The Christmas Miracle

Julen står for døren, folk er ved at købe julegaver og julemaden ind, alle har et smil på læben og alle glæder sig til julen. Men undtaget to. Cassandra Jenice Pattinson, håber og ønsker hvert år at julen forandres. Hendes liv er barsk og ensomt, hun bor nærmest på gaden og hendes fødselsdag er i december, hun ønsker hvert år en god fødselsdag, men det sker aldrig. Men hun lader ikke håbet falde. Så er der Mikey Adams, han er en dreng som har det hele, men hans jul har aldrig været det samme og han ønsker egentlig bare julen forsvinder, eller han selv kunne forsvinde væk, i mens folk er juleglade. Men julen er jo hjerternes fest og hvad vil der ske når skæbnen før dem sammen? Vil de begge få en god jul i år, eller vil den skuffe?

12Likes
5Kommentarer
2379Visninger
AA

17. 15 December - part 1.

 


Livet er lort og en hel weekend her, har bare været lort! Specielt fordi ham der fyren fra bageren, ja forsøgte at bryde ind på mit værelse i går. Pænt nederen og det er ikke mit værelse, hvorfor kalder jeg det overhovedet det?
Det her er intet og det irritere mig. Jeg hader stedet og jeg bryder mig ikke om det! De er så søde og omsorgsfulde, men det skal de ikke være! De skal hade mig og smide mig ud.

Jeg ved stadig ikke hvor mor er og de vil ikke svarer, ja hans forældre gider ikke engang svarer mig på det. Hans mor talte i går, at jeg skulle give Mikey en chance, for han har det selv svært og som om han har det svært! Jeg spurgte hvorfor og jeg måtte ikke få et svar – jeg kunne spørger ham selv. Som om jeg vil snakke med ham igen!

Det her er den dårligste dag ever.

Hvorfor kan den 15/12 aldrig blive anerledes? Jeg ønskede altid min far kom og han kom aldrig! Nu er jeg for første gang på min fødselsdag, helt alene og uden noget familie, for min mor aner jeg ikke hvor er. Ved faktisk intet.

 

Flachback:
Jeg åbner mine brune øjne og ser smilende rundt, i dag er det i dag, jeg bliver 7 år! Jaaaa! Jeg springer hurtigt ud af sengen og løber ind i stuen. Mit blik farer bare rundt, pyntet er over det hele og fornemmelsen af sprut rammer min næse og et suk falder fra mine læber, specielt da jeg ser hende. Der ligger hun, i sofaen og er væk, væk i hendes sprut.

Jeg lister mig hen til hende og prikker til hende.
”Mooooar!”

”Mooooooaar!”
”Ikke nu, jeg sover. Kan du ikke se det?” hvæsser hun og jeg ser chokeret på hende.
”Det min fødselsdag, hvor er gaven?”
”Den ligger der” mumler hun irriteret og jeg vender mig rundt. Et smil falder på mine læber, jaaaaah gave til mig! Jeg rækker armen ud efter den og griber fat i den, men mit smil falmer hurtigt. Gaven er allerede pakket op og jeg ser nu ind i den tomme æske.
”Vi har ikke råd til gaver og jeg skulle bruge pengene” tårerne rammer hurtigt mine kinder. Ingen gave. Hun giver mig noget og stjæler det altid selv inden min fødselsdag. Jeg stiller bare æsken fra mig og læber grædende ind på mit værelse og smider mig i sengen.
Flachback slut:

 

Jeg vågner stille ved at tårerne er på mine kinder, en ud af de mange fiaskoer og det sker hvert år. Men jeg falder alligevel og håber altid på det bedste.

Jeg blinker lidt med mine brune øjne og ser forvirret i mod døren, da en rumsteren kommer, inden døren åbnes og ind kommer de.

”Happy birthday to you
Happy birthday to you
Happy birthday dear Cassandra
Happy birthday to you”

 

Jeg ser stille på dem imens de synger og de holder flag i deres hænder, ikke mindst gaver. Hvorfor har de gaver? Når ja, de har jo mit liv i en mappe og ved alt om mig.

Dog et lille smil falder på mine læber, de synger for mig, de flager for mig og hans far holder en bakke med morgenmad, hvor der også ligger en gave på. Han stiller bakken på sengen, inden han blidt kysser mig i håret og efterlader en glæde i mig, en jeg ikke har følt før.

”Tillykke Cassandra” siger han smilende, inden hans kone kommer hen og sætter sig for enden af min seng og selv siger tillykke. Mikey tager bare kontorstolen og sætter sig ned, han siger selv tillykke.

Jeg ser lidt på pakken og den ser uåbent ud, noget jeg ikke er vant til. Jeg ser lidt tøvende på den, altså den der er på bakken.

