Believe in me - Justin Bieber

”Velkommen til mit helvede”. Demi, lever ikke et liv, men et helvede. At blive mobbet i skolen, og tæsket der hjemme, er ikke noget man ønsker sig. Heller ikke Demi. Men det kan hun desværre ikke selv bestemme. Hver dag, er bare den normale rutine. Komme i skole, blive mobbet, og bagefter komme hjem, og få tæsk. Det bliver vinter, men det er ikke en normal vinter alt ændre sig nemlig. Justin en af de populære går bag om ryggen på sin bedste ven Jason, og hjælper Demi, så hun kan få en uforglemmelig vinter, og hjælpe hende. Men vil det lykkes ham? Vil hun overhovedet komme til, at stole på ham? Vil han ikke bare få noget ud af hende, som de kan mobbe hende med? Ja, det må skæbnen vise sig.
*JUSTIN ER IKKE KENDT*

21Likes
24Kommentarer
1487Visninger
AA

3. Kapitel 2 - ''Hej Demi!"

Demi's synsvinkel

Endnu en kold vinterdag er startet. De fleste hader kolde vinterdage, men jeg elsker dem selv. Elsker er måske så meget sagt, men det er i hvert fald de dage jeg bedst kunne lide. Alting er så smukt og hvidt, og så gør kulden mig ingenting. Jeg kan faktisk godt lide kulden. Kulden kan gøre ondt, men jeg er vant til smerte. Mit liv er fyldt med kulde, had, smerte og tårer.

***

Skolegården er fyldt med elever, som alle skal den samme vej. Ind på skolen. Jeg skal selvfølgelig også derind, men jeg venter altid til lige før klokken ringede. Jeg har altid foretrukket at være udenfor, og det er da også udenfor jeg har det bedst. For at være ærlig, så bryder jeg mig ikke om at være indenfor. Hverken på skolen eller hjemme.

I tænker nok, hvad grunden til det er? Grunden er egentlig ret enkel. På skolen bliver jeg mobbet og gjort til grin hverdag af de populære. Nej, hvor unikt, det er altid de populære. Jason, Elias, Isabella, Bella, Julie og Justin. Nogen af dem var vist kærester, men jeg er ikke helt sikker på hvem. De går alle sammen og kysser til højre og venstre, så det er ret svært at finde ud af. Som populære skal man selvfølgelig også have et offer, og den heldig vinder af den titel er så mig. Jeg ved ikke hvem der har valgt at det skal være mig, men jeg er vel et oplagt offer. En pige uden venner, som allerede er total ødelagt, kan det overhovedet være mere oplagt at vælge mig? Desuden er jeg blevet så svag, at jeg ikke længere siger imod. De kan sige hvad de vil til mig, uden at jeg svarer igen.

Hjemme bliver jeg mishandlet. Jeg bor alene med min far, eftersom min mor er død. Det er snart tre år siden hun døde, og kort efter hendes død blev mit liv et helvede. Jeg mistede flere og flere venner, ja jeg har skam haft venner. De forsvandt bare da mit humør forsvandt. Jeg forstår dem godt, de havde jo ingen ide om at min mor lige var død, i hvert fald vidste størstedelen det ikke. Jeg begyndte at lukke folk ude, jeg var for såret til at lukke nogen ind. Min far havde det ligesom mig, han lukkede folk ude. Senere blev han fyret fra hans arbejde, som han virkelig elskede. Han var så knust, at han til sidst begyndte at drikke sorgerne væk. Han kom altid fuld hjem, og hvis jeg ikke gjorde som det passede ham, så slog han mig. I starten skreg jeg hver gang han slog mig, men efterhånden begyndte jeg at vænne mig til det. Han fik senere et arbejde, og det førte til at han droppede alkoholen, men hans vold mod mig, blev ved.

Nu kender I også grunden til hvorfor jeg altid går i tøj, som stortset ikke viser noget hud overhovedet. Jeg er fyldt med blå og røde mærker, sår og ar. Alt det grundet min far. Jeg burde melde ham til politiet, men det tør jeg ikke. Han har så meget magt over mig, mere end en normal far bør have over sin datter. De fleste af nutidens unge ville nok begå selvmord, men ikke mig. Jeg har op til flere gange overvejet det, men jeg kan ikke gøre det.

Det eneste der holder mig i live er mine sange. Jeg både skriver og synger, men jeg kunne aldrig drømme om at vise det til nogen. Mine tekster er meget private, ja altså de omhandler jo mit liv, og mine følelser. Ingen skal vide hvad jeg føler, og jeg mener virkelig ingen.

***

Efter to timers engelsk med Mrs. Everest, er jeg på vej ned i kantinen. Hele skolen er på vej derned, i hvert fald dem som skal have noget mad. Jeg skal dog først lige hen til mit skab med mine engelskbøger, jeg ser ingen grund til at beholde dem i tasken, jeg får jo alligevel ikke brug for dem før i morgen.

Jeg får åbner mit skab, og smider mine bøger ind. Jeg lukker skabet, og fik mig et ordentligt chok. Bag skabslågen stod Justin. Justin Bieber, you know. En af de seks populære. Jeg ser lidt rundt, og finder ud af at han står alene. De plejer da ellers altid at komme sammen, når de skal mobbe mig. Så hvorfor var han her nu alene? Jeg sukker svagt, og ser så afventende på ham. Venter på at han skal sige et eller andet der kan få mig helt ned i kuldkælderen, men det der skete var virkelig uventet.  ’’Hej Demi!’’ sagde han, og smilte. What?! Justin smilte til mig. Hvorfor gjorde han dog det? Den dreng har gang i et eller andet, men hvad ved jeg ikke.

Jeg skulle til at svare ham, så jeg åbnede derfor min mund. Der kom ingen ord ud, hvilket fik ham til at fnise lidt. Okay, det her var virkelig underligt. ’’Jeg tænkte på om du havde lyst til at hjælpe mig med nogle lektier, her efter skoletid?’’ Jeg hævede mit ene bryn svagt. Drengen stod og spurgte om hjælp til sine lektier. Ham som plejede at være ligeglad med sine lektier, stod og spurgte den pige, han og hans slæng mobbede, om hjælp til hans lektier. Jeg nikkede kort, hvilket fik ham til at smile endnu mere. ”Super! Vises på biblioteket ved halv to tiden.’’ Han vendte sig om, og gik ned mod kantinen.

Hvad havde jeg gang i? Hvad havde han gang i? Hvorfor gjorde jeg det her? Jeg sukkede svagt inden jeg tog min jakke på. Jeg gik mod udgangen, for at komme udenfor. Jeg havde pludselig mistet appetitten. Da jeg kom ud gik jeg direkte hen mod skoven. Nok var her koldt, men her kunne jeg være alene. Ingen der ville forstyrre mig. Det var også altid her jeg løb ud, efter de sædvanlige mobberier. Gad vide om de ville komme i dag, nu hvor Justin havde været så anderledes overfor mig.

 

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Så blev det 2. advent, og den 8 December. Har I en god december? Og så I ved det, skriver Vanessamus1 skriver Justins synsvinkel, og Camilla Ø på Demi's synsvinkel. Og det siges lige, det er Vanessamus1 der lige skriver den her ting ting, jeg ved ikke hvad man skal kalde det xD 

Nå men, hvad synes I om den indtil videre? <3 

Og jeg havde fødselsdag igår, hihi x3 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...