The Christmas Miracle

Julen står for døren, folk er ved at købe julegaver og julemaden ind, alle har et smil på læben og alle glæder sig til julen. Men undtaget to. Cassandra Jenice Pattinson, håber og ønsker hvert år at julen forandres. Hendes liv er barsk og ensomt, hun bor nærmest på gaden og hendes fødselsdag er i december, hun ønsker hvert år en god fødselsdag, men det sker aldrig. Men hun lader ikke håbet falde. Så er der Mikey Adams, han er en dreng som har det hele, men hans jul har aldrig været det samme og han ønsker egentlig bare julen forsvinder, eller han selv kunne forsvinde væk, i mens folk er juleglade. Men julen er jo hjerternes fest og hvad vil der ske når skæbnen før dem sammen? Vil de begge få en god jul i år, eller vil den skuffe?

12Likes
5Kommentarer
2374Visninger
AA

25. 22 December - part 1.

 


Jeg havde det rigtig skidt og ikke bare sådan skidt syg, men dårligt med Mikeys fortid. Ham og kæresten blev kørt ned, hun døde og han overlevede. At se ham græde var hårdt og for første gang, så tog jeg om ham, jeg holdte ham bare tæt indtil mig og han klemte armene om mig, i mens han bare græd sine tårer ud. Han holdte virkelig godt fast omkring mig, som om jeg skulle forsvinde eller noget.

Men en underlig følelse gik også i gennem min krop. Hvorfor, ved jeg ikke og den var anerledes, end ved Jake.

Jeg rejser mig fra sengen og går neden under, der dufter langt væk af julebag og noget siger mig, at Kath er ved at bage. Jeg går stille ud i køkkenet og mit gæt siger alt, hun bager.

”Hej Cassandra” siger hun smilende og jeg smiler igen.

”Hej Kath” siger jeg stille og smilende.
”Er du sulten?”

”Nej er jeg ikke, jeg tænkte bare at besøge Mrs. and Mr. Klein, jeg skylder dem en ordentlig forklaring” siger jeg stille og smiler kort.

”Det i orden, har du brug for et lift?”

”Nej behøver jeg ikke. Men Kath, jeg vil gerne besøge min mor” hun stopper straks sin bagning og løfter hovedet, inden hun ser på mig. Hun ser ikke ud til at kunne lide tanken og inden længe står Mikey her også, som om han har lyttet ved døren.

”Du vil hvad!? Efter alt hun har gjort!?” jeg ser chokeret på ham og nikker stille.

”Hun er min mor… jeg vil se hende”
”Selvfølgelig, det forståeligt”
”Mor, du kan da ik…”
”Mikey, gå ud i garagen og hjælp far med juletræet”
”M…
”Mikey nu” han sukker irriteret og såret, eller det er jeg sikker på. For han ser såret på mig og ikke mindst bange, inden han bare forlader huset hurtigt og Kath peger bare på stolen i køkkenet. Jeg sætter mig blot ned og ser bare en smule på hende.

”Er du sikker Cassandra?”
”Jeg ved det nok sårer Jer… men hun er min mor og jeg ved hun har været ond, det er også gået op for mig, at jeg er glad for Jeres hjælp. Men jeg vil gerne se hende og vide hun er okay. Hun er jo min mor” hun nikker stille og ligger sine hænder på mit lår.

”Så skal du også have lov, skal nok kører dig hen til hende”
”Tak! Gerne i dag og jeg vil smutte ned til Klein nu!”

 

***


Mit blik ligger på bageren og jeg kan mærke den dårlige følelse, det ser så travlt ud derinde. Jeg skynder mig ind af døren og et smil rammer lidt mine læber. Deres ene søn er her og han giver mig et stille kram, inden han hvisker de er ude bagved.

Jeg kommer ud bagved og den sædvanlige julestemning kommer frem, Mr. Klein eller retter Tristian som han hedder, han sidder og laver julebag. Britta, ja hun står og vasker op.

Jeg giver et lille hosten fra mig og deres blikke vender sig om på mig, må indrømme jeg er nervøs. Hvad nu hvis de hader mig?
”Cassandra min pige!” kommer der hurtigt fra hans læber og han rejser sig op, inden han løfter mig op og svinger mig rundt. De er nærmest som familie og jeg svigtede dem, han er som min bedstefar og hun min bedstemor.

”Tristian!” siger jeg med et lille smil og holder bare armene om hans hals.

”Cassandra!” siger Britta hurtigt.

”Britta!”

”Undskyld jeg har svigtet Jer” mumler jeg stille da han sætter mig igen og hun krammer mig indtil hende.

