The Christmas Miracle

Julen står for døren, folk er ved at købe julegaver og julemaden ind, alle har et smil på læben og alle glæder sig til julen. Men undtaget to. Cassandra Jenice Pattinson, håber og ønsker hvert år at julen forandres. Hendes liv er barsk og ensomt, hun bor nærmest på gaden og hendes fødselsdag er i december, hun ønsker hvert år en god fødselsdag, men det sker aldrig. Men hun lader ikke håbet falde. Så er der Mikey Adams, han er en dreng som har det hele, men hans jul har aldrig været det samme og han ønsker egentlig bare julen forsvinder, eller han selv kunne forsvinde væk, i mens folk er juleglade. Men julen er jo hjerternes fest og hvad vil der ske når skæbnen før dem sammen? Vil de begge få en god jul i år, eller vil den skuffe?

12Likes
5Kommentarer
2381Visninger
AA

23. 20 December.

 


Jeg ligger bare i min seng og ser tomt rundt. Jeg gik i skole og gjorde det samme som før, stikke af. Jeg vil ikke være der og jeg bryder mig ikke om stedet. Det kan være Mikey, Martin, Jake, Mary og Alice er der. Men jeg gider ikke være der, kan folk ikke bare forstå det?

Det jo lige meget hvad jeg gør og ikke gør, så er de efter mig.

Jeg trækker bare dynen over min krop og snøfter en smule. Burde være glad, skal være sammen med Jake senere, men alligevel, så er jeg ikke helt. Jeg er faktisk nervøs og bange, ja bange, bange for hvad han kan finde på og om han egentlig bare vil i seng med mig, fyrer tænker vidst tit kun på én ting.

”Cassandra!?” hører jeg en stemme kalde og den tilhører Kath, ofcurse. Ja alle er på skolen og skal lave lorte løb eller hvad de endt skulle. Jake skrev noget med det og tænkt, det har Mikey intet sagt om. Spasser.

Jeg hører nogle gå op af trinene og inden længe en banken på min dør, derefter bliver den bare åbnet og der står hun, Kath. Hun ser ikke glad ud. Hun går hen og sætter sig på sengen, inden hun kærtegner mig i håret.

”Skolen har ringet og spurgt, om du var syg? For du var der ikke i forgårs, eller i går eller i dag. Hvad sker der?”

”Jeg har jo sagt, jeg er syg” mumler jeg stille og hun ryster stille på hovedet.

”Jeg har set dig syg og det er du ikke nu. Cass, hvad sker der?”

Jeg hører en anden dør smække og andre trin på trappen, inden de nærmer sig mit værelse og stemmen snakker allerede, uden at være i døren.

”Cass, hvorfor er du hjemme, du ved jo at vi vil hjæ… oh hej mor?” siger han akavet og klør sig i nakken og hun drejer hovedet, inden hun ser på ham.

”Hjælpe med hvad? Hvad skjuler I to?” hun ser skiftevist på os begge og jeg ser lidt på Mikey, han er en idiot, for hvad gør han? Ja han åbner kæften.

”Mor, Nicole er efter hende… jeg ville intet sige, for troede jeg kunne klarer det… men åbenbart ikke, for nu er Andy også efter hende”
”Ja og det er din skyld!” hvæsser jeg bare.

”Cassandra!” siger hun og ser på mig.

”Hvorfor er det Mikeys skyld?”
”Han slog ham, siger Jake”
”Når ja, du kissemisser jo med Jake…” han ruller bare med øjnene og ser irriteret i mod mig.

”STOP så I to! Nu fortæller I mig lige hvad der sker og det er nu! Mikey, sæt dig! Cass, sæt dig op” jeg gør bare som hun siger, for Mikey ser skræmt ud, da han sætter sig og han ser stille på sin mor.

”Nicole, begyndte at sige grimme ting til mig eller faktisk ikke, men hun talte til mig, som om jeg var i 3 person. I kun havde ondt af mig, at jeg er på stoffer og alkohol og jeg er grim osv.” siger jeg stille og begynder faktisk at græde. Hun ligger stille sin hånd på mit lår.

”Mikey, hvor kommer Andy ind her?”
”Ham og drengene mor, de ville give hende buksevand og jeg blev sur… så jeg fulgte Cass hjem og derefter tog jeg i skole igen og gav ham en lærerstreg”
”Ja også overfaldt han mig! Og takket være Jake, skete der intet. Dog brækkede Andy sin næse og Jake sin hånd” jeg mærker bare tårerne og skrækken i mig, igen ser hun på mig.

