Amnesia (1D & HP)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 nov. 2013
  • Opdateret: 5 jan. 2014
  • Status: Færdig
(The power 2) "Hvad mener du med at i ikke kan redde hende!? Harry døde jo ikke da det skete for ham!" Jeg kunne hører råben.
Jeg kørte hænderne hen over stoffet under mig og åbnede stille øjne, der var helt mørkt ude for vinduerne så det var sikkert nat.
"Hun har ligget derinde i en uge nu uden nogen tegn på liv, de sidste tre dage har vi ikke kunne finde hende vejrtrækning eller hjerte slag. Det er kun på Mcgonagalls ordre om at hun skulle blive en uge og hvis der ikke var tegn på liv skulle vi erklærer hende død.

10Likes
8Kommentarer
1884Visninger
AA

10. Liam!

Jeg stod i hjørnet af værelset og kiggede hen på dem sætte sig i sofaerne, jeg havde gjort mig til et spøgelse og holde mig skjult nede bagved.
"Hvad mente hun med det?" Drengen med de blå øjne spurgte. 
"Jeg kan ikke engang huske det hele," mumlede en lidt ældre dreng. 
"To af dem kan det samme, tre af dem er forskellige," sagde en brunhåret dreng," mere kan jeg ikke huske."
"Er der ingen af os der kan huske det?" En elver satte sig ned på sofaen. 
Alle rystede på hovedet, jeg svævede op fra jorden og hen til nekromantikeren. 
Han kiggede forskrækket på mig, men holde mund. 
Jeg viftede ham med mig og svævede ud af døren til gangen, han fulgte mig og gik ind på et af værelserne der vidst var hans. Jeg fulgt ham der inde og han lukkede døren," hvad laver du her Zoey?" 
"Du er den eneste der kan se mig, okay? Hvis i skal regne det her ud så tænk på antallet af personer og hvad de kan, jeg står ved siden af dig til i regner det ud, men bag efter er jeg væk." Han nikkede og gik ind i stuen igen.
Jeg stalde mig bag ved den stol han sad på," hvad skulle du?" 
"Jeg skulle bare lige på toilet," mumlede nekroen. 
"Hvad var det hun snakkede om? Jeg er så forvirret!" Poltergejsten blev en smule vred. "Fem," alles blikke vendtes mod nekroen," fem, kan i ikke se det. Det er fem personer vi skal bare finde ud af hvem det er!" 
"Den anden kan blive alt, den tredje kan blive i et, den fjerde gør ting du ikke kan, den femte kan mere end du skulle tro og den sjette ser ting du ikke ser." 
Jeg hviskede det ud for hans øre og han gentog alle mine ord for de andre," men hvad skal det betyde?" 
Jeg efterlod dem med det og gik ud til eleverne igen, jeg gjorde mig synlig igen og smuttede ud på græsset. Ude på græsset stod nogen elever og dansede, jeg gik over til dem og stalde mig i cirklen rundt om dem der dansede. 
Der var ingen musik så de dansede bare, jeg tryllede en radio frem der spillede lige det jeg ville have den skulle spille, jeg tænde den og den spillede højt. 
" Stamp on the ground, 
Jump, Jump, Jump, Jump
Moving all around,
Tep tep da dow
Stamp on the ground
Jump, Jump, Jump, Jump
Moving all around
We're jumping all around

Düp düp düp düp düp ...
Jumping all around
DROP THE BEAT
We're jumping all around
Düp düp düp düp düp ..." Jeg sang sangen mens de dansede rundt. 
En dreng der lige havde danset kom hen og skubbede mig ind i cirklen, jeg sang videre og begyndte at lave noget jump style. 
"Hej kender i den her?" Jeg begyndte at danse en syg dans jeg havde lært af en oppe i Irland da cirkuset var der. De begyndte stille at komme på når de genkende den og til sidst stod vi alle og lavede den. 
"Zoey Maria Rosalia Alexandra, hvad har du gang i!?" Jeg vende mig om og så direkte hen på fire personer. "Undskyld, men hvem er i?" 
"Utroligt du ikke kan genkende os, det var os der ikke kunne genkende dog sidst," grinede en skaldet mand og kom frem mod mig. 
"Enten danser i med eller også går i," jeg vende mig tilbage til de andre der havde danset videre imens jeg snakkede. 
Jeg begynde at danse igen og sang også med på sangen, jeg stod helt bagerst og kiggede frem på de andre der dansede. 
Et greb om min skuldre og lagde en hånd over min mund," du kommer med os." 
Jeg prøvede at rive mig løs da de trak mig tilbage," slip mig!" 
Jeg prøvede at sige det, men hans hånd dækkede over min mund. 
"Shhh... Du skal med os tilbage til I.M.B," jeg kunne se et privatfly stå nede ved kanten af søen. Jeg fik revet min mund løs kort og nåede at skrige lidt. 
Vinduerne oppe i rummet hvor nekromanen sad blev slået op og han kiggede ned mod søen," LIAM!" Navnet kom til mig og jeg fik det lige ud inden min mund blev dækket igen og de første gik ind i flyet. 
"Kom nu Zoey, vi gør dig ikke noget," han gik op af de første trin op i flyet. 
Jeg bed ham i den ene hånd og han slap mig, jeg satte i løb ned af græsplænen. 
Liam kom løbende ud fra skolen, hen mod mig," Liam!" 
Jeg sprang ind i hans arme og holde fast," kan du huske os?"
Jeg rystede på hovedet," kom her Zoey!" 
Manden kom løbende op imod os efterfulgt af de tre andre," Liam gør noget." 
"Hvad skal jeg gøre, jeg er kun nekromantiker?" 
De nåede os og fangede os begge, den ene af dem havde fundet en pistol frem og sigtede mod Liam," Nej i må ikke dræbe ham!" 
Jeg prøvede at rive mig fri og komme hen til Liam," tag ham med Cleo, vi kan bruge ham senere." 
De træk os ned til flyet og kastede os nærmest ind i et rum, de låst døren efter at have givet os håndjern på. "Liam!?"
Jeg rejste mig op fra gulvet og det samme gjorde Liam, vi kiggede ud af det halvstore vindue og kunne se alle oppe fra rummet komme løbende ned mod os. 
"De når os ikke," jeg kiggede over på Liam der nikkede sig enig. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...