og åbner langsomt op. Inden jeg bare går ind i hans værelse og ser på ham.
”Vi skal pynte træ” siger jeg bare stille og tørt. Jeg er nervøs, jeg er bange. Han rejser sig stille op og går hen i mod mig.
”Okay” siger han stille og prøver at tage fat i min hånd. Men jeg trækker bare hånden til mig.
”Jeg slog hånden af min mor… du havde ret. Jeg er bedre tjent uden hende”
”Cass, jeg er virkelig ked af det. Jeg ville ønske, at du havde begge dine forældre, det ville jeg virkelig. Jeg er så ked af, at jeg har ødelagt dit liv og jeg er som jeg er. Men jeg kan ikke lide Andy. Han skal ikke skade dig. Du jo mi… han skal ikke skade dig” retter han hurtigt og jeg ser forvirret på ham. Skulle han til at sige, at jeg var hans?
”Jeg er virkelig så ked af det. For alt. At få dig væk fra din mor, at du bliver mobbet i skolen og bare generelt alt”.
”Jeg kan ikke hører på alt det… je…”
Cassandra, stop nu bare og indrøm det. Sig det nu til ham!
Måske har min indre hjerne ret? Men.
Jeg ser stille på Mikey, da han faktisk tager min hånd og nusser den.
”Jeg er virkelig så ked af det, virkelig meget” uden at tænke over det, kommer jeg til at presse mine læber på hans, som hurtigt gengældes og jeg trækker mig lyn hurtigt væk. Inden jeg løber ned af trapperne. Tænk jeg lige gjorde det.

Hvorfor gjorde jeg det!?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...