”Bare åben, den er til dig søde” siger hans far med et smil og jeg ser en smule på den, den er lille og den har en pæn indpakning. Jeg tøver lidt igen, men lader så mine hænder ramme ud efter den, inden jeg forsigtigt pakker op, en æske. Den er sikkert tom, det plejer æsker altid at være. En tårer rammer min kind, for jeg vil ikke åbne den. Jeg kan se det er fra en smykke forretning, men åbner jeg den også er den sikkert tom, den kan intet andet være end tom.

Den kan kun være tom, ikke andet.
 

”Lille skat, bare åben den” siger hans far og jeg ser lidt på ham, ligesom Mikey gør. Kaldte han mig lige ’lille skat’?

Jeg bider mig i læben og jeg ligger egentlig bare gaven fra mig, jeg kan ikke åbne den, den er bare tom. Jeg ved den er tom, det sker altid. Jeg mærker bare tårerne ramme mine kinder, mere voldsomt end før.

”Cass, hvad er der galt?” siger hans mor bekymret og ligger hendes hånd oven på mit ben, som er dækket af dynen. Jeg ryster lidt på hovedet og ser lidt på dem.

”Den er vel bare tom” hvisker jeg stille og nervøs, bange for den er.

”Søde skat, den er ikke tom. Prøv bare at åben den” siger hun beroligende, inden hun blidt nusser mit ben og jeg ser lidt på pakken, inden jeg tager fat i den og åbner så den lille æske. Frem kommer den flotteste ring og der kommer tårerne også bare. Gaven var faktisk ikke tom, men første gave i flere… nej vent, min første gave nogen sine. Jeg betragter den fine sølv ring og den har en eller faktisk to andre ringe snoet ind i sig, med nogle sten i og en summerfugl på. Den er flot.

Uden jeg tænker over det, fjerner jeg bare bakken fra mig og rejser mig op, inden jeg bare ligger armene om ham og han ligger bare armene om mig.

”Betyder det, at du elsker den?” spørger han smilende og trykker mig indtil sig, inden han kysser mig i håret, som en hver far nok ville gør. Han trækker mig lidt ud og ser på mig.

”Såså lille skat, du skal ikke græde, men smile!” siger han med et smil og fjerner mine tårer, inden jeg bare krammer mig indtil ham igen.

”Taak!” jeg sætter mig tilbage i sengen igen og jeg ser bare smilende på deres læber, inden hun rækker mig en pakke mere. Der er faktisk mange.

Jeg åbner den stille og den er faktisk rigtig blød. Det første der rammer mig, er nogle fede bukser og neden under en top og en flot løs trøje. Jeg ser stille på hende.

”Du skal have noget pænt på til din fødselsdag, så man kan se du fejres” Siger hun smilende og rækker mig en større pakke, som også virker blød og den er ret så stor. Jeg begynder at åbne dem og mere tøj kommer til syne.

”Og du skal også have noget, som du kan gå i, der ikke ser slidt og ødelagt ud” siger han denne gang og jeg kan ikke lade hver med at græde, alt jeg har ønsket mig længe, ligger lige foran mig. Nogle der gør noget ud af min fødselsdag og ikke mindst tøj, og smykker.

De rækker mig en pakke mere og jeg åbner den langsomt, endnu et smykke og denne gang en halskæde, en medaljon. Et smil rammer igen mine læber og endnu en pakke rækkes til mig.

Denne gang kommer en Iphone 5 til syne og ikke mindst et flot bling cover.

”Taaak!” siger jeg stille og ser på dem.

”Men jeg kan ikke tage i mod alt det… det fortjener jeg ikke” siger jeg tøvende og Mikey ser en smule på mig.

”Jo du gør, du fortjener det bedste af det bedste min pige og i dag er det din fødselsdag og det skal fejres!” siger hans far og smiler.

Jeg mærker bare tårerne presse mere på og jeg rejser mig bare igen, denne gang styrter jeg bare på badeværelset og glider ned på gulvet, efter jeg har lukket døren. Jeg lader bare tårerne få frit løb, ikke mindst gråden. Hvordan og hvorfor?

Alt jeg har ventet på i flere år og nu sker det, af totalt fremmede mennesker. Jeg burde være glad og er jeg, men jeg er rystet, hvorfor? Jeg kan ikke tage i mod det, jeg kan godt klarer mig selv, det har jeg gjort i så mange år! Ja måske får jeg ikke så meget at spise, fordi jeg betaler regninger og sådan, men sådan har jeg levet i flere år.
Hvorfor overhovedet være god i mod mig? De fik mig væk fra min mor, væk fra alt jeg kendte til og nu, ja nu gør de alt for at gøre mig glad eller hvad endt de prøver på.

Det er ikke fair, for jeg kan ikke give dem noget som tak. Det er ikke fair!
Jeg slår kort hovedet ind i væggen, i mens smerterne bare kommer ud i min gråd. Alt det svigt jeg har haft i flere år og nu vender alt om, bare på én dag.

**********************************************************************************************************************

Det er så første del af Cassandras fødselsdag og 3 advent!:)
Anden del kommer senere! :)

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...