Amnesia (1D & HP)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 nov. 2013
  • Opdateret: 5 jan. 2014
  • Status: Færdig
(The power 2) "Hvad mener du med at i ikke kan redde hende!? Harry døde jo ikke da det skete for ham!" Jeg kunne hører råben.
Jeg kørte hænderne hen over stoffet under mig og åbnede stille øjne, der var helt mørkt ude for vinduerne så det var sikkert nat.
"Hun har ligget derinde i en uge nu uden nogen tegn på liv, de sidste tre dage har vi ikke kunne finde hende vejrtrækning eller hjerte slag. Det er kun på Mcgonagalls ordre om at hun skulle blive en uge og hvis der ikke var tegn på liv skulle vi erklærer hende død.

10Likes
8Kommentarer
1862Visninger
AA

4. Pain

Solen var begyndte at stå op da vi landede ude foran skolen, jeg holde fast i Cornelius hånd og stod nærmest gemt bag ham da vi gik op mod skolen. 
"Indtrængende!" Flich kom løbende ud af skolen efterfulgt af nogen lærer. 
Jeg tog min hestehale ud og lod den dække mig og mit ansigt," Hej flich."
Cornelius gik hen og gav Flich hånden," Cornelius." 
Cornelius gav alle lærerne hånden og de førte os indenfor, de førte os hen til spisesalen hvor alle snart ville være samlet. 
Oppe ved lærer bordet sad alle dem fra i nat samlet," Cornelius."
Damen fra i nat rejste sig og kom ned mod os, jeg gik lidt tilbage og stalde mig bag to drenge. Den ene tog min hånd og smilede opmuntrende til mig, jeg klemte hans hånd og han klemte den tilbage.
Minderne om lige præcis de drenge der stod omkring kig kom frem, det var alle de drenge som jeg havde troet var mine brødre som lille og ham der holde min hånd var Jack. "Jack?" Jeg hviskede det stille så han kun hørte det.
"Hvad?" Han kiggede tilbage mod mig. "Jeg kan huske jer drenge," han smilede stort til mig og hviskede det videre til Troy der stod ved siden af ham. 
"Hvorfor er du her Cornelius?" Damen lød helt usikker. 
"Jeg er her for ar hente Zoey," hvorfor løj han?
"Vi er ikke helt klar til at hun kan komme afsted, i hvertfald ikke før imorgen."
Hun løj? Jeg ligger jo ikke deroppe og er død, jeg står her.
" Kan vi så overnatte her og måske få lidt morgenmad sammen med jer?"
"Det er ikke et særlig godt tidspunkt," Miranda satte sig igen. 
"Og er det mon fordi i er ved ar finde ud af hvor Zoey er?" Tonen i Cornelius stemme ændrede sig fuldstændig. 
"Hvad snakker du om? Vi ved da præcis hvor hun er." 
Jeg slap Jacks hånd og gik frem og tog Cornelius i stedet," sjovt for min kusine kom hjem til mig tidligere idag med hukommelse tab."
Han trak mig frem foran sig og lagde beskyttende armene om mig, jeg kiggede ned og lagde mine hænder ovenpå Cornelius. 
"Zoey?" En ældre mand med sort halvlangt hår rejste sig fra stolen. 
Jeg kiggede bange op på dem og prøvede at komme ud af Cornelius greb," i skal nok ikke komme for tæt på, hun kan ikke huske så meget."
"Jamen hvad kan hun så huske?" Stemmen var over fra den ældre mand. 
Jeg vende mig halvt om mod Cornelius," drengene, mor, far, dig og Sirius."
Cornelius sende mig et opmuntrende smil inden han vende sig mod folkene igen, jeg snoede mig ud af Cornelius greb og løb op til Sirius. 
Jeg sprang i hans arme og krammede ham ind til mig," hun huske stille ting fra hun var lille, så hun kan huske mig, Sirius, drengene her og hendes forældre."
Sirius havde stadig fast om mig og gik ned mod Cornelius," vi skal nok beskytte dig," Sirius mumlede det ned mod mit hår. "Lupus er du klar på fuldmånen i aften?" Miranda så over på en mand. 
Sirius gav slip på mig og stalde sig ved siden af," ja jeg har fået drikken af Fred vi skal jo ikke have at varulven slipper løs og går til angreb." 
Jeg faldt ned på jorden og kunne mærke hele mit hovede dunke," Zoey?" 
"Jeg skal bruge Firenze," jeg lagde hænderne om mit hovede og satte mig i fosterstilling," ham, Bane eller Dumbledore." 
Der var hurtig en i løb ude af salen, det første jeg mærkede var varmen der bredte sig på min ryg," Zoey mærket ændre sig." 
Døren gik op og nogen drenge kom løbende ind ført an af Firenze og Bane," vi skal bruge sværdet, hvor er det?" 
"Det er kun Zoey der ved det?" En mørkhåredes dreng snakkede.
"Zoey hvor er sværdet, det er meget vigtigt," Bane havde sat sig på hug. 
"Hvad for et sværd? Jeg har jo ikke samlet det endnu," jeg kiggede forvirret på Bane mens varmen spredte sig og blev værre.
De trådte alle sammen op ved bordet og snakkede om hvad de skulle gøre, uden nogen af dem hørte noget var jeg i løb. 
Jeg løb op i det højeste tårn på hele skolen og klatrede helt op på toppen og stod, varmen forsvandt jo tættere på himlen jeg kom. 
Mine fødder lettede samtidig med at jeg lukkede øjne, jeg kom længere og længere op mod himlen og kunne mærke smerten forsvinde. 
Jeg lagde mit hovede tilbage og mine ryg bøjede, alt blev sort endnu engang da varmen forsvandt fra min rug. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...