Lost|One Direction

* TRYK PÅ COVERET FOR AT SE DET I FULD VERSION* De er begge i England, de er søskende, de husker hinanden men husker ikke hinandens ansigter. Nikoline eller Emily som hun rigtigt hedder men hun fik skiftet hendes navn da hun kom i plejefamilie.
Harry leder efter sin søster men har snart opgivet håbet om at få hende tilbage. Nikoline og hendes bedste veninde Emma tager med til en af deres koncerter hvor de mødes for første gang efter lang tid.

20Likes
10Kommentarer
3504Visninger
AA

4. Hvad skete der

Det var et par dage siden vi havde været til koncerten og siden da har vi ledt efter Harrys søster.

Men hun var ingen steder at finde så, jeg lå i min seng og kiggede op i loftet mens jeg hørte Paul råbe op om at jeg skulle komme ned i stuen nu men som om at jeg gad det, jeg tog min mobil og så at jeg havde fået en besked fra Harry.

Hazza 

# hey Nico kommer du ikke ned på Nandos nu! Xx #  

mig

# jo det kan jeg da godt hvis jeg kan komme ud uden Paul ser mig ;) #

jeg lagde min mobil i lommen og gik lydløst ud af min dør og ned til min jakke. Jeg tog mine slidte 

convers sko på, jeg smækkede døren efter mig og mærkede den kolde luft omkring mig inden jeg satte i løb mod den aftalte Nandos vi skulle mødes på.

***

vi sad lidt og snakkede om Harrys søster da jeg kom på en god ide, "vi kunne da spørge din mor hun ved det sikkert" jeg smilede stolt til dem over den gode ide jeg fik, "jo det kan vi sikkert godt" Harry sendte mig et lille smil og spiste det sidste af sin mad inden han rejste sig op for at gå mod sin bil så vi kunne køre hjem til hans mor. 

***

vi  parkerede uden forand et flot lille hvidt hus som nok var hans mors hus, vi gik hen over grus stenen, hen til døren og bankede på døren som hurtigt blev åbnet af en ret køn kvinde, som sikkert var hans mor. Hun så lidt overrasket ud men hun smilede stadig. "jamen hej med jer kom da inden for" hun sendte os et lille smil inden hun træk Harry ind i et langt kram.

