The Christmas Miracle

Julen står for døren, folk er ved at købe julegaver og julemaden ind, alle har et smil på læben og alle glæder sig til julen. Men undtaget to. Cassandra Jenice Pattinson, håber og ønsker hvert år at julen forandres. Hendes liv er barsk og ensomt, hun bor nærmest på gaden og hendes fødselsdag er i december, hun ønsker hvert år en god fødselsdag, men det sker aldrig. Men hun lader ikke håbet falde. Så er der Mikey Adams, han er en dreng som har det hele, men hans jul har aldrig været det samme og han ønsker egentlig bare julen forsvinder, eller han selv kunne forsvinde væk, i mens folk er juleglade. Men julen er jo hjerternes fest og hvad vil der ske når skæbnen før dem sammen? Vil de begge få en god jul i år, eller vil den skuffe?

12Likes
5Kommentarer
2374Visninger
AA

3. 2 December.

 

Vejrtrækningen er tung, kulden har taget over og kroppen er så småt ved at være frysene koldt. Jeg vågner med et sæt eftersom vækkeuret ringer, jeg tager udefter det og ser på klokken 5. Nu var det på tide at stå op. Jeg rejste mig fra madrassen og gik ud på badeværelset, jeg gik ind under bruseren og mærkede den iskolde vand ryge ned over min krop, en ting jeg er vant til. At bade i iskoldt vand, det er intet nyt. Badet varer skam også ret så hurtigt og jeg forlader bruseren, hvor jeg lader mine fødder ramme ud på det kolde gulv, det der en gang havde gulv varme. Jeg får mit tøj på og går ind på mit værelse, ikke at det består af så meget, der er bare en enkel madras, et lille bord, en lille lampe(Hvilket ikke giver meget, da der ingen strøm er), hvilket der ikke har været i flere måneder.
Jeg putter mine fødder ned, i de meget slidte converse og tager den hvide vinter jakke på, min dejlige vide hue og lyserøde halstørklæde(Et jeg selv har strikket og for den sags skyld også huen). Jeg tager fat i min gammel Nokia og ligger den i lommen, sådan en gammel Nokia uden kamera, virkelig det grimmeste man kan skaffe sig!
Jeg lader mine fødder begive sig ind i stuen og mit blik rammer alle flaskerne, et suk flyder fra mine læber, da min mor bare ligger der, ja på sofaen. En ting jeg aldrig bliver vant til at se. Jeg går ud i køkkenet og tager fat i et æble, inden jeg stiller noget mad frem til min mor, ikke at hun spiser det, for det gør hun aldrig.
Jeg forlader mit så perfekte hjem, da klokken er 5:56 og jeg vender mig kort op, inden jeg ser på den faldefærdig lejlighed eller rækkehus er det så. Men det er ikke stilrent, ikke ligesom de andres.

 

Jeg åbner langsomt personaledøren og tager de første skridt ind, den normale dejlige duft er ikke normal længere, der duftes af klejner og andre søde sager. Åh December er startet! En måned, hvor folk ikke andet er lykkelige, glade og går rundt og forelsker sig. Det virkelig bare, ja jeg ved ikke.
”Godmorgen min pige!” mit blik rammer bagerinden, også kaldet Mrs. Klein, og hendes mand er bagermester Klein, det siger sig selv.
”Godmorgen Britta” siger jeg kort og lader blikket flakke rundt, inden jeg hænger jakken op og tager resten af overtøjet af. Jeg hopper ned i mine træsko, nogle sko, som vi skal have på her i bageren, eftersom her kan være glat! Jeg får arbejdstøjet på og går ud i bageren, hvor jeg begynder at gøre alt klart.
En klokke ringer og siger at klokken nu er 7:00, hvilket vil sige, at vi åbner. Jeg går hen i mod døren og stiller mig på elefantskamlen og trykker på knappen, så døren låses op. Jeg går hen bag disken og den selv samme gammel mand kommer ind, er efterhånden begyndt at kalde ham Bedstefar, for ja, han har altid et eller andet med til mig og hvorfor, forstår jeg ikke.
”Godmorgen Bedstefar!” siger jeg smilende og ser på ham, han smiler bare skævt tilbage og jeg finder hurtigt det han skal have, inden han når at hilse igen. Det består som altid, af en kaffe classic, 2 franskbrød, 6 rundstykker bare normale, en eller anden form for kage og ja, hvad han nu ellers finder på. Jeg begynder at pakke det forskellige og går hen i mod ham igen.
”Hvad kan jeg byde dig på i dag?”
”Uh, hvad kan du anbefale min pige?”
”Jeg kan anbefale vores dejlige hjemlavede klejner, ikke mindst den dejlige cremekage, som du nogen gange har fået”
”Så tror jeg, at jeg skal have det!” siger han smilende og ligger pengene på bordet, inden han stiller en lille æske, med nok pebernøder i. Det plejer han til jul og som rigtig gættet, der er pebernøder i.
”Tak Besse, du må have en god dag!”
”Iligemåde min pige” siger han smilende og forlader bageren.


