Life is complicated...

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 nov. 2013
  • Opdateret: 25 nov. 2013
  • Status: Igang
Livet kan bare vær SÅ rodet! Men sådan har mange det vel...

Hej, jeg hedder Sille og jeg er lige er fyldt 14. Alt var let indtil jeg fik øjnene rigtigt åbnet overfor min ven Jacob fra dans.
Oven i det er jeg også lige startet i 8. klasse. Så med Lektier, dans og "venner" kan man hurtigt komme til at sige de forkerte ting til de forkerte personer og lave et stort rod.
Oven i det havde jeg også lige fået noget forfærdeligt af vide om en af mine bedsteveninder, som jeg tror er en af de værste og sidste ting man vil høre om sin bedste veninde eller nogen overhovedet...

Håber i vil læse min novelle om 14'årige Sille.
Jeg siger i forvejen undskyld for komma- og tastefejl.

2Likes
1Kommentarer
261Visninger
AA

4. En dramatisk Føtex-tur.

Vi sad nu i bilen og hørte lidt radio. Ingen havde rigtig sagt noget udover Jacobs mor som snakkede om vi lige skulle i Føtex inden vi kørte hjem fordi hun manglede at købe aftensmad og hvis vi ville have noget at spise til "Vild med dans". Jeg lyttede dog ikke, men sad bare og kiggede ud af vinduet indtil mit navn blev nævnt:

Jacobs mor: - Hvad så med dig Sille?

Mig: - Undskyld hvad?

Jacobs mor: - Lytter du ikke eller hvad? Spurgte hun sarkastisk.

Mig: - Nej eller jo jeg hørte det bare ikke.

Jeg rødmede.

Jacobs mor: - Det jeg spurgte bare om hvad du havde lyst til at få til aftensmad.

Mig: - Øhm… jeg er ligeglad.

 

Vi havde nu kørt i lidt over en time fordi han boede lidt langt væk. Jeg var faldet i søvn på hans skød og han aede mig blidt over håret. Jacobs mor havde lavet lidt sjov med os og Jacob lød ikke som om han var helt tilfreds med hende lige nu. Hun sagde fx "Nå det ser ud som om i hygger jer deromme!" eller "Pas på du ikke vækker hende charmetrold!". Jeg var tit ved at grine, men jeg ville ikke blive taget i at smuglytte til deres samtale. Lidt efter hørte jeg Jacobs mor (bedre kendt som Jeanette) sige til Jacob at han skulle vække mig fordi vi var ved Føtex nu. Jacob aede min arm lidt og kyssede mig på panden. Jeg lod som om jeg vågnede og så lige op i de fantastiske blå øjne som jeg var hypnotiseret i. Jeg smilte og satte mig så op. Min sele klikkede jeg op og vi gik ind i Føtex.

Jacobs mor(Jeanette): - Okay, hvis jeg finder de ting jeg skal bruge kan i finde de ting i skal bruge.

Jeg så Jacob kigge ondt på Jeanette. Først forstod jeg det ikke, men da Jeanette så hurtigt sagde:

Jacobs mor(Jeanette): - Jeg mente selvfølgelig af slik og sodavand og sådan noget...

Jacob så stadig surt på hende.

Jacobs mor(Jeanette): - Men vi ses ved kasse 4 om ca. 15min.

Hun gik og lod os to stå alene i en Føtex jeg aldrig havde været i før og sikkert ville fare vild i hvis Jacob ikke var sammen med mig.

Jacob: - Undskyld, min mor kan godt sige nogle ting som hun ikke har tænkt helt igennem inden hun siger dem.

Jeg kiggede uforstående på ham selvom jeg godt udmærket vidste hvad han mente.

Jacob: - Lige meget...

 

Vi gik over til sodavandet og købte 3 2 liters flasker. Bagefter gik vi hen til slikket. Der valgte vi et par poser Haribo og 3 forskellige slags chips. Du har nok hørt noget om at dansere er åh så tynde og ikke spiser noget som helst usundt, men sådan er det ikke hos os. Yasmin og jeg ar faktisk startet "Choko-holiker klubben" fordi vi bare ELSKER chokolade. Men selvom vi godt kunne spise rigeligt med slik var vi ikke tykke. Det har nok noget at gøre med at vi danser så mange timer hver dag.

Jacob: - Nå er vi helgraderet nu?

Vi havde slik, chips, sodavand og selvfølgelig massere af chokolade!

Mig: - Ja er du sikker på din mor er okay at der er så meget?

Jacob: - Jaja, det er hun helt okay med.

Mig: - Okay, men lad os så gå til kassen.

 

Vi var på vej op til kassen da Jacob pludselig  stoppede op og spurgte mig:

Jacob: - Sille?

Mig: - Ja, hvad er der?

Jacob: - Hvad var det Yasmin og dig snakkede om der på danseskolen da i gik ud af omklædningsrummet?

Mit glade smil blev pludselig revet væk af tanken om min x-kæreste.

