Amnesia (1D & HP)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 nov. 2013
  • Opdateret: 5 jan. 2014
  • Status: Færdig
(The power 2) "Hvad mener du med at i ikke kan redde hende!? Harry døde jo ikke da det skete for ham!" Jeg kunne hører råben.
Jeg kørte hænderne hen over stoffet under mig og åbnede stille øjne, der var helt mørkt ude for vinduerne så det var sikkert nat.
"Hun har ligget derinde i en uge nu uden nogen tegn på liv, de sidste tre dage har vi ikke kunne finde hende vejrtrækning eller hjerte slag. Det er kun på Mcgonagalls ordre om at hun skulle blive en uge og hvis der ikke var tegn på liv skulle vi erklærer hende død.

10Likes
8Kommentarer
2016Visninger
AA

12. Reff?

Hey vil i ikke please tjekke Wicath ud? Deltager i konkurrencen med Pigen og parasollen og ville være overlykkelig hvis i ville hjælpe mig :D 

                                               -----------------------------

Der er gået fem dage og der har ikke været nogle tegn på at de ved hvor vi er, de to italienske mænd kommer med mad til os tre gange om dagen. 
Det eneste tidspunkt vi har fået lov til at komme ud af rummet var da de førte os udenfor i en af lukket gård hvor vi kunne få en smule frisk luft. 
"Liam vi venter ikke," han kiggede op på mig og nikkede, han viste godt hvad jeg snakkede om. "Vi er nød til at vente til i nat." 
Jeg nikkede og satte mig på gulvet op af sengen," hvordan kommer vi ud?"
"Jeg teleportere os," han kiggede skeptisk ned på mig.
"De sporer os lige med det samme," jeg nikkede. 
"Derfor skal vi ikke det samme sted hen, de vil have mig og ikke dig." 
"Jeg følger dig Zoey, du klarer dig ikke længe derude alene og jeg har massere penge vi kan bruge af," jeg nikkede til at han skulle forsætte," vi tager tilbage til Hogwarts og snakker med de andre." 
"Nej det er det første sted de vil regne med vi tager hen, vi tager til Antarktis og henter sværdet. Bagefter flyver til Usa og bor hos vogterne et par dage, Fawkes vil finde os så snart jeg kalde på ham og vi sender en besked med ham tilbage til Hogwarts." 
"Hvordan vil du tage et fly fra Antarktis?" Han kiggede forvirret på mig. 
"Har jeg fortalt dig viklet dyr Isky er?" Jeg smilede op til Liam. 
"Isky er er halvtbjørn og halvthund, han ligner en isbjørn med et hundehovede og bagben. Hans er et luftdyr som gør at han kan flyve ligesom fugle, jeg har en saddel oppe på Antarktis som han kan få på." 
Aftensmaden kom og spiste det inden vi lagde os til at sove, vi sov sammen på sengen, ham inderst og mig yderst så vi lagde i ske. 
"Sov godt Liam," jeg vende mig om og kyssede ham på kinden, jeg havde gjort det hele ugen ligesom han havde vækket mig ved at kysse mig på kinden. 
"Sov godt Zoey, vi ses om et par timer," jeg vende mig om igen og lagde mig. 
Liam faldet hurtig i søvn, men jeg lå bare tilbage ligesom alle de andre natte. Jeg spillede hver gang han vågnede og lod som om jeg sov, men jeg var nød til at holde mig vågen. Jeg rejste mig forsigtigt op fra sengen efter to timer og gik hen til døren, de havde sat en vagt ude foran hver nat. 
Jeg bankede stille på og lågen ind blev åbnet, jeg var heldig da det var Reff der stod ude foran of han havde været rar ved os hele ugen. 
"Kan jeg snakke med dig?" Han nikkede og lukkede mig ud til ham. 
"Hva' så?" Jeg stod op af døren og han stod op af væggen overfor. 
"Hvorfor er du med i I.M.B?" Han virkede ikke som en der hørte til her. 
"Din far sende mig," jeg kiggede forvirret på mig og han forsatte," jeg er her som spion for I.M.P." 
"Kende du min far?" Han nikkede og forklarede at han havde været en af mine fars ridder, det samme med Julian, en anden der var her. 
"Hvis du kende min far, vil du så med mig?" Han kiggede forvirret på mig. 
"Hvad mener du?" Han lagde armene over kryds. 
"Kan du bevise du er i I.M.P?" Han trak armen frem og viste mig et mærke han havde hen over håndleddet, det samme som min far havde. 
"Liam og jeg flygter." Han kiggede mistroisk på mig," hvordan?" 
"Jeg teleportere os til Antarktis hvor du nok ved at Isky er," han nikkede. 
"Jeg kan ikke tage med jeg, men jeg kan gære det nemmere for jer."
"Hvordan?" Han tog fat i min arm hvor chippen sad i. 
"Jeg kan stoppe chippen i ti minutter," jeg nikkede og lod ham kigge lidt på den.
"Vi vækker Liam først," han åbnede døren og jeg vækkede hurtig Liam. 
Han rejste sig forvirret op og kiggede skræmt på Reff, Reff tog min arm og rodede lidt med chippen. Jeg bed mig i læben da det gjorde sygt ondt, men jeg måtte holde det ud hvis vi skulle ud herfra. 
"Ti minutter fra nu af, ikke mere, ikke mindre," Reff kiggede bestemt på mig. 
"Tak Reff, jeg hilser familien fra dig," jeg krammede ham hurtig inden jeg tog fat i Liams hånd. "Jeg elsker dig Zoey, du var den datter jeg aldrig fik." 
"Jeg elsker også dig Reff," det var det sidste jeg sagde inden teleporterede os. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...