”Såså. Jeg snakker med sko…”
”Mor, snakker du med skolen, så bliver det værre. Nicole har altid haft noget i mod mig og Jake”
”Ja, men nu kender jeg hendes mor og hvis hendes mor finder ud af det her, så er Nicole på vej til kostskole og jeg finder mig ikke i den opførelse. At min søn får eftersidning, for ingen ting og at vores dejlige Cass, skal mobbes” siger hun stille og krammer mig.

”Jeg har vel ikke stuerrast?”
”Nej, det har du ikke og det har ingen af Jer. Jeg snakker med Jeres far når han kommer hjem” Jeres? Siden hvornår er Andrew blevet min far?

”Der var du heldig, så kan du kissemisse videre med Jake” mumler Mikey og Kath sukker kort, inden hun kysser mig i håret og derefter Mikey, inden hun forlader rummet.

Jeg vælger at se surt på ham.

”Hvorfor er du sådan? Bare fordi han vil mig det godt”
”Cass, han er player. Han vil dig ikke det godt. Han vil i bukserne på de fleste piger og han giver ikke op, ikke før det sker” han holder sig hurtigt for munden og går bare. Hvorfor skal han kaste sådan noget ud?
Idiot.

***

Jeg bider mig lidt i læben og specielt da jeg kan se Jakes bil komme. Jeg ser på døren, inden jeg hører et bank og går faktisk bare væk fra gangen. Andrew åbner så bare døren og smiler til Jake.

”Hey! Er Cassandra hjemme?”
”Ja, hun kommer om to sekunder og du køre hende direkte hjem og inden klokken 23:00.” han nikker bare inden jeg kommer frem og han smiler til mig, inden han tager min hånd og giver den et blidt kys.

”Jake, nu kører du ordenligt med den hånd. Det er trodsalt min datter du kører med!” datter? Hvorfor bliver de ved med det? Jeg mener, jeg er jo ikke deres, så hvorfor siger de det dog?

”Selvfølgelig Mr. Adams” siger Jake med et smil og fører mig ud i bilen. Jeg ser kort i mod værelset oven på, Mikeys. Han står og kigger ned, han ser ikke glad ud og jeg forstår ham ikke, men hvad nu hvis han har ret og Jake, ja han bare vil i bukserne på mig?
Jake ser bare kort op i mod vinduet og vinker til Mikey, hvilket undre mig, men på den anden side, de er jo venner. Han lukker døren hvor jeg sidder og går over i sin egen side, inden han kører hjem i mod sig selv.

 

”Jeg har ikke set dig i skolen?”
”Jeg har pjækket”
”Cass, alt skal nok blive godt. Jeg ved det er svært og jeg er så ked af det, specielt fordi det er min skyld og sådan. Undskyld.”
”Det okay, jeg er bare uheldig” mumler jeg lidt og forholder mig ellers tavs, indtil vi når hans hus og han stopper bilen, men lader sit blik ligge på mig.

”Cass, er du okay?”
”Er du Player? For det påstod Mikey og ja…”
”Nej jeg er ikke player, måske folk opfatter det. men det er jeg ikke og Mikey, jeg aner ikke hvorfor han siger det, tror bare ikke han kan lide tanken”
”Tanken om hvad?”
”At hans ’søster’ og bedsteven sammen”

”Jeg er altså ikke hans søster eller deres datter, det træls de omtaler mig sådan” sukker jeg kort og stiger ud af bilen, inden jeg går hen til hans dør og venter på han åbner. Han kommer selv hurtigt ud af bilen og hurtigt i mod døren, inden han låser sig ind eller os ind. Han holder døren for mig og jeg smiler lidt, inden jeg bare går ind og smider mine sko, jakke og det jeg nu ellers skal smide af overtøj. Jake gør hurtigt det samme, inden han begiver sig i mod køkkenet.

”Noget jeg kan byde på?”

”Hvad har du?” jeg følger langsomt efter ham og stopper ved hans side.

”Øl, sodavand og vand”
”Så bare en sodavand”

”Cola, sport, fanta eller rødsodavand?”
”Rødsodavand” siger jeg med et smil og han tager to frem, inden han forsøger at åbne dem og jeg sukker med et smil over ham. Inden jeg tager oplukkeren fra ham og hjælper ham.
”Det meningen at fyren servere for pigen og ikke omvendt” klager han en smule og smiler uskyldigt.

