Amnesia (1D & HP)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 nov. 2013
  • Opdateret: 5 jan. 2014
  • Status: Færdig
(The power 2) "Hvad mener du med at i ikke kan redde hende!? Harry døde jo ikke da det skete for ham!" Jeg kunne hører råben.
Jeg kørte hænderne hen over stoffet under mig og åbnede stille øjne, der var helt mørkt ude for vinduerne så det var sikkert nat.
"Hun har ligget derinde i en uge nu uden nogen tegn på liv, de sidste tre dage har vi ikke kunne finde hende vejrtrækning eller hjerte slag. Det er kun på Mcgonagalls ordre om at hun skulle blive en uge og hvis der ikke var tegn på liv skulle vi erklærer hende død.

10Likes
8Kommentarer
1874Visninger
AA

8. I miss you

Skoven var helt mørk omkring mig, men jeg kunne stadig se og hører alt der foregik omkring mig. Noget rystede i en busk bag mig og jeg vende mig hurtig om, ud af busken kom de tre mænd jeg havde slået ned tidligere på dagen.
Jeg stalde mig klar til kamp og jeg kunne se dem tage net, pile og et sværd frem fra deres ryg, den første gik til angreb mod mig. 
Jeg undveg let hans sværd og greb om skaftet, jeg vrikkede hånden om på ham og kastede ham ind i de to andre mænd inden jeg satte i løb uden sværdet.
De fulgte hurtig efter mig og jeg kunne tydelig hører dem bag mig, jeg kunne se lys længere frem og skynde mig mod det. 
Jeg ende midt inde i en landsby hvor de var igang med et slags ritual, alle havde den samme slags tøj på som de tre mænd bag mig.
Jeg løb lige ind midt i flokken og fløj hen over det bord der lignede et slags ofrings bord, med lynets fart var jeg nærmest oppe på en af de store pæle midt inde på pladsen helt over faklerne der lyste stedet op. 
Der var kommet rifter over min bare mave og ben og mine shorts var blevet lidt beskidte, mit hår sad helt uglet og slasket ned over mine skuldre.
 De tre mænd kom løbende ind i flokken til pælen jeg sad på, "hvem er du?" 
De pegede sværd og pile op mod mig oppe på pælen, jeg undlod at svarer dem og kiggede mig lidt omkring efter en flugt plan.
En pil skød lige forbi mit hovede og ramte en pæl bag mig," svar!"
Jeg sprang over hovederne på dem og greb fat om en gren der hang ud fra et træ midt inde i lejren, jeg svang mig op af i træet og lande højere oppe end før. 
En pil havde ramt grenen jeg havde grebet og en ramte i træet lige ved siden af mig," kom her ned nu!" 
Jeg satte mig ned på grenen og kiggede ned på dem," nope." 
"Lavis klatre op efter den," en mand kom hen til stammen af træet. 
"Den?" Jeg kiggede fornærmet ned på dem," den!?"
Manden begyndte at klatre op af stammen mod mig," så lad os gøre det på min måde," Jeg lod mig falde forover ned mod dem. 
De rykkede sig alle til siden så jeg røg direkte mod jorden, inden jeg ramte forvandlede jeg mig til en tiger så jeg lande på benene. 
Jeg knurrede af dem alle og de holde sig alle tilbage," hvorfor jæger i mig?" 
Jeg kiggede rundt på dem alle sammen og lede efter et svar," du slog os ned?!" 
Jeg forvandlede mig tilbage og kiggede hen mod ham der havde snakket," i kom løbende mod mig med våben, hvad fanden ville du have gjordt?" 
"Okay uanset hvad vi siger ender den sikkert tilbage på os," sagde en ældre mand. Jeg nikkede og kørte en hånd igennem mit hår for at rette på det, enkelte gips lød imellem folkene. 
Jeg trak bare på skulderen og tryllede en elastik sammen for at begynde at sætte mit hår op, jeg bukkede mig forover for at få alt håret med. 
Endnu flere gips lød og jeg satte hurtig mit hår op i hestehalen," hvad?" 
"Zoey?" Jeg kiggede bare forvirret på ham der spurgte," ja?" 
Der var en der trak mig indtil sig i et kram, jeg vred mig ud af grebet og stalde mig så langt væk fra dem som jeg kunne.
"Hvem er i?" Jeg var på en måde bange lige nu, for jeg var omringet af nogen der kende mit navn uden jeg overhovedet kendte dem. 
"Zikva, det er os? Din familie, din flok?" 
"Jeg har ikke nogen flok, i skal ikke have med mig at gøre!" 
"Send en drage afsted efter Sirius og Lupus," hviskede den ældre mand til en af de andre mænd. Jeg skreg op og med det samme kunne man hører et brøl, en stor drage kom flyvende imod os og jeg greb om dens klør da den tog fat om mig. Han løftede mig op af og fløj op af, jeg klatrede op på hans ryg og satte mig. "Jeg har savnet dig Thunder, jeg har savnet dig så meget." 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...