Amnesia (1D & HP)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 nov. 2013
  • Opdateret: 5 jan. 2014
  • Status: Færdig
(The power 2) "Hvad mener du med at i ikke kan redde hende!? Harry døde jo ikke da det skete for ham!" Jeg kunne hører råben.
Jeg kørte hænderne hen over stoffet under mig og åbnede stille øjne, der var helt mørkt ude for vinduerne så det var sikkert nat.
"Hun har ligget derinde i en uge nu uden nogen tegn på liv, de sidste tre dage har vi ikke kunne finde hende vejrtrækning eller hjerte slag. Det er kun på Mcgonagalls ordre om at hun skulle blive en uge og hvis der ikke var tegn på liv skulle vi erklærer hende død.

10Likes
8Kommentarer
1967Visninger
AA

25. Page 413

"Vi har lister over alle de 'udvalgte' vi har haft, både dem der døde, ikke samlede sværdet eller besejrede Golgata, men ingen endnu har dræbt ham." 
"Så hvis jeg dræber ham, stopper spillet forevigt og ingen skal gøre det igen?" 
"Det vil jeg antage, men jeg er ikke sikker," Ari trådte ned fra den store stige hun havde stået på imens vi snakkede, hun holdte en bog i hånden. 
"Jeg har aldrig været vild med dette spil og jeg har altid håbet en ville stoppe det inden det gik så vidt, som det er lige nu." 
Ari rakte mig bogen og vidste mig hen til et højt bord," side 413." 
Jeg lagde bogen på bordet og bladrede frem til siden," hvad laver mine drenge?" Jeg kiggede kort op på Ari. 
"De andre krigere tager sig af dem, men det var klogt med at vi ikke måtte vide deres navne," Ari blinkede til mig med et lusket smil. 
"Jeg vidste jeg ikke kunne snyde dig, du håndplukker jo kræftholdet." 
Et billede af Lyrk kom op på siden jeg slog op på," Lyrks historie?" 
"Jeg vidste lige fra de kom ind i rummet, at det var kræftholdet og jeg ved også hvem de to andre var. Jeg har holdt øje med dig Zoey, der var flere gange jeg var ved at træde til for at redde dig, men du kom altid fri." 
"Har du fortalt ham det endnu Ari?" Jeg skimmede teksten igennem. 
"Nej, der har ikke rigtig været nogen god lejlighed endnu," mumlede Ari. 
"Cornelius finder ud af det en dag," jeg lukkede stille bogen i og gav hende den tilbage. "Jeg ved det, men det er svært at fortælle ham det. Jeg kan jo ikke bare komme op til ham og sige at jeg er hans mor, vel?" 
"Ari, hans far fortalte ham aldrig, at han var elver," hun klatrede op af stigen.
"Har han fundet ud af det?" Hun kom ned fra stigen igen. 
Jeg nikkede," men han ved stadig ikke du er hans mor."
"Han ville ikke tro mig, hvis jeg kom op til ham og fortalte at hans mor er elver krigeren blandt 'element krigerne'." 
"Er du min mor?" Vi vende os begge mod stemmen.
"Cornelius, der er mere i det end det," sagde Ari og trådte frem mod ham.
"Du er min mor?" Jeg nåede at se tårerne der løb ned over hans kinder, inden han vende om og satte i løb," Cornelius!" 
Ari skulle til at læbe efter ham, men jeg stoppede hende," jeg snakker med ham, bare gå tilbage i tronsalen til de andre." Hun nikkede og jeg satte efter Cornelius, det tog mig ikke længe om at finde ham. 
Han var smuttet ud i baghaven og sat sig ved den store sø, jeg stoppede med at løbe og gok hen til ham og satte mig ved siden af ham. 
"Vidste du det?" Han sad og kiggede ud over søen," at hun var min mor?" 
"Ja," jeg kiggede også ud over den store så. 
Vandet gav genskær af himlen og solen oplyste træerne der omringede søen, enkelte gang så man noget stikke op af vandet for at kigge rundt. 
"Hvor længe har du vidst det?" Jeg kiggede på ham.
"Lige siden første gang jeg var her, for fem år siden," jeg tog hans hånd i min," i har så meget tilfælles. Det lyse hår, de blå øjne og elver delen, giv hende en chance Cornelius, hun er den rareste person i hele universet." 
"Hvorfor fortalt far aldrig om hende?" Endelig vende han sit blik mod mig. 
"Jeg tror, han var bange for,  at han skulle miste dig."
"Hvordan ville han miste mig?" 
"Du ville måske hellere her op og leve sammen med krigerne, end at være sammen med ham nede på Italien," svarede jeg.
"Jeg ville aldrig forlade ham eller Italien, mine venner og familie er der."
"Giv hende en chance Cornelius, du kan jo stadigvære konge i Italien og så kan hun komme på besøg engang imellem." 
"Jeg giver hende en chance, hvis du lover mig en ting," jeg nikkede.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...