Amnesia (1D & HP)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 nov. 2013
  • Opdateret: 5 jan. 2014
  • Status: Færdig
(The power 2) "Hvad mener du med at i ikke kan redde hende!? Harry døde jo ikke da det skete for ham!" Jeg kunne hører råben.
Jeg kørte hænderne hen over stoffet under mig og åbnede stille øjne, der var helt mørkt ude for vinduerne så det var sikkert nat.
"Hun har ligget derinde i en uge nu uden nogen tegn på liv, de sidste tre dage har vi ikke kunne finde hende vejrtrækning eller hjerte slag. Det er kun på Mcgonagalls ordre om at hun skulle blive en uge og hvis der ikke var tegn på liv skulle vi erklærer hende død.

10Likes
8Kommentarer
1864Visninger
AA

17. Derek

"Du skal hoppe nu!" Jeg nikkede til 0-1 der åbnede flyverdøren for mig.
"Vi ses engang 0-1, husk at tilkalde mig til det næste møde!" 
"Det vil jeg huske, husk at du altid kan komme til alle os fra gruppen og du skal snart have lavet det mærke!" 
Jeg nikkede til ham og satte i hop ud af flyet, så snart jeg var ude af flyet forvandlede jeg mig til en ørn og satte afsted ned mod jorden. 
Jeg landede elegant på det kæmpe øde terræn udenfor New York, nu galt det bare om at finde Liams sommerhus. Jeg trak min mobil op af lommen og ringede op til Liam," det er Liam?" Linjen var meget knasende og jeg kunne nærmest ikke hære hvad han sagde," hvor ligger sommerhuset?" 
"Hvem er det?" Jeg lagde på da jeg allerede vidste hvor det var henne, min mobil sporede Liams placering og vidste mig præcis hvor langt væk jeg var. 
Mobil røg i lommen igen inden jeg satte i løb, min form skiftede sig automatisk til en tiger da jeg løb og mine poter ramte i en perspektiv takt. 
En, to, tre, fire, en, to, tre, fire, om og om igen i den rigtige retning, tættere og tættere på Liam og vogterne. 
Terrænet ændrede sig stille og gik mere over i noget tropisk, der var græs på jorden og nogen steder fløde en å. Træer begyndte at komme og derhene endte op i en kæmpe skov hvor jeg vidste huset var inde imellem. 
To ulve kom sprængende mod mig da jeg kom en smule ind i skoven, jeg sprang hvæsende tilbage i chok og kiggede surt på dem bagefter. 
Jeg tror de indså hvem jeg var for jeg kunne ihvertfald forsætte ind til huset, jeg nåede hurtig huset og gik op til hoveddøren. 
Jeg forvandlede mig tilbage så snart jeg stod foran hoveddøren og forsatte ind, jeg kørte en hånd igennem mit hår og smækkede døren bag mig.
"Jeremy vi har sagt du skal blive derude!" Jeg smilede da jeg hørte Liams stemme bryde igennem hele huset og overdøve råben ind fra noget jeg ville gætte på var stuen. 
"Ok så skrider jeg bare igen!" Jeg gik ud af døren og smækkede den bag mig. 
Jeg forvandlede mig til en lille musvit og fløj hen til terrasens hegn hvor jeg satte mig,  der gik ikke længe før at han kom ud af døren. 
"Zoey?!" Simon og Derek kom ud efter ham og stalde sig oppe på terrassen, Liam skynde sig ned og hen til træerne. "Zoey!?" Simon gik ud til Liam og hjalp ham med at kigge rundt imellem træerne. 
"Du er god til at gemme dig, hva?" Derek satte sig på hegnet ved siden af mig. 
Jeg fløjtede og nikkede med hovedet," hvornår fortæller du dem det?" 
Jeg forvandlede mig tilbage og smilede til Derek," de skal selv opdage det." 
"Derek kan du lugte hende?!" Simon råbte inde fra skoven af. 
"Klart og tydeligt Simon, hun er her et eller andet sted!" 
Jeg grinede lavt og det samme gjorde Derek efter at have råbt," hvorfor skulle i endelig igennem vogternes område?" 
"Det er en smule personlig, men hvorfor flygtede vi fra de der I.M.P?" 
"De prøver på at dræbe mig og det har de prøvet på de sidste seks måneder." 
"Hvorfra ved de hvor du er og hvorfor skal vi andre også flygte?" 
"De har sat en chip ind i min arm der sporer hver gang jeg bruger magi og hvis i var i nærheden af det sted jeg brugte magi ville de dræbe jer." 
"Tror du så de har dræbt varulve flokken?" Jeg kiggede op på ham og nikkede. 
"Derek hvilken retning er hendes duft tydeligst?" Liam kom ud fra buskene. 
"Lige her Liam," Derek smilede ned til Liam, Simon kom ud bag ham.
"Hej drenge," jeg smilede til dem og vinkede med den ene hånd. 
"Din lille," Liam var hurtig henne ved mig og løftede mig op i et kram. 
"Din lille hvad?" Jeg grinede af ham og lagde armene om ham. 
Han satte mig ned på jorden igen," jeg har savnet dig." 
"Jeg har også savnet dig," jeg smilede en sidst gang til ham inden jeg gik hen til Simon," kom her Simon." Jeg viftede ham hen til mig og han gjorde som jeg sagde, han lagde armene om mine hofter og jeg lagde mine arme om hans nakke. "Hej hvad med mig? Jeg fik ikke noget kram." 
