Amnesia (1D & HP)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 nov. 2013
  • Opdateret: 5 jan. 2014
  • Status: Færdig
(The power 2) "Hvad mener du med at i ikke kan redde hende!? Harry døde jo ikke da det skete for ham!" Jeg kunne hører råben.
Jeg kørte hænderne hen over stoffet under mig og åbnede stille øjne, der var helt mørkt ude for vinduerne så det var sikkert nat.
"Hun har ligget derinde i en uge nu uden nogen tegn på liv, de sidste tre dage har vi ikke kunne finde hende vejrtrækning eller hjerte slag. Det er kun på Mcgonagalls ordre om at hun skulle blive en uge og hvis der ikke var tegn på liv skulle vi erklærer hende død.

10Likes
8Kommentarer
1890Visninger
AA

9. Scream

Han landede sikkert på jorden op til et slags slot, jeg hoppede ned fra hans ryg for at gå op til han hovede. Han lagde hovedet mod mit bryst og jeg krammede hans hovede ind til mig, da han fjernede sig igen pustede han mig i hovedet. 
"Stop Thunder," grinede jeg og tog min hestehale ud igen. 
En drage kom flyvende hen over himlen og landede tættere oppe på slottet," hvem er det Thunder?" 
En mand hoppede af dragen og gik op mod slottet hvor fire mænd kom løbende ud af," Zoey var henne ved os for ti minutter siden." 
"Er hun der stadig?" Lød det fra en af mændene. 
"Det tror jeg desværre ikke, jeg hørte et skrig og lidt efter et brøl." 
"Åh nej!" Jeg kunne høre chokket og sorgen i stemmen og kunne mærke en dårlig fornemmelse i min mave ud fra det.
Thunder skubbede til mig og jeg faldt ned på jorden," Thunder!" 
Jeg kiggede surt op på ham og han kiggede ned på mig med et uskyldig ansigt. 
Jeg rejste mig og kiggede op mod slottet, de stod alle og kiggede ned mod Thunder for at se hvad der foregik. 
"Havde du to drager med?" En ny stemme lød, men stadig væk en mand. 
"Nej? Det der er Thunder, der er ingen andre en Zoey der har fløjet på ham uden Zoey gav lov til det?" 
"Hvad laver han så her?" Jeg rejste mig op igen, men Thunder skubbede mig frem af mod slottet igen. "Stop Thunder!" 
"Zoey?" Jeg kiggede op og så fem mænd komme rendende imod mig. 
Jeg rejste mig skræmt op og smuttede ind til Thunder, som havde lagt sig på jorden og kiggede på mig. Jeg lænede mig op af hans hals og prøvede nærmest at gemme mig for mændene," Zoey?" 
"Zoey vi gør dig ikke noget," en mand med halvlangt mørkt hår kom tættere på. 
Thunder åbnede sig en smule op og lod manden komme tættere på mig, jeg rykkede mig endnu tættere ind til Thunder, men han ryggede sig bare. 
"Kom her Zoey," manden rakte en hånd imod mig og mit blik blev mistroisk. 
"Jeg gør dig ikke noget, jeg kendte dine forældre." 
Jeg rakte min hånd frem mod ham og han tog fat om min, jeg skreg op da et syn røg igennem mit hovede og jeg faldt om på jorden. 
"Nej , det må ikke ske, nej, nej det sker ikke," min hånd havde givet slip på hans, men synet sad indebrændt på mine øjne. 
Synet havde givet mig endnu mindre lyst til at komme med dem, min krop gik nærmest i baglås ved synet af hvad der ville ske.
"Zoey? Zoey hvad sker der?" Der var en der trak mig ind til sig. 
Jeg lagde mit hovede mod hans bryst og lod tårerne løbe," det må ikke ske." 
"Hvad mener du? Hvad må ikke ske?" 
"I skal ikke have noget med mig at gøre, så sker det ikke." 
Jeg rejste mig besværet fra jorden," Zoey bliv nu!" 
Jeg tog enkelte skridt frem og stoppede igen, jeg faldt forover ned mod jorden. 
Inden jeg ramte var jeg i ulve form og sat i løb op mod slottet, jeg brød igennem døren og ende i en indgang fyldt med børn i sort.
