Amnesia (1D & HP)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 nov. 2013
  • Opdateret: 5 jan. 2014
  • Status: Færdig
(The power 2) "Hvad mener du med at i ikke kan redde hende!? Harry døde jo ikke da det skete for ham!" Jeg kunne hører råben.
Jeg kørte hænderne hen over stoffet under mig og åbnede stille øjne, der var helt mørkt ude for vinduerne så det var sikkert nat.
"Hun har ligget derinde i en uge nu uden nogen tegn på liv, de sidste tre dage har vi ikke kunne finde hende vejrtrækning eller hjerte slag. Det er kun på Mcgonagalls ordre om at hun skulle blive en uge og hvis der ikke var tegn på liv skulle vi erklærer hende død.

10Likes
8Kommentarer
1963Visninger
AA

37. It will end today!

Skyerne på himlen var helt sorte og små dråber vand ramte mig engang imellem, mine fødder stod solidt plantet på taget og jeg kiggede efter Golgata. 
Hans skikkelse kunne ses på lang afstand, men jeg kunne ikke rigtig se ham. 
Jeg kunne ikke se hvordan han virkelig så ud, men det ville jeg snart. 
Jeg ville snart vide, hvem jeg præcis var oppe imod.
Det er ikke mere end et år siden, jeg sad i cirkuset og var igang med at planlægge det næste store nummer. 
Jeg havde ingen anelse om at det ville være her det hele skulle foregå, at det var her, jeg enden ville dø eller dræbe.
Alle der skulle have hjulpet, var smuttet, selv 0-1, Cornelius og Sirius. 
De eneste der hjalp er Dean, Sam og vagterne på slottet. 
Jeg havde kræftsværdet fast i min ene hånd og den anden havde jeg liggende op af et af tårne, jeg kunne se Golgatas store sort vinger blive mere detaljerede og fjerene på dem strøg let i vinden. 
Hans hævede hovedet og kiggede direkte på mig, jeg var lige ved at tabe sværdet i chok. Jeg kunne godt forstå ingen havde dræbt ham, han var smuk, uimodståelig smuk. Hans sort hår hang næsten om hans brede skuldre og hans muskuløse bryst var bar, hans øjne var blå som havet og alle former i hans ansigt var perfekte. Hvordan kunne noget så smukt, være en dæmon?
Han landede med et brag lidt væk fra mig på taget, jeg tog godt fat om sværdet og vende mig mod ham. 
"Så mødes vi endelig," hans stemme var mørk og helt behagelig at lytte til. 
"Hvor er mit kræfthold? De plejer at støtte mig," han kiggede ud over slottet. 
"De er her ikke," jeg hævede sværdet fra taget," og du kommer ikke til at møde dem." 
Jeg satte i løb mod ham og svang sværdet hårdt mod ham, den ramte ham hårdt i siden og han tog sig straks til såret. 
"Hvor våger du?!" Han slap sin side og såret var væk med det samme. 
"Hvad vil du gøre? Dræbe mig?" Jeg hoppede lidt på stedet.
"Gerne," han trak et sværd frem og svang den mod mig. 
Jeg undveg mød nød og næppe og gled ned af taget, han fulgte mig hurtig. 
Jeg sprang ned fra taget og landede let, midt ind i det, vi havde malet. 
Inden han så det, landede foran mig, midt på malingen. 
"Hvad vil du gøre nu?" Hans mørke stemme rungede ud i luften. 
"Kig dig omkring," jeg havde et skævt smil på læberne og sammenkneppende øjne," du står midt inde i en seance." 
Jeg kunne hører Sam ved min højre side og jeg kunne skimte Dean ved hans side," jeg kan se du har venner med dig." 
"Du kan ikke nå dem, denne cirkel er forseglet," svarede jeg. 
"Nej, men jeg kan nå dig!" Han svang sværdet mod mig, men jeg var hurtig til at sætte mit sværd mod hans. 
En stribe af ild kom fra dem og ramte os begge," kræftsværdet, kan jeg se." 
"Du ville ikke være blevet tilkalde, hvis jeg ikke havde det," jeg slog ud efter ham, men han gjorde det samme som mig og parerede med sværdet.
Jeg gjorde endnu et slag og ramte hans ben, han faldt tilbage og jeg skynde mig ud af cirklen," Sam hvorfor sker der ikke noget!?" 
Sam stod over på den anden side af cirklen," han må være immun!" 
Golgata rejste sig og kom hen imod mig," flygter du fra mig?" 
Jeg fulgte hans fod, som uden videre trådte ud af cirklen," Sam, Dean!" 
Han svang sit sværd mod mig," han er ikke en Dæmon!" 
Jeg dukkede mig under sværdet og slog ham hårdt med bunden af mit sværd," hvad er hen så?!" Jeg satte i løb væk fra ham og hen til drengene. 
"Aner det ikke, men hold den her," jeg rakte Dean sværdet.
"Men du skal jo bruge den!?" Han råbte det efter mig, da jeg satte i løb ned mod skoven," ikke mere."
Golgata fulgte mig hurtig ind i skoven, hvor jeg spurtede afsted. 
Jeg stalde mig tæt op af grenene der omringede nymfe byen," hvor modigt, du har smidt våbenet fra dig." Han greb mig og løftede mig op over træet," hvad ville du gøre hvis jeg tabte dig?" 
"Du er ikke en dæmon, du er det modsatte," jeg lagde en hånd mod hans bryst. 
"Hvad er jeg? Sig det," han hold mig tæt indtil sig. 
"En falden engel," han nikkede og kiggede ned på mig med et skævt smil. 
"Du er den første til at opdage det og hvordan tilintegøre man så en falden engel?" Jeg kiggede op hans mørke øjne. 
"Kærlighed," jeg trak hans hovede ned til mit og lagde min læber mod hans. 
Hans tag om mig blev fast og jeg kunne skimte at træets grene forsvandt under os, jeg lukkede mine øjne e og lagde alt i kysset. 
Solen brød igennem skyerne over os og varmede min hud, et par bløde vinger blev lagt om mig og jeg lagde mine arme om hans nakke. 
Aldrig havde jeg prøvet noget ligne og jeg kommer aldrig til at prøve det igen, vingerne forsvandt om mig og der var intet under mine arme længere. 
Jeg var et nyt sted, et sted jeg havde været før. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...