The Christmas Miracle

Julen står for døren, folk er ved at købe julegaver og julemaden ind, alle har et smil på læben og alle glæder sig til julen. Men undtaget to. Cassandra Jenice Pattinson, håber og ønsker hvert år at julen forandres. Hendes liv er barsk og ensomt, hun bor nærmest på gaden og hendes fødselsdag er i december, hun ønsker hvert år en god fødselsdag, men det sker aldrig. Men hun lader ikke håbet falde. Så er der Mikey Adams, han er en dreng som har det hele, men hans jul har aldrig været det samme og han ønsker egentlig bare julen forsvinder, eller han selv kunne forsvinde væk, i mens folk er juleglade. Men julen er jo hjerternes fest og hvad vil der ske når skæbnen før dem sammen? Vil de begge få en god jul i år, eller vil den skuffe?

12Likes
5Kommentarer
2358Visninger
AA

19. 16 December.

 

I dag var det dagen, min første skoledag, jeg brød mig slet ikke om tanken, for har aldrig gået i skole og alligevel mener de jeg kan, skal bare gå et år om. Så jeg kommer ikke på samme årgang som Mikey, hvilket er ubehageligt, for jeg kender ingen andre unge i byen, kun ham.

Jeg åbnede svagt mine øjnene i morgs og måtte mærke efter mine gaver, ikke mindst mit smykke. Andrew havde valgt, at han ville give mig ringen selv, for en far og datter har altid specielle ting sammen. Hvilket jeg ikke forstår, for han er ikke min far og Kath er ikke min mor, Mikey er slet ikke min bror. Hvilket bare gjorde alt mere trist.

Selvfølgelig elskede jeg min fødselsdag, det var den bedste dag nogen sinde og alligevel ikke, for hvordan kunne jeg tillade mig at nyde den, når jeg ikke var ved min mor? Den bedste gave jeg fik, var Mikeys. At give mig et kamera, magen til det jeg havde – hvilket min mor jo fandt og solgte, solgte for at få stoffer og sprut.

Mit blik rammer lidt rundt i køkken og lidt på den morgenmad Kath har lavet.

Mit blik lander hurtigt i mod Mikey, da han kommer ned i køkkenet og kysser sin mor godmorgen, inden han slår sig ned.

”Mikey, nu husker du at tage dig godt af Cassandra i dag, så hun ikke går alene!”
”Skal jeg nok far” han sender mig et lille smil og jeg smiler en smule tilbage.

”Jeg har det ikke godt, kan jeg ikke godt blive hjemme” forsøger jeg for 13 gang, jeg vil faktisk ikke i skole, det giver en utryg fornemmelse i min mave.

”Cass, det har vi snakket om” siger Andrew stille, inden han blidt kysser mig i håret og giver Mikey et klem på skulderen, inden han kysser Kath farvel og tager på arbejde.

”Men jeg har det dårligt!”
”Cass, det er bare nerver, det skal nok gå” prøver hun at berolige mig, men det kommer ikke til at gå. Jeg vil ikke være alene!

 

***

 

Her står jeg så, på gangen i skolen og ser forvirret rundt.

”Cass, det skal nok gå. Vi ses i pausen jo, det lover jeg!” jeg ser lidt på Mikey og nikker tøvende. Inden jeg bare river fat i hans arm, da der pludselig kommer mange mennesker ind og det er sikket folk med skolebussen.

”Mikeeeey!” hører jeg en kalde og Mikey vender sig rundt, hvilket resultere i, at jeg også vender mig og mit blik rammer en dreng, ham fra bageren og parken, ham med kæresten. Selvfølgelig går kærsten ved siden af ham.

”Hey Martin & Mary!” siger han smilene og hilser på Martin med et drengekrammer, eller hvad det endt er.

”Hey! Du må være Cassandra, Mikeys søster? Jeg er Mary, hans veninde og Martins kæreste” siger pigen smilende og rækker hånden frem. Jeg ser en smule tøvende på den, inden jeg stille tager fat i den.

”Hej” jeg bider mig lidt i læben og Martin han giver mig bare en krammer, hvilket jeg ikke gengælder, for det skræmmer mig. Jeg trækker mig sådan set også hurtigt væk og klemmer bare utrygt fat i Mikeys arm. Mikey ser stille på mig og smiler beroligende til mig, med øjnene som siger jeg ikke skal være bange, men det kan han sagtens mene.

”DER ER I DRENGE!” hører jeg en anden stemme råbe og igen vender vi os om, da stemmen kommer fra længer nede af gangen. Det er ham den anden fyr.

”Hey Jake!” siger Martin hurtigt og smiler bare.

”Halløjsa! Du må være Cassandra! Jeg er Jake!” Jake tager bare hurtigt fast i min hånd og kysser den elegant, jeg river den egentlig bare hurtigt til mig og Mikey, ja han ser ikke særlig glad ud.

”Jake, skal du ikke til time?” spørger han bare lidt koldt og jeg ser en smule undrende på Mikey.

”Jo, det skal vi alle sammen Mike”
”Ja, men jeg skal følge Cassandra hen til hendes klasse lokale”
”Åh, det kan jeg da bare gøre, så går du heller ikke klip af dit yndlingsfag!”

”Nej, jeg kan godt selv klarer det, har lovet min mor og far det” jeg trækker mig ud af Mikeys greb, da han nærmest har lagt armen om mig og jeg ser forvirret på ham.

”Jeg finder selv vejen, kan jeg godt!” han ryster bare på hovedet og tager fat i mig, inden han følger mig ned af gangen, ikke mindst hen i mod mit klasselokale.

”Jeg mødes med dig her, når første time slutter, okay Cass? Du har jo mit nr. så du skriver bare hvis det er”.

