Amnesia (1D & HP)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 nov. 2013
  • Opdateret: 5 jan. 2014
  • Status: Færdig
(The power 2) "Hvad mener du med at i ikke kan redde hende!? Harry døde jo ikke da det skete for ham!" Jeg kunne hører råben.
Jeg kørte hænderne hen over stoffet under mig og åbnede stille øjne, der var helt mørkt ude for vinduerne så det var sikkert nat.
"Hun har ligget derinde i en uge nu uden nogen tegn på liv, de sidste tre dage har vi ikke kunne finde hende vejrtrækning eller hjerte slag. Det er kun på Mcgonagalls ordre om at hun skulle blive en uge og hvis der ikke var tegn på liv skulle vi erklærer hende død.

10Likes
8Kommentarer
1912Visninger
AA

24. The warriors

"Hvis i vil møde de fem krigere er der nogen ting i må vide før vi går derind," jeg stod foran porten ind til elementernes tempel sammen med Sirius, Cornelius, Thunder og kræftholdet," hvis de siger i skal gå, så går i. I fornærmer dem ikke, i taler ikke ondt til dem eller nedladende. Og hvis i så meget som våger på enten at skændes eller slås med dem, sender jeg jer direkte tilbage til skolen." 
De svarede enten med et lavt ja eller nikkede stille med hovedet," følg mig." 
Døren åbnede sig nærmest lydløst, da jeg lænede mig mod den og skubbede stille til den," Zoey Maria Rosalie Alexandra!" 
"Aris Lui Oakley, vi mødes i glæde endnu en gang," jeg lagde en knyttet næve over mit hjerte og bugede dybt for ham.
"Vi mødes i glæde endnu en gang prinsesse, Krigerne har ventet dig," svarede Aris, som var en stor mand med langt sort hår og de grønneste øjne. 
"De sidder i tronsalen," Aris viste vej ned mod rummet. 
"Tak Aris," han åbnede døren og jeg gik ind efterfulgt af drengene. 
"Zoey Maria Rosalie Alexandra, vi mødes i glæde," Marco rejste sig fra sin trone og trådte tættere på. Hans lyse hår hans om hans skuldre og hans nærmest gennemsigtige vampyr hud lignede noget der snart knækkede.
"Marco Alejandro, vi mødes i glæde," jeg lagde endnu engang næven over mit hjerte og bugede dybt for dem alle fem. 
"Hvem er dine venner?" Hans ansigt var nærmest spændt, da han henvendte sig til de andre," det er mine venner, som gerne vil snakke med jer." 
"Træd frem, træd frem," han vinkede dem frem mod sig. 
Jeg gik tilbage igennem dem," ingen rigtige navne, hvis de spørg" hviskede jeg.
Aris kom hen med en stol til mig, så jeg kunne sidde ned. 
"Tak Aris," mumlede jeg og satte mig på den.
"Så lidt prinsesse," og så var han væk igen uden et ord mere. 
"Mine herrer, velkommen til elementernes tempel!" Råbte Marco nærmest. 
"Marco de er ikke døve,"kommenterede Lucia, en anden kriger. 
Lucias røde hår lå uglet ned over hendes skulder og de smukke brune øjne kiggede mod mig, det eneste tegn på at hun ikke var et menneske var det lille mærke der prydede hendes ansigt og formede formskifternes tegn. 
"Vi mødes i glæde Zoey," sagde Lucia. "Vi mødes i glæde Lucia," jeg satte hånden mod hjertet, men jeg kunne ikke buge, da jeg sad på en stol. 
"Hvad ville i snakke med os om?" Marco, som havde stalde sig stolt oppe ved krigerne, klappede glad i hænderne. 
"Zoey har fortalt os, at det hele bare er et spil," sagde Cornelius. 
"Jamen det er så sandt, som det kan være!" Jublede Marco op. 
"Så vi er bare brikker i det?" Spurgte Niall om og jeg kunnes e han var lidt sørgmodigt over det. "Nej, nej, nej, Zoey er en brik i det, i mine herrer kan vælge at gå ud af spillet når i vil," Marco mente vidst at drengene ville blive glad over det, men de forblev som de var. 
"Hvad skal der til før Zoey kan komme ud af det?" Spurgte Zayn om. 
"Hun skal tilintetgøre fjenden eller dø," smilede Marco. 
"Og hvem er fjenden?" Spurgte Zayn igen. 
"Det er kræftholdet selvfølgelig!" Alt ulig stoppede, da de vende sig mod mig. 
Stolen bragede mod gulvet, da jeg rejste mig og gik op mod Marco," din løgner!" 
"Ikke så hidsig lille Zoey, jeg siger jo bare sandheden." 
"Sidst sagde du at fjende var Golgata og at jeg skulle finde kræftholdet for at samle dem!" Jeg stod helt oppe af ham da jeg sagde det. 
"Min kære Zoey, Golgata finde først når kræftholdet tilkalder ham." 
"Marco Alejandro, hvor våger du at lyve overfor hende!" 
Døren gik op bag os med et brag, jeg vende mig mod den og så Lyrk. 
"Vi mødes i glæde Lyrk," Marco bugede dybt for den højst siddende kriger. 
"Hvorfor lyver du Marco?" Lyrk stod nu overfor Marco. Lyrks brune hår var klippet kort og mærket efter 'den udvalgte' sad over hans arm. 
Lyrk var den sidste der havde været i mit sted," det gør spillet sjovere."
"Marco sæt dig og tig stille," Lyrk nærmest kastede Marco hen til bordet.
"Jeg undskylder meget Zoey," Lyrk vende sig mod mig. 
"Han løj overfor dig, det er rigtig at kræftholdet skal tilkalde Golgata, men du behøver ikke at dræbe. Jeg kan se du allerede har fået dem over på din side, de må nu selv vælge om de vil kæmpe med dig eller med Golgata." 
"Jeg vil altid vælge Zoey," Louis råbte nærmest op. 
"Så de er her? Hvor hyggeligt," Rin rejste sig fra sin plads.
Hans mørke øjne var nærmest i kontrast med hans hår, hans muskuløse bygning var fremhævet af hans tæt siddende tøj. Det sort  dæmon mærket prydede hans hals og viste hvad han var. 
"Rin sæt dig ned!" Lyrk vende sig mod ham," Nu!" 
"Du er ikke vore leder!" Rin blev stående hvor han var. 
"Rin sæt dig," Lucia kiggede surt på Rin," det her har intet med dig at gøre." 
"Det har det da, jeg er endel af spillet!" 
"Lyrk er der noget jeg kan gøre for at stoppe spillet forevigt?" 
Rin kiggede målløs på mig, som om ingen nogensinde havde spurgte om det.
"Man stopper ikke spillet, spillet kan ikke stoppes!" 
Lyrk kiggede bestemt hen på Rin," tig stille Rin." 
Ari, som intet havde sagt noget indtil videre, svarede mig," du kan dræbe Golgata." Hun rejste sig fra sin plads og kom hen til mig, hendes lange bølgede hvide hår lå tæt omkring hendes hofter, som en kåbe. 
Hendes blå øjne lyste af glæde efter hvad jeg havde sagt," følg mig." 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...