The Christmas Miracle

Julen står for døren, folk er ved at købe julegaver og julemaden ind, alle har et smil på læben og alle glæder sig til julen. Men undtaget to. Cassandra Jenice Pattinson, håber og ønsker hvert år at julen forandres. Hendes liv er barsk og ensomt, hun bor nærmest på gaden og hendes fødselsdag er i december, hun ønsker hvert år en god fødselsdag, men det sker aldrig. Men hun lader ikke håbet falde. Så er der Mikey Adams, han er en dreng som har det hele, men hans jul har aldrig været det samme og han ønsker egentlig bare julen forsvinder, eller han selv kunne forsvinde væk, i mens folk er juleglade. Men julen er jo hjerternes fest og hvad vil der ske når skæbnen før dem sammen? Vil de begge få en god jul i år, eller vil den skuffe?

12Likes
5Kommentarer
2361Visninger
AA

16. 14 December.

Klokken er ikke særligt meget. Omrking tre om natten. Alle ligger nok og sover, altså alle udover mig. Cass kom, lidt ufrivligt, med hjem til os. Hun fik gæsteværelset som sit værelse. I forhold til mit, ligger det i den helt anden ende af huset. Hvilket jeg ikke har noget imod. Hun hader mig jo. Jeg forstår hende godt, jeg føler lidt det samme had for mig selv..

Men der er nok nogen som måske vil tænke på hvorfor jeg er oppe klokken lort om morgen. Men jeg kender ikke selv til grunden, måske er det bare fordi jeg ikke kan sove. Dog bruger jeg da tiden. Ca. tre billede albums sidder jeg og kigger igennem.

De venlige øjne, det velkendte smil.. Jeg savner det så meget. Jeg savner hende. Det er så svært at komme videre. Folk siger det nok skulle forsvinde, men savnet efter hende vil bare ikke holde op.. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre.

 Jeg ligger forsigtigt alle albummene væk, og kravler ned under dynen, efter at have slukket lyset. Jeg skal se at blive lidt normal igen. For den 15/12 er det jo Cass fødselsdag.

***

"Mikey! Du skal op!" min mor står henne ved min seng og råber blidt af mig. Som om jeg gider lette min mås. Det er lørdag, så jeg har da lov til at blive i sengen.

"Mikey altså! Du har gæster!" det bliver stærkt bekraftet da visse to drenge, lige pludselig er jeg ved at blive hoppet på. Jeg kryber sammen og prøver ikke at blive hoppet ihjel. Jeg kan mærke at de sætter sig tungt ned i sengen.

"Hej Mikey!" Jakes overglade stemme rammer mig lige i hovedet. Nok fordi han nærmest råber mig ind i hovedet. Fra under mit hoved, og over i Jakes fjæs, flyver min pude. Og det er slet ikke fordi jeg kastede den.

"HEY! Ik fair" siger han og skubber til mig. Jeg kan ikke lade vær med at grine over den fornærmede maske han sætter op. Jeg kan høre Martins grin som bliver blandet med mit.

"Sorry boy. Ej det er nu dejligt at se jer" smiler jeg. Jeg får et venskabligt kram fra dem begge da jeg er kommet helt oppe at sidde. I forhold til før, hvor jeg halvt lå ned, halvt sad op.

"Du Mikey? Hvem er flyttet ind?" spørger Martin. Jeg ser lidt overrasket på ham. Ved ikke om jeg skal svare. Svagt bider jeg mig i læben.

"Øhh.. Kan I huske pigen fra bageren?" kom det stille fra min side af. Jake sidder og nikker vildt med hovedet. Han tænker sikkert forkerte ting om Cass. Martin nikker mindre voldsomt.

"Det er hende." mumler jeg stille. Jakes øjne bliver på størrelse med to tekopper. Aldrig i mit liv har jeg set den knægt komme så hurtigt ud af en seng. Lige så hurtigt greb han min arm og nærmest smed mig ind i mit skab for at få mig til at tage tøj på.

***

Drengene og jeg sidder nedenunder. Vi har ikke set til Cass hele dagen. Kun en kort gang da vi støtte på hende ved at Jake var ved at bryde ind på hendes værelse. Crazy knægt.

"Hvad er der med hende?" spørger Jake med et fjollet smil. Hvis jeg vidste hvad han tænker, og hvis det er noget om Cass, så vil jeg slå ham.

"Jake. Hvad med at lade hende være?! Hvordan ville du have det med en knægt randende efter sig?" siger jeg med et lidt surt blik. Han er ved at gå mig på naverne.

"Hvis jeg havde mig selv randende efter, ville jeg blive overlykkelig. Jeg er jo mega hot." siger han som den drømmer han nu er. Han ser højrøvet på mig, så jeg kan ligesom ikke lade vær med at skubbe til hans dumme fjæs.

Han ser surt på mig. Men det bliver stoppet af en ringetone. Hurtigt tog Martin sin mobil frem. Han står og taler frem og tilbage med personen, jeg gætter det er hans mor.

"Kom så Jake. Min mor komme nu." Jake nikker kort og rejser sig. Jeg følger med dem begge ud i gangen og så på mens de går. Til sidst står jeg og kigger på døren efter jeg har lukket den efter dem.

Med tunge skridt går jeg mod mit værelse. Jeg føler mig virkelig træt. Næsten så jeg kan smide mig på gangen foran mit værelse. Jeg vil bare gerne slappe af. Glemme det hele. Alt jeg har gjort, alt om Cass, bare alt.

Men så heldig er jeg nok ikke..

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...