 

***

 

Timen forløb okay fint, selvom jeg skulle præsentere mig selv og det gik ikke godt, for kunne ikke rigtig. Vi fik 2 minutter før fri fra timen, da vores læreres telefon ringede og det var noget med hans barn at gøre. Så nu står jeg bare og venter på Mikey.

”Prøv og se hvem vi har her tøser, er det ikke tøsen fra bageren? Hende der lever af stoffer og sprut? Tænk de har lukket den tøs ind!” griner en hånlig stemme. Det er ikke nogen af pigerne fra min klasse, men det gør ondt. Ved alle omkring mig?

”Prøv lige og se hendes tøj. De har bare sikkert ondt af hende, hvorfor skulle hun ellers være i sådan et sted som Mikeys hjem?”
”Ja, hvorfor. Mikey hænger ikke ud med taber og fattigrøve!” griner den rødhåret pige. De er tre piger. En høj brunette med blå/grønne øjne, hun kunne sagtens ligne en model, så er der en anden brunette, hun er også høj og ligner en model, hun har bare brune øjne, så er der den rødhårede, som har en meget mørk rødhåret farve – ligner mere kastanjebrunt. Men de ligner alle modeller og ser snobbet ud.

Jeg mærker tårerne på mine kinder ryge ned af kinderne.

”Uh nu græder hun også, det da forståeligt. Når hendes mor ikke engang vil have hende! Det siger jo sig selv. Ingen gider jo sådan en tøs” den brunette med de blå/grønne øjne, puffer hårdt til mig, så jeg ryger ind i skabene bag mig, det gør ondt.

Tårerne strømmer bare ned af mine kinder og jeg begynder at løbe ned af gangen, men bliver hurtigt bremset, af nogle arme som trækker mig indtil sig.

”Hey Cass, hvad sker der?” jeg ser stille op og skimter ham Martin, han ser bekymret på mig og han kigger over mod pigerne, inden han kort fjerner mine tårer.

”Bliv stående” hvisker han stille og går ned af gangen.

”Hvad vil du Nicole, kan du ikke bare lade pigen være i fred? Behøver du at træde på alt og alle, som kommer i nærheden af Mikey eller Jake. Hold dig dog væk, sæk” hvæsser han hårdt og højt. Inden han går tilbage til mig og ligger en arm om mig.

”Kom, så finder vi Mikey” siger han stille.

 

Under hele vejen hen til deres klasselokale, har Martin bare holdt mig indtil sig. Han har også forklaret, at han blev bedt om at hente mig, for deres lærer ville lige tale med Mikey.

”Hey ba… hvad er der sket?” Maya lyder bekymret inden hun ser på mig og derefter på Martin, ud af lokalet kommer Mikey hurtigt og hans ansigt bliver mere bekymret. Inden han trykker mig indtil sig og tårerne triller bare ned af mine kinder.

”Hvad er der sket?!”
”Nicole” mumler Martin irriteret og Mikey lufter mit hoved op.

”Cass, hvad er der sket?”
”ikke noget”
”Du skal ikke lyve, hvad gjorde Nicole og hendes slæng!?”
”De sagde grimme ting… at de forstod hvorfor min mor bare skred fra mig og at du ikke hænger ud med fattigrøve, med mindre du har ondt af dem og det samme med dine forældre. At jeg lever af stoffer og sprut… også skubbede de mig” jeg stammer under vejs, da tårerne bare render ned af mine kinder og Mikey klemmer mig bare hårdere indtil mig.

”Den sæk!” hvæsser Mary hurtigt.

”Jeg vil hjem”

”Det skal du ikke Cass, vi er her og passer på dig, du kan altid komme til os, okay?” siger Martin hurtigt og klemmer min skulder kort.

”Kom, så går vi på toilettet, og ordner dit ansigt igen, så du kan smile også skriver jeg til Alice og beder hende møde os der!”

 

***

 

”Se nu er du god som ny, kom lad os gå ind i spisesalen til de andre!” siger Alice med et smil på læben. Hende og Mary, ligger deres arme i mine, inden de tager med mig ind i spisesalen og de går med fasteskridt i mod et bestemt bord. Men vi bliver stoppet, af hende Nicole og hendes slæng, hun går ved et ’uheld’ ind i mig, så hendes mad ryger ud over mit tøj, mit nye ellers så fine tøj og straks ryger tårerne ned af mine kinder.

”Hvad fanden bilder du dig ind Nicole!” hvæser Mikey hurtigt og han er hurtigt oppe på benene, han er også hurtigt over ved os, eftersom vi kun var få skridt fra deres bord. Han skubber til hende og ser iskoldt på hende.

”Uh, der er en der bliver sur. Hvem havde set det komme, at Mikey rent faktisk ville holde af nogen igen” griner hun hånligt og bare klapper hans kind.

”Lad hende være!” Jake er også hurtigt herhenne og holder Mikey tilbage, for Mikey ser ret sur ud og kold ud. Alice holder bare armene om mig, ikke mindst Mary.

”Hey hvad forgår der her!?”

”Åh rektor, den nye pige. Gik ind i mig med vilje også røg min mad udover hende, også kommer Mikey og han skubber bare hårdt til mig. Det gjorde virkelig ondt” siger hun med krokodille tårer.

”Mikey Adams, på kontoret! Det samme gælder dig Cassandra!” vent hvad har jeg gjort! Mikey tager bare blidt fat i min hånd og går ufrivilligt efter rektoren. Tårerne strømmer bare ned af mine kinder og jeg er forvirret. Hvordan kan hun slippe afsted, den finke. Hun er jo den der laver balladen, ikke mig eller Mikey.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...