Jeg kiggede grinede op på Derek og gav slip på Simon, Derek hoppede ned fra hegnet og kom hen til mig. Jeg lagde armene om ham og trak ham ind til mig i et kram," er du tilfreds?" Han nikkede og gav slip på sit tag om mig. 
"Liam har du snakket med de andre?" Han kiggede lidt forvirret på mig. 
"Vogterne eller kræftholdet?" 
"Kræftholdet selvfølgelig, vi skal have ringet til dem snart." 
Jeg trak min mobil op af lommen igen," hvad er deres numre?"
Han gav mig et nummer og jeg ringede det op, jeg satte den på medhør" hallo?" 
Stemmen lød træt og udmattet," Hej hvem snakker jeg med?" 
"Det er Niall, hvem snakker jeg med?" 
"Liam" En knasende lyd kom og jeg vidste han havde tabt sin mobil sikkert. "Zayn, Louis, Harry vågn op!" Mobilen blev samlet op igen," er du der stadig?" 
"Ja Niall vi er her stadig," grinede Liam og jeg satte mig op på hegnet. 
"To sekunder så vækker jeg lige de andre!" Der blev helt stille i telefonen. 
"Zoey skal vu fjerne chippen i din arm?" Derek kiggede ned mod min højre arm. 
"Hvis du kan må du gerne," jeg rakte armen frem mod ham. 
Liam satte sig på jorden foran os," Zoey det her kommer til at gøre virkelig ondt så jeg tror du skal lægge dig ned." 
Jeg hoppede ned fra hegnet og lagde mig på jorden," Simon hold hendes venstre arm imens jeg gør det her, hun skal ligge stille."
Simon satte sig nervøst ned og tog fat i min hånd og holde den fast," Er du der stadig væk?" Nialls stemme lød i mobilen og Liam svarede ham," jep vi er her."
Derek kiggede ned på mig og jeg kunne se det var nu det ville ske," Liam." 
Liam kiggede over på os og vidste med det samme hvad der skete," Niall jeg tror ikke i vil hører på det her." 
"Hvad mener du? Hvad sker der!?" Dereks negle voksede og der gik ikke længe de var lige så skarpe som knive. 
Han skar neglen ned i min arm og jeg bed tænderne hårdt sammen og lukkede min øjne hårdt i, han kørte den en smule op af min arm og det sved af h til. 
"Shit!" Jeg råbte højt og prøvede at hive min arm til mig igen. 
"Liam hold hendes arm!" Derek råbte op og prøvede at holde min arm nede. 
Liam lagde mobilen på jorden og greb om min højre arm," hvad sker der!?" 
"Jeg kan se den," mumlede Derek og kørte en smule længere op med neglen eller kloen som det mere lignede. 
"Stop!" Jeg råbte op og prøvede igen at få min arm tilbage.
Alt taget om mine arm forsvandt og jeg var hurtig oppe og sidde, et par arme kom omkring mig og trak mig indtil sig," jeg fik den, den er væk." 
Derek mumlede ned mod mit hår og tørrede en tårer væk fra min kind," Liam hvad er det der!?" En ny stemme lød fra telefonen. 
"Jeg sagde i ikke skulle hører det," Liam tog telefonen op fra jorden igen.
"Det skal heiles Zoey," han dækkede over røret og nikkede med mit sår.
"Her lad mig," Simon tog fat om min hånd og kiggede koncentreret på den. 
"Husk at skaffe jer af med chippen," jeg kiggede på den der lå på jorden. 
"Vi tryller den væk," Simon skulle til at tage fat i den. 
"Nej vi skal begrave den, hvis vi tryller finder de os bare." 
Han nikkede og skulle til at koncentrere sig om mit sår igen, men jeg trak min arm til mig og rejste mig fra jorden," Liam giv mig telefonen."
Han kiggede lidt forvirret på mig, men rakte mig den. 
"Vi ringer tilbage om ti minutter, så kan i vække de sidste imens," jeg lagde røret på og begyndte at taste et nummer ind på telefonen. 
"Den gyldne kro, hvad kan jeg hjælpe med," lød damens stemme.
"Jeg skal snakke med din chef," jeg gik lidt væk fra drengene så de ikke hørte mig," jeg skal snakke med 0-1." 
"Du får ham med det samme," der lød en bip tone og telefonen blev taget igen. 
"Det er Henry, hvam snakker jeg med?" 
"Hej 0-1," jeg hviskede det ned i telefonen og kiggede over mod drengene, de sad alle og kiggede hen på mig imens jeg snakkede.
"0-14 hvad kan jeg hjælp dig med?" Spurgte han. 
"Kan du få det ud i nyhederne at jeg er død?" Jeg bed mig usikkert i læben.
"Ja det kan jeg sagtens, men hvad er du så død af?"
"Det må du vælge, det skal bare være noget der kunne ske for mig."
"Hvorfor skal verden tro du er død, du er jo lige flygtet fra I.M.P?"
"Så tror I.M.P også jeg er død og de stopper med at lede efter mig."
"Jeg skal nok sørge for det, du ringer bare hvis der er brug for andet."
"Tak 0-1, vi ses igen snart," han sagde farvel og jeg lagde på. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...