Mig: - Det er lige meget. Lad os nu bare gå hen til kassen, din mor  venter sikkert på os. Sagde jeg med gråd i stemmen.

Jacob: - Nej, jeg kan se på dig at det lige netop var noget!

Han tog fat i min arm og vendte mig om da jeg var ved at gå. Jeg så på ham med tårer i øjnene.

Mig: - Vil du ikke være sød at lade det ligge?

Han kunne se at jeg var ved at græde og sagde så:

Jacob: - Okay...

Han trak mig ind i et kram og jeg kunne mærke en tåre glide ned af min kind. Han brød krammet, tørrede min tåre væk og kyssede mig på panden. Derefter gik vi hen mod kassen hvor Jeannette, Jacobs mor, stod. Jeg måtte stadig have tårer i øjnende da hun med det samme spurgte hvad der var sket. Jacob løj og sagde at jeg havde slået mit knæ ind i en stolpe.

Jacobs mor(Jeanette): - Det var ikke så godt, men skal vi så få lagt det hele op på båndet?

 

Vi gik ud af butikken med fire poser fulde med mad/slik. Vi satte os ind i bilen og kørte hjem.

 

Jeg sad nu oppe på Jacobs værelse og så på ham pakke sin dansetaske ud. Ind i mellem smilede han til mig, men jeg var stadigvæk trist over hvad der skete i Føtex. På en måde var jeg glad for at han bekymrede sig så meget om mig at han ville hjælpe, men lige det her kunne han ikke hjælpe med og måtte godt lade ligge.

Min mobil bippede og jeg kiggede hvem det var. Det var Mads, min x-kæreste. Han skrev konstant til mig over facebook om han ikke måtte få mit nummer, fordi jeg havde skiftet nummer da vi slog op, men jeg ignorerede ham bare.

Jacob: - Hvem er det?

Mig: - Åh... ikke nogen.

Jeg slukkede min mobil og Jacob kom hen til mig.

Jacob: - Hvorfor slukker du din mobil?

Mig: - Ikke for noget...

Jacob gik hen i mod mig. Jeg sad på gulvet og hernede fra så han ret høj ud selvom han ikke var det. Kun noget med 1.60. Han kom hen og stod lige overfor mig og kiggede ned på mig. Jeg bed mig lidt i læben og han smilte. Langsomt bøjede han sig ned imens han kiggede mig dybt i øjnene. Jeg var helt hypnotiseret. Pludselig kunne jeg mærke hans læber mod mine. De mega bløde læber som bare var perfekte. Han fik mig op at stå sammentidigt med at vi kyssede og lagde sine hænder om mit liv. Jeg lagde mine arme og hans nakke og kysset blev lidt mere intimt.

Vi stod stadig og kyssede da Sebastian trådte ind ad døren. Først lagde vi ikke mærke til ham, men efter at han havde rømmet sig et par gange stoppede vi. Faktisk havde vi hørt ham, men vi ville bare drille ham lidt.

Sebastian: - Wow! I er godt nok optaget af hinanden hva'? Sagde han grinende.

Jacob: - Ja, ville du ikke være det?

Han svarede ikke, men 3 sek. efter råbte Jacobs mor(Jeanette) at Yasmin og Veronica (Sebastians kæreste) var kommet. Han kyssede mig i et par sekunder og gik så ned for at tage imod dem.

Sebastian: - Er du sikker på at det er sundt at dele så meget mundsavl med en?

Mig: - Haha hvor er du sjov hva'?

Jeg gik hen og satte mig på sengen med et smørret grin.

Mig: - I det mindste er jeg sammen med en som jeg faktisk ER forelsket i.

Der blev stille et øjeblik, men bagefter sagde Sebastian.

Sebastian: - Hvad ved du om det?

Mig: - En masse...

Jeg grinede igen.

Sebastian: - Hallo, det er noget andet nu!

Mig: - Hvordan det? Ved hun måske at du kun kom sammen med hende for et vædemåls skyld? Og ved hun at du får 100 kroner for det?

Sebastian: - Shh... Ikke så højt! Ja det er rigtigt at det var sådan det startede, men det er anderledes nu. Jeg kan faktisk godt lide hende...

Mig: - Altså lide lide hende?

Sebastian: - Ja!

Mig: - Godt, men et råd har jeg til dig. Fortæl hende aldrig hvordan eller hvornår du blev forelsket i hende før i er blevet gift og det er 50 år siden i mødtes.

Sebastian grinede og satte sig på sengen sammen med mig. Vi lavede vores håndtegn og krammede så. Lige da vi krammede gik døren op og ind kom først Yasmin, Jacob og til sidst Veronica.

Yasmin: - Hvad laver i?

Mig: - Snakker.

Jacob:- Hyggeligt. Sagde han på samme tid med at han kiggede ond på Sebastian.

Der var stille et øjeblik, men så brød Yasmin den pinlige tavshed:

Yasmin: - Vild med dans starter om to minutter skal vi gå ned i stuen?

Mig: - Ja lad os gøre det!

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...