Amnesia (1D & HP)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 nov. 2013
  • Opdateret: 5 jan. 2014
  • Status: Færdig
(The power 2) "Hvad mener du med at i ikke kan redde hende!? Harry døde jo ikke da det skete for ham!" Jeg kunne hører råben.
Jeg kørte hænderne hen over stoffet under mig og åbnede stille øjne, der var helt mørkt ude for vinduerne så det var sikkert nat.
"Hun har ligget derinde i en uge nu uden nogen tegn på liv, de sidste tre dage har vi ikke kunne finde hende vejrtrækning eller hjerte slag. Det er kun på Mcgonagalls ordre om at hun skulle blive en uge og hvis der ikke var tegn på liv skulle vi erklærer hende død.

10Likes
8Kommentarer
1884Visninger
AA

30. Off cause! :)

"Har i kigget over alt?" Spurgte Cornelius bekymret.  
"Over alt, hun er her ikke," svarede Harry lige så bekymret. 
"Er du sikker på hun ikke er oppe på slottet?" Spurgte Niall om. 
"Ingen af vagterne har fundet hende," svarede Cornelius," og de kender alle hendes bedste gemmesteder og hemmelige gange."
Nialls blik vende sig mod mig og han lagde hovedet let på skrå," Hej."
Han rakte mig hånden og jeg tog glad imod den," Hej." 
"Hvad hedder du så, smukke?" Harry havde også vendt sig mod os. 
"Jamen tak Harry, jeg vidste ikke du syntes jeg er smuk," grinede jeg. 
Harry kiggede forvirret på mig," hvor kan du mit navn fra?" 
"Det må du gætte dig frem til," jeg blinkede til ham og gik hen mod Sirius. 
"Og der har vi jo min gudfar," jeg klappede blidt i hænderne.
"Gudfar?" Sirius og Lupus kiggede begge forvirret på mig. 
"Mig? Jeg er kun gudfar for to?" Sagde Sirius. 
"Hvem siger jeg ikke er en af dem?" Jeg rakte svagt tunge til ham og gik forbi dem hen mod Annie, som stod og snakkede med Lussu, en anden nymfe. 
"Hey Annie!" Jeg vinkede til hende og hun vinkede kort til mig. 
"Kan du ikke byde gæsterne på noget Zoey?!" 
"Selvfølgelig!" Jeg smilte til hende og vende tilbage til de andre, som stod og kiggede gennemtrængende på mig," følg mig." 
De fulgte mig tilbage til Annies hytte, hvor vi satte os i det store opholdsrum. 
"Sirius vil du hjælpe mig med at bære ind?" Spurgte jeg og gik mod køkkenet. 
Jeg fiksede lynhurtig noget te og kakao sammen og satte det på nogen forskellige bakker," Zoey?" 
Jeg nikkede, imens jeg fandt nogen kager frem fra ef skab," ja?" 
 "Er du opkaldt efter prinsessen?" spurgte han og løftede en bakke op. 
Jeg tog en anden en og vi gik sammen tilbage mod opholdsrummet," nope, det burde du da også vide, du var til min barnedåb." 
"Jeg har altså ingen ide om hvad du mener," mumlede han og satte bakken fra sig på bordet foran de andre, som hurtigt begynde at tage for sig. 
Jeg gik ud mod køkkenet igen sammen med Sirius," Sirius, jeg er Zoey." 
"Nej, Zoey er ikke nogen Nymfe og hun har Hvidt hår."
Jeg satte hånden over medaljonen Annie havde givet mig," shape." 
Mit udsende skiftede med det samme og Sirius tabte den bakke han lige havde taget i sine hænder," Zoey?" 
"Du lyder overrasket," smilede jeg og mumlede 'shift' til medaljonen. 
Med det samme var jeg tilbage i mine nymfe form," hvad sket der?" 
Lupus, Harry og Ron stod i døren og kiggede bekymret på Sirius," han tabte bare bakken," mumlede jeg og satte mig ned på knæ. 