***
 

Dagen har forulykket fint, okay lød dumt, men den har gået fint og har været stille og roligt. Der er strømmet ind med kunder op til flere gange, ikke at vi nogensinde løber tør, for der er nogen altid og vi er den eneste bager i byen + dem der laver de bedste klejner. Det rygtes der i byen. Jeg går ud bagved, for at hjælpe Klein, da han bad mig tidligere om at gå her ud, når der var lidt tomt i butikken.
Historien om bageren er egentlig sød, for den har været i familien i 5 genrationer eller noget i den dur, hvilket er en sød historie. Selv har de to døtre og en søn, men de er gamle og er flyttet hjemmefra. De er også bedsteforældre til 3 børnebørn, deres ældste datter har 2 og sønnen har lige fået en dejlig lille pige, deres sidste datter er ude og rejse, ude og opleve den dejlige verden. Hvilket jeg selv gerne rigtig vil.
Sønnen er i gang med en uddannelse, så han kan overtage denne branche.
Jeg bliver revet ud af mine tanker, da døren klinger og kunder kommer. Jeg forlader Klein med kagerne og går ud i bageren, da 5 unge mennesker står og på samme alder som mig. De har vidst fået fri fra skole, da klokken er slået 15.
Mit blik rammer en af drengene, som ser irriteret omkring og faktisk bare ikke ser ud til at kunne lide det her, en anden fyr står med en arm om en pige og det nok hans kæreste. Så er der en fyr mere og endnu en pige mere, men de holder ikke om hinanden, så de er nok ikke kærester. Men pigen holder øje med ham den sidste fyr. Okay forvirring, det også lige meget.
”Kan jeg hjælpe med noget?”
”Ja, vi vil gerne have nogle kager” siger ham fyren der vidst er single og han kigger også nøje på mig.
”Hvad for nogle kager?”
”Hmm, dem der, helt dernede, skal vi bare have en af” jeg nikker og finder en pose frem, inden jeg går der hen og bukker mig ned, inden jeg tager kagen og putter i posen. Jeg lukker posen og ligger den på skranken.
”Hvad ønsker I?” spørger han sine venner og får svar, inden han betaler og de går.

 

***

 

Mit blik begynder at slører lidt og jeg mærker tydeligt trætheden, da jeg forlader kiosken og klokken nu er 23:32, hård dag. Men jeg er vant til det og jeg har tjent kassen, det er det vigtigste.
Jeg åbner stille døren til lejligheden og høre råb, høje lyde osv. ikke noget nyt idet. Jeg går ind i stuen og ser min mor, ikke mindst hendes venner. Flasker står alle veje og ikke mindst spejle der ligger på bordet, med penge sedler ved siden af.
”Åh hej skat! Har du pengene?” et suk forlader mine læber ’har din dag været god? Hvad ønsker du dig i gave?’ intet af det lyder fra hendes læber, nej, det er pengene.
”Jeg har ikke fået penge, ikke i dag. Desuden skal de gå til regningerne mor” siger jeg opgivende, specielt da jeg ser bordet i gangen, som indeholder en masse breve, som er uåbnede og man ved straks det regningerne. Et suk forlader mine læber.
Inden jeg bare går i mod mit værelse.
Bare for en gang skyld, ville jeg ønske, ja at jeg kunne få den bedste fødselsdag nogen sinde!.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...