The Christmas Miracle

Julen står for døren, folk er ved at købe julegaver og julemaden ind, alle har et smil på læben og alle glæder sig til julen. Men undtaget to. Cassandra Jenice Pattinson, håber og ønsker hvert år at julen forandres. Hendes liv er barsk og ensomt, hun bor nærmest på gaden og hendes fødselsdag er i december, hun ønsker hvert år en god fødselsdag, men det sker aldrig. Men hun lader ikke håbet falde. Så er der Mikey Adams, han er en dreng som har det hele, men hans jul har aldrig været det samme og han ønsker egentlig bare julen forsvinder, eller han selv kunne forsvinde væk, i mens folk er juleglade. Men julen er jo hjerternes fest og hvad vil der ske når skæbnen før dem sammen? Vil de begge få en god jul i år, eller vil den skuffe?

13Likes
5Kommentarer
2494Visninger
AA

12. 10 December.

Igår gav mine forældre mig fri, indtil juleferien, så jeg ikke skal i skole. Det er dejligt, men jeg er virkelig bekymret for Cassandra. For jeg tror nemlig at hun ikke er helt tilfreds med det jeg gør.
Jeg tripper stille ned af trappen, den giver et knirk fra sig. Lyden af en krop der farer sammen fanger mine ører. Jeg flytter blikket fra trappen og hen mod døren. Der står hun, med store øjne, og et chokkeret udtryk.

Aldrig i mit liv er jeg kommet ned at trappen så hurtigt. Jeg griber fat omkring hendes håndled, men holder blidt om det, da jeg aldrig vil gøre hende noget.

"Hvad laver du? Hvor skulle du hen?" spørgsmålene flyver ud af mig. Hun krymper sig let. Det ser ud til at hun prøver at finde de rigtige ord, indtil hun trækker sin hånd til sig, i et hurtigt træk.

"Hjem. I vil jo bare fjerne mig fra min mor" Cassandra lyder så bestemt. Jeg kigger overrasket på hende. Jeg ryster på hovedet, og træder hurtigt ind foran hende, og lænder mig mod døren.

"Nej du skal ej! Kan du ikke forstå hvorfor du ikke må tage tilbage?" spørger jeg, og ser lidt surt på hende. For jeg er faktisk lidt sur, over at hun ikke fatter at jeg vil hjælpe hende væk. Hjælpe hende med at få et normalt liv.

"Nej. Og du kan ikke forstå, at hvis jeg bliver fjernet, hvem har jeg så tilbage? Min mor? Som om hun vil synes om det." vrisser hun, som en rasende kat.

Jeg fastholder hendes skuldre mellem mine hænder, som jeg har lagt derpå. Mit blik er bestemt, lidt surt.

"Cassandra, du må altså forstå, at det sted ikke er godt for dig. Du kan nemt gå tilbage, men så er jeg ligeglad med at du sikkert bliver fundet død, sikkert frosset ihjel et eller andet sted" jeg klemmer lidt hårdt på hendes skuldre, og hun klynker svagt.

Forfærdet over mig selv, slipper jeg hende i en hurtigt bevægelse. Hun trækker sig væk fra mig. Jeg kigger undskyldende på hende, og træder forsigtigt mod hende. Hvilket bare resultere i at hun trækker sig endnu længere væk.

"Undskyld Cass. Det var ikke med vilje." sandheden lyser ud af mine øjne. Jeg hader at jeg klemte hende, for bare tanken om at hun kom noget til gjorde ondt på mig. Med et hurtigt skridt træder jeg helt hen til hende og trækker hende ind i et blidt kram.

Jeg holder forsigtigt om hende, mærker hvordan hun overrasket stivner. Hvordan hun reagere på en bange måde. Men det sidste overrasker mig. Nemlig det at hun tager imod krammet, og jeg mærker nogle forsigtige arme som bliver lagt omkring min ryg.

***

Spørger du mig, ved jeg ligesom ikke hvad der er sket her i dag. Men én ting står pænt klart, nemlig da min mor viste Cassandra billeder af mig som lille, det var et rent helvede.

"Du Cassandra?" min mor spurgte hende forsigtigt, for hun havde også den fornemmelse af at Cassandra nok ikke var super glade for os. Cassandra nikkede forsigtigt.

"Vil du ikke se Mikey som lille? Jeg har nogle søde billeder af ham."på nul, komma, to sekunder var jeg inde i stuen. Jeg så strengt på min mor.

"Nej!" min stemme var bestemt, men min mor ville have sin vilje. Og siden hun var kvinden i huset, fik hun lov efter en lille kamp, med dræberblikke.

Derefter gik det hele lidt bedre, men Cassandra virker stadig til at hade os en smule. Jeg kan stille forstå hende. Det hele er jo min skyld. Jeg hare jo vendt op og ned på hendes liv. Så nu vil jeg gøre alt for at hun får det godt, uden at jeg vender det hele på hovedet.

Det er min mission, og jeg vil gennemføre den. Uanset hvad. Intet kan stoppe mig. Tror det er slået fast nu. For jeg får hovedpine af at blive ved med det her. Men klokken er faktisk mange, så jeg må hellere ligge mig til at sove. Ellers kommer jeg aldrig op i morgen, altså udover med tolv tiden. Ej på det tidspunkt har min hældt en spand vand ud over mig.

______________________

Hej sorry at det ikke blev længere, men synes I skulle have noget fra mig, siden det ikke kom igår. Håber det er okay!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...