Lost|One Direction

* TRYK PÅ COVERET FOR AT SE DET I FULD VERSION* De er begge i England, de er søskende, de husker hinanden men husker ikke hinandens ansigter. Nikoline eller Emily som hun rigtigt hedder men hun fik skiftet hendes navn da hun kom i plejefamilie.
Harry leder efter sin søster men har snart opgivet håbet om at få hende tilbage. Nikoline og hendes bedste veninde Emma tager med til en af deres koncerter hvor de mødes for første gang efter lang tid.

20Likes
10Kommentarer
3384Visninger
AA

12. Begravelsen

"Emily du skal op nu søde" jeg åbnede langsom mine øjne for at se Anne smile et lille smil ned til mig mens hun ruskede lidt i mig for at få mig til at vågne. "Hvad er klokken?" Jeg kiggede træt over på uret der stod på et natbord ved siden af sengen, 11:00 "der er en time til Emma's begravelse" jeg kiggede skræmt op på Anne der nu stod i døren så har jeg kun en time til at gøre mig klar så jeg skyndte mig op af sengen og ud på bade værelset mens jeg råbte til Anne at jeg gik i et hurtigt bad. Efter badet der cirka varede 10 minutter fordi jeg skyndte mig ret så meget. Tog jeg min nye kjole på, lidt mascara og lod mit hår være så det bølgede ned over min ryg eller jeg mit hår bølgede du ved sådan nogle der ligner bølger. Efter jeg var færdig gik jeg ned i køkkenet for at spise lidt morgen mad inden vi skulle afsted. Jeg spiste en halv bolle mere kunne jeg ikke få ned og så kiggede jeg hurtigt på uret 11:40 jeg har farktisk været ret hurtig eller noget i den stil Emily vi skal afsted nu hvis vi ikke skal komme for sent Louis rejste sig fra bordet og gik ud til de andre der allerede stod i gangen. Turen hen til kirken føltes lang selvom det højst kun tog ti minutter, jeg havde bare ikke lyst til at sige farvel til Emma min bedste veninde en af de sødeste personer jeg har mødt, kirken var halv fyldt da vi kom ind. Vi gik op til nogle af de forreste rækker jeg lagde min hånd på kisten, strøg min hånd over låget, og satte mig så stille ved siden af Liam på den der bænk man sidder på inde i kirken. Præsten snakkede om hvor sød hun var og sagde en masse positive ting om hende som jeg kun kan give ham ret i hun var fantastisk. Efter det blev kisten båret ud på kirke gården hvor de lagde hende i en grav med en smuk grav sten der var formet som et hjerte hvor der stod:

Emma Emilia Miller 

Født d. 5/12 2002

død d. 18/11 2015 

 Jeg mærkede langsomt de saltede tåre løbe ned af mine kinder mens de andre sang en sang fra den der sang bog man får når man kommer ind i kirken. Jeg blev trukket ind i et kram og genkendte hurtigt duften af Harry's parfume. 

Efter sangen var de fleste på vej over på en restaurant hvor der blev serveret kage og kaffe. "Kommer du?" Anne rakte sin hånd mod mig mens hun sendte mig et medfølende blik. "Jeg kommer om lidt" jeg snøftede en gang og satte mig foran graven mens jeg kunne høre Anne var på vej væk. Jeg strøg forsigtigt min kolde hånd hen over hendes navn mens tårerne trillede men jeg gjorde intet for at stoppe dem. "Jeg savner dig allerede Emse.... Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg nu skal gøre uden dig." Jeg sendte grav stenen et lille smil mens jeg hurtigt tørrede nogle af mine tåre væk med mit ærme, jeg kiggede op mod himlen da et snefnug landede på min næse. Jeg smilede lidt mens jeg snøftede og tørrede mine øjne igen.

"Håber du har det godt der hvor du er nu" jeg rejste mig forsigtig fra der hvor jeg sad før. Jeg kiggede lidt på graven og gjorde intet for at stoppe de nye tåre der begyndte at trille ned af

mine våde kinder. "Vi kan altid komme tilbage her til Emily" jeg vente hovedet for at se Harry stå ved min side med sin ene hånd i jakke lommen og den anden tog fat i min hånd. Jeg

nikkede stille "lad os gå over til de andre" jeg kiggede en sidste gang på stenen og vendte mig om for at gå mod bilen hvor de andre stod og ventede. 

 

 ----------------

Det var så slutningen på historien, det er lang tid siden jeg begyndte at skrive på den og jeg har holdt mange pauser for jeg har tit haft svært ved at finde på noget at skrive.   

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...