The Christmas Miracle

Julen står for døren, folk er ved at købe julegaver og julemaden ind, alle har et smil på læben og alle glæder sig til julen. Men undtaget to. Cassandra Jenice Pattinson, håber og ønsker hvert år at julen forandres. Hendes liv er barsk og ensomt, hun bor nærmest på gaden og hendes fødselsdag er i december, hun ønsker hvert år en god fødselsdag, men det sker aldrig. Men hun lader ikke håbet falde. Så er der Mikey Adams, han er en dreng som har det hele, men hans jul har aldrig været det samme og han ønsker egentlig bare julen forsvinder, eller han selv kunne forsvinde væk, i mens folk er juleglade. Men julen er jo hjerternes fest og hvad vil der ske når skæbnen før dem sammen? Vil de begge få en god jul i år, eller vil den skuffe?

12Likes
5Kommentarer
2374Visninger
AA

22. 19 December.


Klokken ringer lige i samme øjeblik jeg træder ind af døren til klasseværelset. Læreren står og betrager mig surt. Hun havde nok håbet på at give mig eftersidning. Men det vil ikke gøre mig noget. Jeg vil gøre alt for ikke at skulle hjem, og være i nærheden af Cass.

Efter det jeg så til Jake og hende igår, så vil jeg helst bare forsvinde. Det er tydeligt at de bedre kan lide hinanden, og at hun nu har en anden til at hjælpe sig. Hun hader mig sikkert også igen. Jeg er jo en grund til at Nicole er efter hende.

"Mr. Adams? Kan du svare mig på spørgsmålet?" spørger min læreres lyse stemme. Jeg ryster på hovedet, selvom det var nemt nok. Hendes læber breder sig i et stramt smil.

"Mr. Adams? Hørte du overhovedet efter?" spørger hun anderledes. Hun venter på mit svar, på det svar hun ved hun får. Endnu en gang ryster jeg på hovedet. Den gamle kælling ser ud til at vil slå en høj latter op, men holder det til det anstrengte smil.

"Mr. Adams. Jeg vil godt se dem til eftersidning, efter skole." hun bekendtgøre det jeg vidste, og håbede på. Jeg nikker og lytter svagt efter til resten af timerne med hende. hun snakker ikke til mig resten af tiden. Det er ret behageligt.

Klokken ringer med en hæslige lyd, men sådan er den altid. Eller så er det bare mig det kan få alt til at blive værre. En hånd bliver placeret på min skulder.

"Hey Mikey? Hvad skete derinde? Du plejer da altid at følge med." Martin ser bekymret på mig. Den knægt er vist begyndt at kunne se igennem mig. Det er ret nedren, ikke mere privatliv til mig. Med et tungt suk går jeg længere ned af gangen sammen med Martin.

"Jeg ved det ikke. Jeg gider bare ikke rigtigt noget lige nu.." siger jeg ligeglad. Men Martin skal selvfølgelig se mistænksomt på mig. Den dumme knægt. Jeg trækker på skuldrene, som om jeg ikke ved hvad han vil have jeg skal sige. Men jeg ved det udmærket.

***

"Wassup Mikey?!" Jake smiler stort til mig, mens han sætter sig ved min side ude på en bænk foran skolen. Jeg kigger lidt koldt på ham.

"Ej! Styr det dræberblik. Jeg ved godt at Cass er din "søster" men giv hende lidt snør." jeg skal give dig snør, den dag jeg hænger dig i et træ. Fuck jeg må få styr på mine tanker. For at gemme min indre vrede mod det han sagde, knytter jeg mine næver.

"Jake, hvis jeg hører du har rørt hende på nogen forkert måde, så har jeg intet i mod at steriliserer dig." jeg knurrer næsten af ham. Halv hurtigt rejser jeg mig, og går. Uden at se det overrasket blik han sender min ryg. Havde jeg blevet ville jeg sikkert have set det, og villet have haft en forklaring.

***

"Okay folkens! Alle ved at imorgen er sidste skoledag inden juleferie. Og fordi vores klasse har fået æren, skal vi fremskaffe en hyggelig dag for alle andre. Så nu! Kom med idéer til fælles aktiviteter!" En strøm af stemmer bliver blandet sammen. Det er lige før jeg har lyst til at holde mig for ørerne.

"Hvad med et aktivets løb?" er der en tøs der råber om. Læreren prøver at komme igennem snakken, men det går ikke ligefrem godt. Han får tøsen op til sin side, og jeg kan se at han siger noget til hende. Hun nikker lydigt og kigger mod klassen.

"HOLD SÅ KÆFT!" alle i klassen ser overrasket på hende, mens hun stilfærdigt går ned til sin plads igen. Vores lærer klapper i sine hænder for at få opmærksomheden.

"Mia kom med et godt forslag. Nemlig: Aktivets løb. Dem der er med på den rækker hånden i vejret." mange rækker hånden i vejret og det bliver ved taget. Vi bliver delt ud i tomandgrupper, og så heldig som jeg er, så er jeg i gruppe med Jake.

"Nåh.. Mikey. Hvad synes du vi skal have på vores post? Jeg tænker noget med at skulle gå på en forhindrings bane i mega stort tøj, eller en store kedeldragt." hans idé er faktisk godt.

"Lyder sejt nok! Kedeldragter har jeg. Min far. Men hvad med forhindrings banen? Hvordan skal den være?!" Jake hiver en blok frem, og han begynder at tegne hvordan han synes den skal være. Samme retter vi op på den, og tillægger lidt flere ting.

"Mr.  Lambert? Vi er færdige med vores planlægning. Gider du tjekke den?" vi står og håber begge at den går igennem hans hoved. Han ser først lidt skeptisk ud, men lyser op i et smil.

"Det lyder som en god idé. Den er taget med. og I står for den post" vi nikker begge og går tilbage på vores plads. Det er svært at fatte jeg har gået og været sur på Jake, og nu er det næsten helt væk. Det er nok derfor vi er bedste venner. Og det siger ikke så lidt.

Og jeg har ikke set et øje til Cass hele dagen. Og jeg kommer en time senere hjem på grund af eftersidning, det er faktisk nedren, men jeg kan leve med det.

____________

I må undskylde at det blev kort..

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...