Amnesia (1D & HP)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 nov. 2013
  • Opdateret: 5 jan. 2014
  • Status: Færdig
(The power 2) "Hvad mener du med at i ikke kan redde hende!? Harry døde jo ikke da det skete for ham!" Jeg kunne hører råben.
Jeg kørte hænderne hen over stoffet under mig og åbnede stille øjne, der var helt mørkt ude for vinduerne så det var sikkert nat.
"Hun har ligget derinde i en uge nu uden nogen tegn på liv, de sidste tre dage har vi ikke kunne finde hende vejrtrækning eller hjerte slag. Det er kun på Mcgonagalls ordre om at hun skulle blive en uge og hvis der ikke var tegn på liv skulle vi erklærer hende død.

10Likes
8Kommentarer
2061Visninger
AA

29. Nymph

Vi fløj hen over muren til slotshaven og ind i skoven bag ved, inden nogen af vagterne nåede at registrere, hvad der foregik.
Jeg stoppede op foran den store sø, lige op til nymfernes landsby. 
Jeremy hoppede ned fra mig ryg og vi gik sammen ind i byen efter jeg havde skiftet tilbage til menneske, vi gik helt inde til det store egetræ, som dækkede hele landsbyen med sin krone. Nymfer i deres naturlige form sprang rundt oppe i træet og havde det sjovt, det var ved synet af det at min krop kollapsede. 
Jeg faldt ned på jorden med armene om min mave og hovedet bøjet ind mod brystet, et klynk kom ud og tårer flød ned over mine kinder. 
"Zoey?" Jeremy satte sig bekymret ned ved mig," Zoey?!"
Smerten hærgede igennem mit bryst og helt ud i fingerne, et lavt skrig kom ud. 
"Zoey, hvad sker der?" Jeremy prøvede at få øjenkontakt med mig, men mine øjne flakkede rundt uden nogen kontrol. 
"Annie!" Jeremy råbte op og kiggede rundt," Annie hjælp!" 
En person kom løbende hen til os og satte sig ned ved mig," Zoey kan du hører mig?" Moster Annies stemme lød, men jeg kunne ikke høre hvorfra. 
Jeg nikkede krampagtig med hovedet," kig på mig." 
Jeg rystede på hovedet og holde stramt fast om mine ben," Zoey kig på mig!" 
Jeg skulle lige til at ryste på hovedet igen, men hun tog fat om det og løftede mit hovede op og kiggede direkte ind i mine øjne. 
"Jeremy hent mine ting nu," hun slap taget om mit hovede og trak mig indtil sig, så jeg sad imellem hende ben med ryggen op af hende. 
Han var hurtig i løb ned mod Annies hus," Zoey?" 
Jeg kiggede forsigtigt op på hende," det er nu." 
Jeg nikkede og lagde mig tæt ind til hende," den sidste gang inden du er fuldt udviklet," mumlede hun og kyssede mig i håret. 
Folk var begyndt at samle sig om os og Jeremy havde svært ved at komme tilbage til os med tingene," her Annie."
Jeremy stalde en lille task ved siden af os og satte sig overfor mig, Annie stak hånden ned i tasken og fandt en lille medaljon frem.
"Nu finder vi ud af hvilken slags du er," hun lagde den lille medaljon over mit hjerte og jeg lagde begge hænder over den, som om at den trak smert væk. 
"Det skulle have været din mor der gjorde det her med dig," mumlede Annie. 
Annie skiftede til sin rigtige nymfe form bag mig og jeg kunne mærke hendes kolde hud mod min ryg, hendes grønne kjole lå under os og pyntede jorden og hendes lange brune hår sad i en fletning over hendes skulder. 
Medaljonen begynde at brænde under mine hænder og jeg prøvede at give slip, min mine hænder var som limet fast til den. 
Jeg pressede mine øjne helt sammen og slappede så meget af jeg kunne," har i set Zoey?" Jeg spærrede øjne op da jeg hørte Cornelius. 
"Jeremy," det kom ud som en hvisken, men det næste kom nærmest ud som et skrig," han ved det ikke!" 
"Zoey!?" Jeremy forstod hvad jeg mente og var hurtig ud ved Cornelius. 
En sidste smerte flød igennem min krop, inden alt stoppede med et. 
Jeg kunne hører den mindste lyd omkring mig og se hver en lysstråle, jeg kunne selv høre Jeremy snakke med Cornelius på den anden side af flokken. 
Annie slap let sit tag om mig og tog medaljonen ud af min hånd, inden hun lagde et tæppe tæt omkring min nu nøgne krop.
Hun mumlede noget jeg ikke forstod og rejste sig op," den er gennemsigtig!" 
Folk jublede og hujede," tillykke Zoe." 
"Find spejlet, så hun kan se sit nye udsende!" Annie råbte ud over flokken. 
Jeremy var hurtig inde i hos os igen og løftede enig glad op i luften," Tillykke!" 
Jeg grinede højt og tog imod medaljonen fra Annie, jeg satte den i mit armbånd og så smilende ned på det.
En mand kom hen til os med et spejl og stalde det foran mig, jeg gik stille hen mod det og lagde en hånd mod min egen. 
Grønne rod tegn smøg op af mine ben og arme og dekoreredes min pande, mine øjne lyste grønt, min hud glimte svagt i lyset der trang ned igennem kronen. 
Mit hår var beæret en dejlig mørk grøn farve, Jeremy satte let en trækrans om mit hovede og smilede til mig. 
"Annie har du set Zoey?" Jeg kunne se Cornelius stå ved Annie igennem spejlets refleksion. "Ja, hun er her et eller andet sted." 
Annie kiggede hen mod mig med et smil," hvem var det der blev fuldt udviklet?" 
"Zoe, min niece," Annie smilede stort til Cornelius," hun skal snart være dronning her efter mig." 
"Skal jeg?" Jeg vende mig mod hende og gik hen mod hende. 
"Ja, min pige, din morfar var konge her," jeg smilte stort til hende. 
"Men hvad med det anede?" Spurgte jeg forvirret og glad.
"Det gik da fint nok for din mor," svarede Annie," skynd dig hen og få noget tøj på, der ligger noget tøj i din størrelse i skabet på dit værelse."
Jeg nikkede og luntede hen til Annies hytte, eller slot kan man vel kalde det. 
Mit værelse lå oppe af den store trappe og nede for enden af gangen, jeg skynde mig der ned og smed tæppet fra mig på sengen.
Jeg åbnede walk in skabet og gik ind, kjoler, læder bukser, toppe, trøjer og sko fyldte hele rummet op fra top til bund. 
Jeg tog fat om en af de knæ lang nederdel og kiggede lidt på den, i toppen var den en klar grøn farve og tonede stille ned i en mærke grøn farve i bunden.
Der var et langt snit ned langs siden, som blottede hele mit ben. Det ligende meget dem man bruger på stranden. Jeg fandt en kort mørkegrøn top til, ryggen var næsten helt bar, men den dækkede fint. 
Jeg tog det hurtig på efter at have fundet et par underbukser og en Bh, som jeg også havde taget på inden toppen og nederdelen. 
Jeg gik ud igen og ned mod det store træ, hvor Cornelius stod sammen med resten af min gruppe. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...