Amnesia (1D & HP)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 nov. 2013
  • Opdateret: 5 jan. 2014
  • Status: Færdig
(The power 2) "Hvad mener du med at i ikke kan redde hende!? Harry døde jo ikke da det skete for ham!" Jeg kunne hører råben.
Jeg kørte hænderne hen over stoffet under mig og åbnede stille øjne, der var helt mørkt ude for vinduerne så det var sikkert nat.
"Hun har ligget derinde i en uge nu uden nogen tegn på liv, de sidste tre dage har vi ikke kunne finde hende vejrtrækning eller hjerte slag. Det er kun på Mcgonagalls ordre om at hun skulle blive en uge og hvis der ikke var tegn på liv skulle vi erklærer hende død.

10Likes
8Kommentarer
1965Visninger
AA

20. Close to the death


"Åben op!" Det var det første jeg hørte da jeg landede i udkanten af skoven ind til huset. Alle vogterne var i ulveskikelse, men de var omringet af et kæmpe skjold der holde dem alle og Liam, Derek og Simon beskyttet. 
Jeg skiftede også form og gemte mig bag en af de buskene ved huset. 
'Simon?' Jeg sende beskeden over til Simons hovede og han nikkede svagt.
'I skal alle væk herfra,' han nikkede endnu en gang. 
'Hvordan?' Jeg sneg mig tættere på dem. 
'Kan du teleportere de andre væk?' Jeg havde kunnet mærke lige fra starten at han var anderledes, han var ikke en almindelig magiker. 
'Måske, men ikke imens jeg holder skjoldet.'
'Lad mig om det, bare få dem alle væk,' jeg overtog skjoldet og holde mit blik rettet mod dem alle, to ulve forsvandt fra flokken.
'Dem alle? Eller kan du tage nogen?' Han kiggede hen mod mig og så direkte ind i mine øjne,' tag alle ulvene og din bror, så tager vi tre afsted til sidst.'
'Bare hold skjoldet oppe,' to ulve mere forsvandt. 
'Hvor sender du dem hen?' Tænkende krydsede mit hovede. 
'Hogwarts, hvor ellers?' Lød det mumlende fra ham. 
Jeg lavede et lille hul i skjoldet og sende selv to ulve afsted samtidig med Simon, så fire ulve forsvandt. Jeg lukkede skjoldet igen da en I.M.B løb imod hulet, han støtte direkte imod muren og nogen af ulvene begyndte at grine over det. 
'Zoey bag dig!' Jeg nåede ikke at vende mig før noget greb om mit nakke skind og løftede mig højt op i luften," hvad har vi her?"
Jeg gøede højt og vred mig rundt i luften," en tæve på afveje?" 
Cæsar kom hen til mig," hvis dit sande jeg eller jeg slår dig ihjel." 
Jeg knurrede bare af ham og viste ham mine tænder," så døden er dit valg." 
Xander rakte ham et sværd og jeg blev presset ned mod jorden, mine ben lå foldet op under mig og jeg kunne ikke rykke mig. 
"Nogen sidste ord?" Jeg kunne skimme at han hævede sværdet over mit hovede," i har en foræder i blandt jer." 
Min stemme lød som helt hæs høre," hvad sagde du lige der?" 
Xander kom ned foran mig og kiggede ind i mine øjne," du hørte det godt." 
"Har vi en forræder i blandt os?" Han rejste sig igen," hvem?" 
Alle ulvene var væk og Simon stod tilbage med Liam,' tag afsted, begge to." 
Simon nikkede og sende Liam afsted efterfulgt af sig selv," de er alle væk!" 
Alle blik vende sig mod skjoldet, jeg tog chancen og vende mig om. 
Julian stod over mig, jeg bed i han hånd og blod flød ind i min mund. 
Han råbte op og jeg sprang tilbage," bliv hvor du er!" 
En låsebesværgelse blev sendt mod mig og jeg stod stille, Reff stod ned bag i flokken og kiggede på mig. Jeg kiggede ind i hans øjne og blinkede til ham. 
Hans øjne blev store og han måbede nærmest,' klar på et komme hjem?' 
Han nikkede til mig, mit blik ventede sig mod de andre igen. 
'Smut ind i skoven bag dig,' han bakkede stille bagud som jeg sagde og forsvandt ind i buskene. "Hvem er foræderen?!" 
"Hvem har haft muligheden? Hvem har kunne fortælle alt til jeres fjende?!" 
"Reff," lød det nærmest knurrende fra Xanders strube.
"Den var du længe om," jeg satte i løb lige imod ham. Han stalde sig i forsvar, men jeg løb direkte ind under hans ben og forsatte ind imellem de andre. Jeg nåede hurtig busken Reff var gået ud af, jeg forsatte videre igennem skoven. 
Reff var nået helt ud på den anden side af skoven, så snart han hørte rusken i busken jeg kom ud af stod ham i forsvar. 
Jeg forvandlede mig tilbage så snart jeg nåede ham og greb hans arm, jeg teleporterede os tilbage til Hogwarts skov. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...