***

vi var allesammen kommet ind i stuen og sad nu i de bløde sofaer, jeg sad imellem Harry og Niall og Harrys mor sad overfor os. vi havde siddet og snakket om lid af vært og nu ville jeg altså snart spørge ind til Harrys søster for altså hans mor burde da vide noget om sin egen datter, for det var da dem som var flyttet til Danmark. "øm har du så andre børn end Harry?" jeg sendte Anne et lille smil. Som hun hurtigt gengældte. "øm nej eller jo jeg havde engang" man kunne tydeligt se at hun var lige ved at græde da hun sagde det så det må være hårdt for hende, "hvad skete der" hun kiggede op fra stue bordet og sendte mig et bedrøvet smil, "hun død i en meget tidlig alder" jeg kiggede over på Harry, han kiggede ned på sine hænder, vi sad lidt jeg vidste  ikke hvad jeg skulle sige altså jeg var helt blank var hans søster Emily død eller har han flere søskende. "det er jeg ked af at høre" jeg sendte hende et lille smil som hun sådan nogen lunde gengældte, "men jeg har aldrig fået jeres navne, hvad hedder i to søde piger?" hun kiggede skiftevis fra mig til Emma, "øm jeg hedder Nicoline men du kan bare kalde mig Nico det gør de fleste" jeg sende hende et stort smil som hun hurtigt gengældte, "og øm jeg hedder Emma og ja du kan bare kalde mig Emse det gør alle" Emma rakte hånden ud til Anne som hun hurtigt tog imod og rystede den blidt, jeg sad og tænkte lidt over om jeg skulle spørge om han havde flere søstre altså hende Emily kan da ikke være død eller kan hun det kan hun jo godt men det håber jeg da ikke hun er det ville vare synd for Harry og hans familie "øh altså må jeg godt spørge hvad hans søster hed?" jeg sendte hende et lille smil, "øm..hun hed.. Gemma.." hun snøftede en enkel gang enden hun undskyldte og gik ud i køkkenet eller det tror jeg da nok det var. Der lagde sig en akavet stilhed over stuen da Harrys mor gik ud i køkkenet, så jeg valgte at følge efter hende. Hun stod med ryggen til mig da jeg kom gående ind i køkkenet, "undskyld" jeg gik tættere på hende og sendte hende et lille smil da hun kiggede hen på mig. "du skal ikke undskylde det er lang tid siden" hun sendte mig et lille smil og tog et stykke køkkenrulle så hun kunne pudse sin næse, hun satte sig på en stol ved spisebordet og jeg satte mig over for hende. "må jeg spørge dig om noget?" jeg kiggede spørgende på hende og hun fjernede sit blik på bordet og kiggede på mig med sine øjne som var blevet helt røde efter hun havde grædt, "ja selvfølgelig" hun sendte mig et lille smil og ventede på at høre hvad det var jeg ville sige. "øm hvordan døde Gemma" hun så bedrøvet ud i luften inden hun tog en dyb indånding, "jeg havde 3 børn og Gemma var den ældste og passede tit sine søskende når deres far og jeg var på arbejde. Jeg kom sådan cirka hjem en gang om måneden, og troede jeg vidste hvad der forgik der hjemme men jeg tog meget fejl. For når jeg ringede til dem og spurte hvordan det gik sagde de altid at det gik helt fint og deres far passede godt på dem og lavede god mad og gik på arbejde hver morgen og sådan. Men sådan var det slet ikke deres far var ond mod dem han slog dem fra de stod op til de gik i seng og deres far var alkoholiker og kom hjem med forskelige kvinder hver nat, og om morgnen misbrugte han Gemma, han misbrugte hende til hun døde af det og jeg vidste ingen ting jeg fik bare at vide at hun blev kørt ned på vej  til skole" hun tørrede sine øjne og kiggede op på mig med et trist blik. "hvor gammel var hun" jeg hviskede det næsten men hun kunne sagtens høre hvad jeg sagde. "11" sagde hun og gik over til et skab for at tage et glas vand. Jeg stod næsten helt mundlam tilbage og fik det helt dårligt af at tænke på det, "hvem var deres anden søster eller bror" jeg gik hen til hende og stilte mig op af køkken bordet. "hun hed Emily og var deres lille søster" hun tog en slurk af vandet og lagde det ned i håndvasken, jeg vidste det han har en lille søster som hedder Emily "hvor er hun så nu" jeg kiggede spørgene på hende og hun kiggede ud af vinduet. "hvis jeg skal være ærlig så har jeg ingen anelse om hvor hun er nu" hun sendte mig et trist blik, seriøst er der ingen der har nogen anelse om hvor hun er!!! "hvad skete der med hende?" "jeg tog hende med til Danmark. og lidt tid efter så ja jeg begyndte at arbejde meget igen og der var mange der mente at jeg skulle sende hende på børnehjem for jeg havde næsten aldrig tid til hende og ja så sendte jeg hende væk til et børnehjem i Danmark.Og jeg fortryder det så meget nu." hun kiggede medd et trist blik ud i regnen. "øm jeg ved godt at jeg stiller ret mange spørgsmål men hvor gammel var hun da du sendte hende væk" "det gør ikke noget, det er lang tid siden men jeg ville sådan ønske at jeg ville komme til at se hende igen. og hun var vidst 2 år da jeg sendte hende på børnehjem"

__________________________________________________________

Det var det fjerde kapitel, det er lang tid siden jeg sidst har skrevet men har lidt svært ved at finde ud af hvad jeg skal skrive.

Men jeg går i gang med det næste kapitel nu. ;)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...