Amnesia (1D & HP)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 nov. 2013
  • Opdateret: 5 jan. 2014
  • Status: Færdig
(The power 2) "Hvad mener du med at i ikke kan redde hende!? Harry døde jo ikke da det skete for ham!" Jeg kunne hører råben.
Jeg kørte hænderne hen over stoffet under mig og åbnede stille øjne, der var helt mørkt ude for vinduerne så det var sikkert nat.
"Hun har ligget derinde i en uge nu uden nogen tegn på liv, de sidste tre dage har vi ikke kunne finde hende vejrtrækning eller hjerte slag. Det er kun på Mcgonagalls ordre om at hun skulle blive en uge og hvis der ikke var tegn på liv skulle vi erklærer hende død.

10Likes
8Kommentarer
1872Visninger
AA

22. The triwizard tournament

Beauxbatons skole for hekse og troldkvinder kom frem foran mig, da jeg landede imellem en af Frankrigs stor dale. 
Et horn lød og et brøl efterfulgte, jeg var hurtig i løb mod det. 
En kæmpe arena tørnede foran mig, så snart jeg nåede den anden side af skolen, som gik ud til en sø. 
Jeg sprang nærmest ind af åbningen og ende midt inde på banen," hvem er det?" Det samme spørgsmål lød rundt fra alle pladserne i arenaen. 
Jeg frøs til, da jeg så ryggen af den store drage. 
Et brøl lød fra den og jeg genkende det straks," Thunder!" 
Thunder vende sig om og jeg skynde mig hen til ham, han brølede glad og nærmest hoppede rundt af glæde. 
Han lagde hovedet imod mit bryst og jeg lagde armene om ham," jeg har savnet dig." Smilet fyldt hele mit ansigt og mine øjne lyste af glæde. 
"Hvad laver du i arenaen!?" Den franske accent fangede min opmærksomhed. 
"Hej Olympe!" Råbte jeg op til hende med et smil," Zoey?!" 
 Fleurs franske accent lød og jeg vende mig mod den, hun stod oppe i tilskuer rækkerne sammen med Bill, Rons bror.
Fleur hoppede ned i arenaen og Bill fulgte hende hurtig," skat, du skal ikke gå ned til dragen, den er farlig." 
"Oh Bill, Zoey har fuldstændig styr på den," man kunne høre der var forsvundet en smule fransk accent og det var byttet ud med engelsk accent.
"Det er en han Fleur," jeg gik hen og gav dem hver et kram," Hej med jer to." 
"Du ved godt de er midt i Turneringen i magisk trekamp ikke?" 
Bill smilede til mig, prøvede eller så godt han nu kunne med arret over hans ansigt," nope." Jeg grinede lavt og kløede Thunder over hovedet. 
"Kom med os," Fleur tog min hånd og trak mig hen til balkonen, hvor de sad før.
 "Hvad skal de gøre?" Jeg kiggede ned mod arenaen efter vi havde sad os.
"De skal dræbe en drage sammen," drengen ved siden af mig svarede. 
Jeg stoppede fuldstændig og kiggede skræmt ned mod Thunder," Thunder." 
"Mine damer og Herre, de tre kæmpere!" Olympe råbte ud over forsamlingen. 
Tre personer kom ud fra en lem i jorden og stalde sig på en række," i denne udfordring skal de sammen slå denne drage ihjel." 
"Det kan de ikke," jeg rejste mig fra pladsen med tårer i øjne, Bill og Fleur greb om mine arme," det kan de ikke." 
"Zoey bliv her," Fleurs stemme var helt rolig og nærmest kold. 
"De kan ikke slå ham ihjel," mumlede jeg og prøvede at komme fri. 
"Zoey, det er en del af turneringen, de har intet valg." 
"Han reddede mit liv, nu er det min tur til at redde hans." 
Jeg rev mig fri af deres greb og satte i hop ud over balkonen," Zoey!" 
"Thunder," han vende automatisk hovedet mod mig," grib." 
Han stalde sig op på bagbenene og greb mig i sine hænder," god dreng." 
Et skjold formede sig om os og holde alt ude," dræb den, den har en elev!" 
"Professor der er et skjold om dem!" En dreng nede i arenaen råbte til hende. 
Jeg kravlede op af Thunders arm og satte mig ved kæden om hans hals.
"Zoey, kom ned derfra lige nu!" Charlie Weasley stod nede ved bunden af Thunders kæde, han tog fat om kæden og de tre repræsentanter hjalp ham med at hive kæden ned af," Thunder dæk!" 
Jeg pegede mod jorden og Thudner gjorde straks som jeg sagde," god dreng." 
"Zoey kom," Charlie blev afbrudt midt i hans sætning af sin mobil. 
"Det er Charlie," jeg gjorde mine hænder brandvarme og lagde dem mod kæden.
Metallet smeltede under mine hænder og Thunder kom fri af kæden," ja."
Charlie kiggede forvirret på mig, imens han snakkede i mobilen. 
"Hun har lige afbrudt den magiske trekamp for at redde en drage!" 
"Var det Thunder?" Jeg hørte Freds stemme i røret. 
"Thunder? Det var den drage Mcgonagall bad os hente ved Hogwarts og bruge til trekampen," svarede Charlie. 
"Rør ikke den drage, vi er der om to," mobilen blev lagt på. 
"Slip kæden," Charlie kiggede bestemt på repræsentanterne," slip den." 
De gjorde som han sagde og skynde sig op på balkonenerne, Fleur og Bill var kommet ned til Charlie imellem tiden. Jeg hoppede ned fra Thunders hals og satte mig foran hans hovede, der lå fladt på jorden," hvis de gør dig noget Thunder, så flyv. Det er lige meget med mig, bare flyv okay?" 
Thunder kiggede sørgmodigt op på mig, men nikkede stille. 
"Kan du huske det sted vi tog hen, dengang vi stak af? Tag derhen og vent." 
Han nikkede igen og skubbede blidt til mig og jeg grinede lavt," den bedste sommer jeg har haft, selvom far var meget bekymret."
Et knald, men jeg blev siden og smilede til Thunder. 
"Hej," Georges stemme lød bag ved mig og blev efterfulgt af andre genkendelige stemmer. 
"Thunder," han løftede hovedet og kiggede på mig," boom boom." 
Han brølede glad op og rejste sig op, han greb mig i sine hænder og smed mig højt op i luften. En blanding af skrig og grin kom ud af min mund. 
Jeg blev grebet af Thunder der fløj op af mod himlen, jeg sad på hans ryg. 
"Kom så Thunder, du kan sagtens slå din rekord."
Jeg lagde et beskyttende skjold om os, vi nåede skyerne hurtig og brød igennem dem," nu!" Han vende om i luften og jeg fløj af hans ryg, vi faldt begge i fuldfart tilbage mod jorden.  
Jeg lavede forskellige tricks i luften indtil vi nåede hen over søen, jeg samlede mig sammen i en kugle og ramte vandet med et brag. 
Endnu et brag fulgt, da Thunder landede i vandet over mig. 
Han tog fat om mig og fik os op til over fladen, hvor han lagde sig på ryggen med mig grinende på sin mave," du slog rekorden!" 
Jeg var våd helt nede fra mine tæer og helt op til mit hovede, men Thunders mave varmede godt," ved du hvad Thunder?"
Han løftede hovedet og kiggede mod mig, han kom med en lyd og jeg forsatte," der er en ting jeg aldrig har fortalt dig." 
Han lagde hovedet på skrå," jeg elsker dig." 
Jeg sagde ikke mere før et lys omringede mig og alt blev mørkt. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...