Life is complicated...

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 nov. 2013
  • Opdateret: 25 nov. 2013
  • Status: Igang
Livet kan bare vær SÅ rodet! Men sådan har mange det vel...

Hej, jeg hedder Sille og jeg er lige er fyldt 14. Alt var let indtil jeg fik øjnene rigtigt åbnet overfor min ven Jacob fra dans.
Oven i det er jeg også lige startet i 8. klasse. Så med Lektier, dans og "venner" kan man hurtigt komme til at sige de forkerte ting til de forkerte personer og lave et stort rod.
Oven i det havde jeg også lige fået noget forfærdeligt af vide om en af mine bedsteveninder, som jeg tror er en af de værste og sidste ting man vil høre om sin bedste veninde eller nogen overhovedet...

Håber i vil læse min novelle om 14'årige Sille.
Jeg siger i forvejen undskyld for komma- og tastefejl.

2Likes
1Kommentarer
262Visninger
AA

2. Kærester?

Der stod vi så alle tre og stirrede på hinanden. Jacob og mig af forbavselse over hvad vi lige havde gjort og Yasmin over hvad hun lige så. Den første der åbnede munden og sagde noget var dog Yasmin.

 

Yasmin: - Okay... hvad sker der her?

Jacob: - Øhm....

Mig: - Det er ikke hvad det ser ud til.

Jacob: - Nej, der sker slet ingen ting.

Yasmin: - Er i sikre? For det jeg lige så lignede en masse ting.

Jacob: - Det var ikke meningen det her skulle ske. Vi ville bare have trænet lidt ekstra efter at du var gået, men det gik sådan lidt over gevind.

Yasmin: - Ja, det kan man vel roligt sige.

Mig: - Det var altså ikke meningen Yasmin. Er du vred?

Yasmin, som ellers havde stået med en blanding mellem en forbavset og en sur mine, begyndte langsomt at trække på smilebåndet.

Yasmin: - Kun over at i ikke har fortalt mig det noget før!

Mig: - Fortalt dig hvad?

Yasmin: - At i de to var kærester! Hvor længe har det stået på?

Jacob: - For det første er der ikke noget at være sur over for vi har ikke ladet være med at fortælle dig det for vi vidste det ikke engang selv.

Mig: - Og for det andet var det ligesom første gang vi kyssede lige før og det var ikke meningen så jeg ved ikke helt om man kan kalde os kærester.

Yasmin kiggede underligt på os begge to og sagde så:

Yasmin: - Så i er ikke kærester og i kyssede for første gang lige før foran mig?

Jacob: - Jep det er sådan det hænger sammen.

Yasmin: - Det var lidt pinligt, for jeg kom bare herop efter min mobil som jeg havde glemt heroppe.

Mig: - Ja lidt.

Yasmin: - Hvordan har i de så lige nu?

Jacob: - Hvad mener du?

Yasmin: - Ja i ved med at i lige har kysset hinanden og at jeg så det?

Mig: - Det ved jeg ikke.

Yasmin: - Kunne i lide det?

Jeg trak på skuldrene mens Jacob kiggede på mig.

Jacob: - Kunne du ikke?

Mig: - Altså, jo jeg mener nej jeg mener hele situationen er bare lidt underlig.

Yasmin begyndte at smile endnu mere.

Yasmin: - Men du siger altså at du godt kunne lide det?

Mig: - Øh...

Yasmin: - Og du hentydede til at du også kunne Jacob.

Jacob: - Jar.. jov... ja... eller kunne du Sille?

Mig: - Mmm.....

Jacob: - Men vil du så komme sammen med mig Sille?

 

Det kriblede inde i min mave dag han sagde det. Jeg havde lyst til at løbe rundt og skrige i vilden sky. Jeg troede aldrig at denne dag ville komme.

 

Mig: - ...............Ja!

Yasmin vinede og Jacob og jeg begyndte at grine vildt højt.

Yasmin: - Nårh... hvor er i søde sammen! Men nu skal jeg nok gå og lade jer to være alene resten af tiden.

 

Da Yasmin var gået var der lidt tavshed først indtil Jacob brød den.

 

Jacob: Jeg vil bare lige fortælle dig en ting inden du siger noget andet og det er at jeg altså har følt sådan her for dig i et stykke tid nu.

Jeg kunne næsten ikke tro det Jacob havde haft de samme følelser for mig som jeg havde haft for ham!

Mig: - Har du?

Jacob: - Ja,  hvorfor smiler du så meget?

Mig: - Jeg griner bare ved tanken om at vi begge har gået og haft følelser for hinanden uden den anden har vidst det.

Jacob: - Vent lidt, har du haft følelser for mig inden vi kyssede?

Mig: - Ja ellers havde jeg jo nok ikke kysset dig dit fjols.

Vi grinede begge.

Jacob: - Jeg troede bare at jeg kyssede så godt at man blev forelsket i mig når man kyssede mig. Sagde han med et smil på læben,

Vi grinede sammen og jeg var lykkelig over at den pinlige tavshed var brudt.

Uhh… så blev Jacob og Yasmin kærester mere eller mindre. Hvordan vil det mon gå? Vil det holde?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...