Lost|One Direction

* TRYK PÅ COVERET FOR AT SE DET I FULD VERSION* De er begge i England, de er søskende, de husker hinanden men husker ikke hinandens ansigter. Nikoline eller Emily som hun rigtigt hedder men hun fik skiftet hendes navn da hun kom i plejefamilie.
Harry leder efter sin søster men har snart opgivet håbet om at få hende tilbage. Nikoline og hendes bedste veninde Emma tager med til en af deres koncerter hvor de mødes for første gang efter lang tid.

20Likes
10Kommentarer
3378Visninger
AA

9. Vi bliver nød til at finde hende

"hun har ikke haft ringet til nogen af os" 

 Harry lignede en der lige havde set et spøgelse, jeg havde ingen ide om hvad jeg skulle sige, hvis hun ikke har haft ringet til dem må der jo have været sket noget forfærdeligt med hende. Tænk hvis nu hun virkelig er blevet kidnappet eller noget andet forfærdeligt. "Vi bliver nød til at finde hende der må være sket noget slemt hvis hun ikke har ringet til nogen af jer" jeg kiggede hurtigt på Harry der så tænkende ned på stuebordet, enden jeg rejste mig for at gå ind i køkkenet hvor de andre drenge og Anne sad, Harry gik forbi mig i døren og satte sig på den hvide træ stol ved siden af Liam. Jeg satte mig ved bordenden "vi bliver nød til at finde hende" jeg kiggede rundt på dem alle og de kiggede opmærksom på mig "vi har næsten ledt i hele London men hun er som sunket i jorden" Louis så op på mig med et trist blik og sukkede så enden han rejste sig for at åbne døren da det ringede på, der lød nogle fodtrin ved køkken døren og Louis kom gående end med 2 politibetjente bag sig. Anne rejste sig hurtigt fra sin plads ved siden af Zayn "hvad sker der" Anne kiggede hurtigt på Louis der træk på skulrene, hun sendte de to betjente et usikkert smil "vi er her angående Emma Miller som de efterlyste" det var en tyk mand med gråt hår der snakkede og den anden var en lidt yngre mand han lignede en på 40 eller noget der omkring han var tyndere og havde brunt kort hår, "har i fundet hende" Anne så forventnings fuldt på de to betjente der rømmede sig lidt "ja vi har fundet hende men" den gamle betjent holdte en kort pause og sendte Anne et medfølende blik "hun er desværre gået bort, eller død som så mange siger" det var som om alt inden i mig gik stykker og der lage sig et kæmpe isbjerg i min mave, "jeg forstår ikke... Hvordan" Jeg kiggede tomt på de to betjente der sendte mig et medfølende blik "vi fandt hende død i en gyde lidt uden for London, hun var blevet stukket ned" jeg rejste mig og løb op på wc'et og låste døren efter mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...