Amnesia (1D & HP)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 nov. 2013
  • Opdateret: 5 jan. 2014
  • Status: Færdig
(The power 2) "Hvad mener du med at i ikke kan redde hende!? Harry døde jo ikke da det skete for ham!" Jeg kunne hører råben.
Jeg kørte hænderne hen over stoffet under mig og åbnede stille øjne, der var helt mørkt ude for vinduerne så det var sikkert nat.
"Hun har ligget derinde i en uge nu uden nogen tegn på liv, de sidste tre dage har vi ikke kunne finde hende vejrtrækning eller hjerte slag. Det er kun på Mcgonagalls ordre om at hun skulle blive en uge og hvis der ikke var tegn på liv skulle vi erklærer hende død.

10Likes
8Kommentarer
1871Visninger
AA

35. Uncle Caleb


"En nymfe," Sam havde en pistol rettet mod mig, den pistol jeg havde sparket væk oppe på taget lige før. 
"No shit Sherlock," jeg tog et skridt tilbage, men støde direkte ind i Dean. 
"Du bliver lige her," han tog fat om mig og havde en kniv mod min hals. 
"Det der går også ind under, at i ikke skulle skyde mig," mumlede jeg. 
"Hvad sagde du?" Dean pressede kniven mod min hals. 
Jeg sukkede dybt og stod helt stille, så snart han pressede mere på, skiftede jeg form til en slange og snoede mig ind under vognen. 
Jeg kom let op på taget og satte mig i min normale form," sikke en god velkomst, i havde sikkert heller ikke vender mig før om nogen dage." 
"Zoey?" Sam sænkede pistolen og kiggede op på mig. 
"Yeah, jeg sagde jo i ville skyde mig," jeg trak min hætte tilbage og fjernede stoffet fra min mund," Caleb ville også have skudt mig." 
"Men du er hans familie? Hvorfor skulle han skyde dig?" 
"Lige så vel, som han ville skyde min far," jeg hoppede ned fra vognen," min far var formskifter og de to hadede hende som pesten, hvis Caleb havde fået muligheden havde han skudt min far." 
Jeg tog pistolen ud af Sams hånd og tog hylsteret ud," det hjalp nok heller ikke, at han fik en datter, som også var formskifter." 
Jeg gav ham pistolen tilbage, men lagde hylsterets ned i min taske. 
"Jeg troede du var nymfe?" Damen, Ellen,havde stadig pistolen rette mod mig. 
"Det er jeg skam også, men hvem siger jeg ikke er mere end bare en nymfe," jeg blinkede kækt til hende. 
Jeg lagde hånden over medaljonen og skiftede til menneske," nu kan jeg godt forstå, at vi har svært ved at fange nymferne." 
"Vi skal da kunne gemme os på en eller anden måde," jeg trak en hættetrøje op af tasken og skiftede min kappe ud med den. 
"Hvor meget kan du have i den taske?" Pigen kiggede på min taske. 
"Så meget jeg vil," jeg proppede kappen ned i tasken. 
"Er det en af de der magiske tasker?" Jeg nikkede og puttede begge min sværd ned i den," den er meget lettere end en almindelig taske." 
Jeg trak den lille læder ind bundede bog op af tasken," en ting fik jeg da ud af Caleb, inden han døde." 
"Hans journal," mumlede Sam og kiggede sammenbidt på den. 
"Præcis," jeg lagde den ned i tasken igen. 
"Hvor har du tasken fra?" Hvorfor virkede Dean så sur?
"Jeg har selv lavet den," mumlede jeg usikkert. 
"Men det er kun," Sam stoppede midt i sin sætning," er du også magiker?" 
"Shh, ikke så højt, ja jeg er magiker, jeg er også formskifter og nymfe." 
"Hvordan i alverden har du overlevet?" Spurgte Ellen forbavset. 
"Det har godt nok heller ikke været let, men det hjælper at have et lille team af forskellige slags væsner," jeg kom til at tænke tilbage på drengene og alle dem nede ved nymferne," men det holder aldrig helt." 
"Er det derfor du har brug for vores hjælp?" Spurgte pigen.
"Jeg har brug for drengenes hjælp, jeg aner ikke hvem i andre er?" 
"Jeg er Ellen og det her er min datter Jo," sagde Ellen.
"Jeg skal altså bare bruge drengene, desværre." 
De sænkede deres våben og gik ind i huset igen," hva' så?" 
"Golgata er på vej," sagde jeg lige ud og kørte en hånd igennem mit hår. 
"Og hvad skal vi gøre bed det?" Spurgte Dean. 
"I kender alt til det med at fange dæmoner og uddrive dem, jeg vil have jer til at hjælpe mig med at fange Golgata." 
"Er Golgata en dæmon? Hvorfor han ingen dræbte ham før?" 
"Der er ingen andre der der har vidst at han at en dæmon, jeg ved det også kun fordi min tante er en af de fem krigere," forklarede jeg. 
"Så du vil fange ham og dræbe ham?" Jeg nikkede. 
"Jeg har fundet en metode, men det skal gå hurtig," jeg fandt bogen frem og bladrede op på den helt rigtige side. 
"Den der kommer til at tage en uge at gøre klar, hvor lang toi har vi?" 
"24 timer," jeg klappede bogen sammen og lagde i tasken igen.
"Det er umuligt, vi skal have fundet alle tingene og stald det hele op." 
"Så er det godt, at i har en magiker og en hel del der kan hjælpe." 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...