”Men vil du gerne komme mere til skade? Nej det tænkte jeg nok” siger jeg med et lille smil på læben og jeg lader mine øjne en smule betragte ham. Inden jeg ser på hans gips, folk har skrevet på den. Eller Martin og tøserne har, ikke mindst Mikey.

”Du mangler at skrive noget på” siger jeg stille og han ser undrende på sin arm, inden jeg finder en tus, som tilfældigvis lige lå i vinduet. Jeg vælger bare at tegne en blomst på, for ja det kan jeg finde ud af og ikke mindst en nisse, eller retter en nisse i et julehjerte. Hvor er jeg kreativ!

”En nisse i et julehjerte og en blomst?”
”Hvad? Det er da pænt!” siger jeg uskyldigt og han griner kort.

”Jeg er en dreng, ikke en pige”
”Okay, vi kan da også lave noget drenget” siger jeg bare og tegner i stedet, eller et forsøg på en bil og en nisse i den, virkelig grim tegning, for det ligner lort.

”Okay, hvad er det? En kasse og en nisse eller?”
”Du skal ikke drille!” siger jeg bare og han griner over mig.

***

Aften har forholdt sig hyggeligt og må indrømme, at Jake er en sød gut, men nok ikke mere end en ven og hvordan jeg ved det? Jo, mit hjerte hammer ikke helt afsted også tror jeg ikke det er kærlighed. Men vi har det hyggeligt. Ligenu prøver vi, at kværke os i gennem en familie pixxa, i mens vi ser en film.

Jeg sukker opgivende og smider det sidste pizza fra mig, jeg kan ikke mere! Jeg læner mig opgivende tilbage og det samme gør Jake, han ligger armen på ryggen af sofaen og uden tøven, ja så ligger jeg mit hoved på hans bryst og smider benene op, så jeg er i en havfrue stilling, bare op af ham. Hans arm ryger hurtigt ned omkring mig og jeg putter mig lidt mere indtil ham. En tryghed er ved at vokse og jeg kan lide det, jeg føler mig tryg efterhånden.

Et fnis forlader mine læber, da et pust rammer mig i hovedbunden og det kan kun være Jake.

”Jeg har faktisk noget til dig, en fødselsdags gave og bare rolig, ikke en kærestegave, men vennegave” siger han stille og fjerner sig, nu sad jeg ligeså godt! Han går hen til en kommode og finder noget frem, inden han går tilbage til mig og sætter sig, så jeg kan sætte mig op af ham igen. Jeg tager i mod pakken og ser lidt op på ham.

”Behøvede du ikke”
”Jo jeg gjorde!” siger han med et smil og jeg åbner den stille. Mit blik rammer et rigtig fint armbånd, dog ikke et sølv eller noget. Men sådan et fint et af leder, de der sorte som er snoet flere gange rundt om ens hånd også med en ting på.

”Ej tak Jake! Hvor er den flot!” jeg giver ham et blidt kys på kinden, som tak og han tager fat i min hånd, inden han giver mig det på.

”Så lidt!”

”Jeg skulle hilse fra Mrs. and Mr. Klein, jeg var nede i bageren tidligere, da vi skulle have morgenmad i klassen og de forstår godt, ja at du ikke har været på arbejde og de håber det vil gå dig bedre, ikke mindst du vil komme tilbage og arbejde for dem” en lille tårer finder vejen frem til mine kinder. Åh gud, jeg har jo helt glemt dem! De har jo været lykken i mit liv også har jeg glemt dem.

”Hey, det er okay Cass, de forstår dig” siger han med et lille smil og trykker mig tættere indtil ham. Alt er perfekt lige nu og jeg føler mig så godt tilrette. At glemme alt omkring mig, ikke mindst min mor og min såkaldte stedfar, alt forsvinder væk lige nu og her, takket være Jake.

Dog er mine tanker lidt på Mikey, for hvorfor er han sådan? Hvorfor trænger han til at beskytte mig?
”Hvad skete der med hans kæreste?”
”Må du spørger ham selvom” er svaret lidt, inden han kysser mig i håret og jeg ser i mod filmen. Men hvorfor, har ingen snakket om en kæreste til Mikey? Alle tankerne farer rundt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...