Mange af dem skreg op ved synet af mig, mens andre kom tættere på. 
Jeg trak mig en smule tilbage fra den dreng der var tættest på mig," Hej?"
Jeg satte mig ned og lagde hovedet på skrå," Hej tøs." 
Han aede mig over hovedet og kløede mig bag øret," hvor kommer du fra?" 
Han smilede til mig og fandt en form for kæde frem, jeg gøede højt og kiggede rundt på de andre elever. Han tog kæden op mod mit hovede, jeg rystede på hovedet og trak mit hovede til siden. 
"Det er bare en kæde, tøssen. Så kan jeg tage dig med ind i spisesalen?" 
Jeg lod ham give mig den på og han gav mig en snor på," hvad laver du Euan?" 
En mand med rødt hår kom gående hen mod os," tøssen her kom ind af døren og jeg fik fanget hende så hun kunne komme op til Lupus." 
Han kløede mig på hovedet og jeg slappede en smule af," lad mig tag hende." 
Han prøvede på at tage fat i snoren, men jeg trak mig om bag drengen Euan.
"Euan det der er ikke en ulv," Manden Lupus kiggede alvorlig på Euan. 
"Det er det jo Lupus?" Euan blev helt forvirret. 
"Euan det der er Zoey, som i Zoey der lå oppe på hospitalet." 
"Hvad? Er hun vågnet?" Jeg hev i snoren og prøvede at rive mig fri. 
Min kæbe fik fat rundt om metal snoren og jeg bed til, mine tænder sank ned i metallet og et høj knald kom da snoren sprang. "Stop hende!" Jeg satte i løb ind på slottet, kæden hang stadig om min hals og gjorde det en svære at løbe. Jeg drejede om det først hjørne jeg nåede og ende i en flok af elever på vej til frikvarter, de ryggede sig forskrækket til siden for at jeg kunne komme forbi.
Mit blik fangede en trappe som jeg hurtig var oppe af," kodeord?" 
Jeg stod foran et kæmpe maleri," Moony." 
Maleriet åbnede foran mig og jeg var hurtig inde, jeg var på en lang gang fyldt med døre og nede for enden stod en åben. Jeg spurtede end til den og ende i en slags stue fyldt med folk, jeg kiggede mig tilbage, men maleriet gik op. 
"Fang den!" Jeg var hurtig i løb rundt i rummet med alle efter mig.
Vinduet i den anden ende af rummet stod åben og jeg satte afsted mod det," luk vinduet inden hun når ud!" 
To drenge var hurtig henne ved døren og fik lukket det, men jeg forsatte afsted mod det. Inden de nåede at sige noget brød jeg igennem glasset og videre ud. 
Noget greb om min fod lige inden jeg faldt mod jorden, jeg ramlede ind i muren og forvandlede mig tilbage til menneske. 
"Please Zoey bliv," jeg kiggede op i nogen blå granen øjne jeg havde set før.
"I skal ikke dø for mig, ikke hvis jeg kan gøre noget ved det inden da."
"Zoey hvor er sværdet?" Jeg kunne mærke hans hånd trække lidt i mig.
"Hvad for et sværd, jeg har ikke noget sværd?" 
"Kræftsværdet Zoey?" En tog fat i min anden fod og de trak til. 
"Hvad snakker du om?" Jeg kiggede forvirret på dem da de trak mig op og sidde i vindueskarmen. "Det sværd der skulle redde os alle?" 
"Det er ikke et sværd? Det er bare et våben, der er noget meget vigtigere?" 
"Hvad er vigtigere end sværdet?" En dreng det så et par år ældre ud end mig kom hen  til os. "To kan det samme, tre af dem er forskellige. Den anden kan blive alt, den tredje kan blive i et, den fjerde gør ting du ikke kan, den femte kan mere end du skulle tro og den sjette ser ting du ikke ser. Alle kommet til for at overvinde en syvende, den første hører i intet om for den forbliver hemmelig for alle andre end den." Det var det sidste jeg sagde inden jeg forsvandt for øjnene af dem. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...