Life is complicated...

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 nov. 2013
  • Opdateret: 25 nov. 2013
  • Status: Igang
Livet kan bare vær SÅ rodet! Men sådan har mange det vel...

Hej, jeg hedder Sille og jeg er lige er fyldt 14. Alt var let indtil jeg fik øjnene rigtigt åbnet overfor min ven Jacob fra dans.
Oven i det er jeg også lige startet i 8. klasse. Så med Lektier, dans og "venner" kan man hurtigt komme til at sige de forkerte ting til de forkerte personer og lave et stort rod.
Oven i det havde jeg også lige fået noget forfærdeligt af vide om en af mine bedsteveninder, som jeg tror er en af de værste og sidste ting man vil høre om sin bedste veninde eller nogen overhovedet...

Håber i vil læse min novelle om 14'årige Sille.
Jeg siger i forvejen undskyld for komma- og tastefejl.

2Likes
1Kommentarer
272Visninger
AA

1. Og de levde lykkeligt til deres dages ende eller...

Jeg gik hen ad fortorvet på vej til dans imens jeg tænkte over hvad der var sket over den sidste måneds tid.

Okay, jeg var fyldt 14 og startet i 8. klasse. Lektierne var steget MEGET og jeg havde næsten ingen fritid mere. Der var  kommet en nervøsitet over at vi snart skulle have karakterer og et par af mine klassekammerater var begyndt at opføre sig anderledes. Så var der så også det med dans. Jeg var begyndt at træne meget mere end jeg gjorde året før. Jeg var en sportsdanser og dansede både latin og standart (du ved den dans de danser i showet "Vild med dans" på TV2). Min partner Sebastian og jeg dansede 4-5 gange om ugen. I starten havde det været svært at nå med lektier og alt det, men jeg havde klaret det indtil da. Men her på det sidste havde jeg hver gang jeg havde set min ven Jacob følt mig helt varm indeni og oven i det rødmede jeg også hver gang han så på mig. Jeg havde aldrig haft det sådan før med Jacob. Vi var bedste venner og det havde vi været lige siden vi var helt små. Selvfølgelig havde jeg haft det sådan med andre drenge fx med Mads min x-kæreste som stadigvæk var vild med mig. Jeg vidste ikke helt om jeg vil have det sådan med Jacob. Han var jo min bedsteven. Ham jeg kunne pjatte med og sige mærkelige ting til uden han ville glo underligt på mig. Han havde dog også opført sig lidt besynderligt her for tiden, men jeg havde ikke lagt så meget mærke til det.

 

Jeg var nu nået hen på danseskolen og selvfølgelig var Jacob der. Han dansede for resten med en af mine bedsteveninder Yasmin. Jeg gik hen og forskrækkede Yasmin som stod med ryggen til mig. Hun skreg som var hun ved at dø, men bagefter grinte hun og hun trak mig ind i et kram. Jeg kunne se Jacob i baggrunden skifte tøj. Han havde faktisk en ret god overkrop. OMG tænk at jeg kan sige sådan noget om min bedsteven! Han kom hen til os, da Yasmins telefon ringede. Jeg havde mest af alt lyst til at bede hende om ikke at tage den så Jacob og mig ikke ville være alene, men det ville bare lyde underligt, så jeg lod vær'.

Yasmin gik ud af rummet og nu var der kun os to tilbage. Han trak mig ind i et venskabeligt kram og begyndte at snakke om hans praktik. UPS! Glemte jeg at fortælle at han gik i 9.klasse? Det gjorde jeg vidst, men altså det gør han. Han var lige blevet færdig med at snakke da Yasmin kom tilbage. Hun så lidt irriteret ud så jeg spurgte:

 

Mig: - Yasmin er der noget galt?

Yasmin: - Ja jeg har det fint det er bare min mor der er lidt fat svag nogen gange.

Mig: - Jeg ved hvad du mener.

Jacob: - Nå, men skal vi komme i gang med den selvtræning så?

Yasmin og Mig i kor: - Jep!

 

Vi faldt begge sammen af grin og det samme gjorde Jacob.

I dag skulle vi selvtræne det er hvor man træner alene uden en træner, men i dag skulle jeg træne sammen med dem fordi min dansepartner Sebastian var syg i dag og jeg derfor ikke havde nogen partner at danse med. Vi gik alle tre op mod salen og da vi var kommet der op begyndte vi at varme op. Det var som om jeg havde løsnet lidt op over for Jacob, men det føltes stadig anderledes.

Da vi havde fået varmet op var jeg for det første glad for at Jacob nu ikke kunne se når jeg rødmede, men på en måde var jeg også blevet mere nervøs fordi vi skulle øve performance i dag. Performance er hvordan du præsentere dansen og indlever dig ind i den.

Vi arbejdede alle tre rigtig hårdt og da der var gået to timer sagde Yasmin pludseligt:

 

Yasmin: - Nå, men jeg må også til at komme hjem fordi jeg lovede min mor at være hjemme senest klokken halv 7.

Mig: - Så må du hellere skynde dig for klokken er 6 nu.

Yasmin: - Jeg kan godt klokken. Sagde hun i en sarkastisk tone.

Hun krammede mig og derefter Jacob. Så stod vi så der og kiggede på hende gå ud af døren med hurtige skridt og der blev vi stående begge to indtil vi ikke kunne se hende mere.

 

Mig: - Nå, men skal vi fortsætte eller bare stoppe for i dag?

Jacob: - Jeg synes da godt vi kan blive ved lidt endnu selvom Yasmin ikke er her.

Mig: - Okay.

 

Han gik hen mod musikken og satte en rumba på. Hvis jeg havde tænkt over denne her situation før, at være alene med Jacob imens der bliver spillet en rumba den mest romantiske og intense dans der findes, så ville jeg nok have gået i panik, men det gjorde jeg faktisk ikke. Jeg følte mig helt rolig og koncentreret. Jacob gik hen imod mig med langsomme skridt og vi begyndte at danse.

Han førte mig rundt i lidt basic, men efter ca. et minut stod vi ansigt til ansigt så tæt at vores næser rørte hinanden. Jeg vidste  ikke hvad jeg skulle gøre, men inden jeg havde nået at tælle til fem havde vi begge lænet os ind mod hinanden helt automatisk og vi KYSSEDE! Jeg kunne ikke beskrive den følelse der jog igennem mig i det øjeblik, men det var hel fantastisk!

Vi havde nok kun kysset i ca. 3 sec. da der hørtes en pigestemme som jeg kun kendte alt for godt. Det var Yasmin som havde fanget os midt i noget vi ikke engang selv vidste vi havde gjort med sikkerhed, men udtrykket af forbavselse i hendes øjne og det at hun stod med vidt åben mund fortalte mig at det faktisk var sket. Jeg havde kysset Jacob! Min bedste ven. Men alligevel føltes det helt rigtigt.

 

Okay det var så første kapitel hvad synes i om det? 

Jeg elsker ihvertfald denne her novelle og vil gerne skrive videre på den!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...