”Du kunne have fortalt sandheden min pige” siger hun smilende og kysser mig i håret. Jeg kigger stille på Tristian, som bare sender et opmuntrende smil.

”Kunne jeg ikke, jeg var bange… hun er jo min mor” siger jeg stille og de nikker forstående, inden jeg krammer mig indtil ham igen.

”Kunne I bruge min hjælp lidt?”
”Selvfølgelig! Ikke mindst, vil vi gerne have du kommer tilbage på arbejde, vi savner dit humør!”
”Vil jeg så gerne!” siger jeg og igen bliver jeg løftet op i et kram. Hvis jeg ikke skulle tro bedre eller kende mig selv bedre, så vil jeg gerne overtage deres bagerforretning. Jeg elsker det og det er hyggeligt! De prøver at køre den gamle stil endnu, selvom alle andre butikker bliver moderne. Han sætter mig ned igen og jeg tager min jakke af, inden jeg tager forklæde på.

”Men vi kunne nu godt, bruge flere hænder, der er travlt i år.” sukker han stille, for der er travlt i dag.
”Jeg kan spørger Mikey og hans venner?”
”Må du gerne!” smiler Britta og jeg smiler skævt.

”Han skal nok få penge for det, hvis det er. Det kunne være rart, de to andre kommer først hjem i morgen!”

 

To: Mikey.
Undskyld hvis du føler, at jeg svigter dig. Men hun er min mor og jeg har brug for at se hende, fortælle hende hvad hun har gjort mig og hvis hun elsker mig, at hun må gøre alt, for at blive rask.

Britta og Tristian, jeg mener Klein, der er travlt i butikken og de kunne godt bruge mere hjælp. Du ved bageren. Jeg tog ned for at undskylde til dem og de står alene, selvfølgelig deres yngste søn er her, men de har stadig meget der skal nås. Mange julebestillinger og du ved, det jo den bedste bager i miles omkreds! Også er der jo den traditionelle 4 advent dag, hvor folk kan komme og spise på bageren, få julebag og det hele. Det ville betyde meget for mig, hvis du ville komme?:
Knus Cassandra<3


Okay, sendte jeg lige et hjerte? Ja det gjorde jeg jo så. Men de kunne jo bruge hjælp. Selvom jeg ikke har fortalt det før. Så kører de det rigtig gammeldags. Men de har to døre til bagved, til køkkenet og til en have, eller retter både have og terrasse, hvis det skulle regne. Så kan man få kaffe og kage osv.
Ikke mindst en god julemiddag, det kan være det er en bager. Men det er en ting de gør, for at få byen tætter sammen, jeg plejer altid at hjælpe i køkkenet, da Britta elsker min kage og kun jeg kan bage den.

Hver 4 advent, så har de et arrangement og så kommer folk, både for at få kage og kaffe, men også børn, som kommer og møder ’julemanden’ = som er Tristian, ofcurse.

 

***


Et suk falder fra mine læber, jeg har trukket nissehuen ned over hovedet. Jeg havde skrevet til Jake, Martin, Maya og Alice bagefter, de ville rigtig gerne. Men Mikey gav aldrig besked.

Der er mange som er kommet og det er dejligt, Martin og Maya er også kommet, ikke mindst Alice og Jake. Men ingen Mikey.

Hver gang jeg træder ind i butikken, så kigger jeg mod døren og det gør ondt, hvorfor skal det gøre ondt, at han ikke kommer? Hvorfor kan jeg ikke bare være ligeglad?

”Cassandra, han skal nok komme” jeg mærker en hånd på min skulder og drejer hovedet, det rammer på Jayson, deres søn altså den yngste.

”Tror du?”
”Hvis han holder af dig, så kommer han” siger han stille og giver min skulder et klem. Jeg sukker blot kort. Inden jeg lader blikket ramme på ham. Inden en anden stemme rammer.

”Øhm, hvad skal jeg med det her?” mit blik rammer Jake, som er forvirret.

”Bare ud på madbordet” svare Jayson og sender et smil til Jake.

”Hvis han ikke kommer, så kværker jeg ham” hvorfor siger Jake sådan? Jeg mener, han kunne jo lide mig, eller han forstår vi kun er venner? Jeg fatter stadig ikke hvorfor, men jeg håber han kommer, men det sker nok ikke. Jeg tager bare fat i vognen med sodavanden, inden jeg kører ud med det og stiller nyt på bordet.

Mine tanker er bare på Mikey hele tiden og det er træls, for det giver en underlige følelse i maven, en følelse jeg aldrig har følt, men kun hørt om og de kan ikke ske, for han kan tydeligt ikke lide mig.

Alt jeg kan, ja er at vente og håbe.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...