Jeg begynde stille at samle glas stykkerne op," lad mig tage det."
Jeg kiggede op på Sirius og nikkede, han raperede det hurtig og stalde det hele på bordet. Jeg snuppede en klud og tørrede det mad op, der lå på jorden.
"Hvorfor tabte du bakken?" Spurgte Ron om. 
"Jeg fik bare et chok," hans blik landede på mig efter han havde svaret.
"Ad," nærmest råbte Ron op," du er for ung til at være sammen med ham!" 
"Hvad?" Jeg begynde virkelig at grine over det," tror du, jeg vil være sammen med min gudfar?" 
"Han er ikke din gudfar?" Ron virkede forvirret. 
"Jo, jeg er hendes gudfar, ikke også Zoey?" Han sende mig et smil. 
"Helt ærligt Sirius, det var så sjovt at drille dem," grinede jeg. 
"Jamen.... hvad?" Jeg kiggede hen mod Harry, som stod med åben mund og stirrede på mig," hva' så Harry? Nyder du synet?" 
Han blinkede og rystede på hovedet," hvad?" 
Vi begynde alle at grine," Sirius er du sikker på at det er hende?" 
"Shape," jeg lagde hånden over mit armbånd og skiftede form. 
"Shit!" Ron fløj nærmest forskrækket tilbage," det er dig!"
"Vi har fundet hende!" Råbte Harry og løb ind i stuen. 
"Hverken din mor eller far var nymfer, hvordan blev du?" 
"Min moster er Nymfe og hun fik det fra min morfar, min morfar var sammen med en menneske kvinde og fik min mor og moster, hvor af min moster blev nymfe og mor blev menneske," forklarede jeg," og så blev jeg nymfe." 
"Sagde Annie endelig ikke hendes niece Zoe skulle være dronning her?" 
Jeg nikkede og smilede stort," jeg er Annies niece." 
"Zoey!" Liam kom spurtende ud i køkkenet og kiggede forvirret rundt. 
Inden han nåede at se mig, havde jeg armene om ham i et kram," Hej Liam." 
"Zoey," han lagde armene om mig og trak mig tæt ind til sig. 
"Hvad er der sket med dig?" Spurgte han. 
"Jeg er en fuldt udviklet nymfe," sagde jeg med et smil og kiggede op på ham.
"Det var også underligt hvis du ikke var nymfe," sagde han med et smil. 
"Hvad mener du med det?" Spurgte jeg og daskede til ham. 
"Tænker over det, du er utrolig hurtig, klatre bedre end elverne og har fuld kontrol over alle dine bevægelser, i og over vand." 
Folk myldrede ud i det store køkken og kiggede på Liam og mig," Liam havd laver du?" Jeg begynde at grine over Niall. 
Jeg vende mig mod ham efter at have slapt Liam," kom så Niall, du kunne genkende mig som kat, du burde kunne genkende mig nu." 
"Din lille," jeg hørte ikke mere af hvad han sagde, inden han havde lagt armene om mig og var begyndt at grine. 
"Hvad er det næste? Er du også dæmon?" Spurgte han grinende. 
"Hvem ved?" Jeg blinkede grinende til ham og gav slip på ham.
Han slap også mig og stalde sig hen ved siden af Liam," helt ærligt hvad sker der?" Jeg begyndte virkelig at grine over Harrys forvirring.
"Harry det her er Zoey," sagde Lupus med et smil. 
"Nej, Zoey har Hvidt hår og er formskifter og magiker, hun er  ikke en nymfe." 
"Det er mig Harry," jeg sende ham et stort smil. 
"Bevis det," han lagde armene over kors og kiggede indtrængende på mig. 
Jeg lagde hånden over medaljonen og mumlede stille shape, jeg kiggede træt på ham. Jeg kunne godt mærke hvor meget det tog på kræfterne, når man skiftede form," det er dig?" 
"Selvfølgelig er det mig," min stemme var sløv og træt. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...