Amnesia (1D & HP)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 nov. 2013
  • Opdateret: 5 jan. 2014
  • Status: Færdig
(The power 2) "Hvad mener du med at i ikke kan redde hende!? Harry døde jo ikke da det skete for ham!" Jeg kunne hører råben.
Jeg kørte hænderne hen over stoffet under mig og åbnede stille øjne, der var helt mørkt ude for vinduerne så det var sikkert nat.
"Hun har ligget derinde i en uge nu uden nogen tegn på liv, de sidste tre dage har vi ikke kunne finde hende vejrtrækning eller hjerte slag. Det er kun på Mcgonagalls ordre om at hun skulle blive en uge og hvis der ikke var tegn på liv skulle vi erklærer hende død.

10Likes
8Kommentarer
2161Visninger
AA

11. Chip?

De havde ført os ind i en celle på deres nye hovede kvarter, vi var stadig samlet. Vi havde været her i mindst 24 timer uden mad, der er en håndvask vi kan få vand fra og badeværelse. 
Liam lå og sov henne på den sengen, mens jeg sad oppe i vindues karmen og kiggede ud på landskabet. Vi var bestemt ikke i England længere, vi havde fløjet i lidt over tolv timer og var landet helt ude i ingenting. 
Jeg kunne se varmen der lå over horisonten, selvom det var nat. 
Jeg ville gætte på vi var i Mexico, men jeg var ikke sikker. 
Lyden af låsen der blev åbnet lød for første gang siden vi kom ind, døren gik op og to italienske mænd kom ind efterfulgt af ham der havde fanger mig. 
"Hvad vil i?" Min stemme var neutral og det samme med mit ansigt. 
Liam vågnede stille op og satte sig op i sengen," Reff du tager drengen." 
Den ene af de italienske mænd holde Liam tilbage mens de to andre kom hen mod mig, den ene greb mig og lagde mig ned på sengen. 
"Slip mig!" Jeg prøvede på at rive mig løs, men han var meget stærkere. 
Manden der havde fanget mig greb min højre arm og satte en ting mod den," det kommer måske til at gøre en smule ondt." 
Han trykkede ned på aftrækkeren og jeg bed mig i læben og lukkede mine øjne hårdt i, han havde skudt et eller andet ind i min arm.
Tingen blev fjernet fra min arm og jeg rev den til mig," hvad er det?!" 
"Det er en lille chip i har opfundet," svarede Reff og slap Liam. 
Liam var hurtig henne ved mig og tog fat i min højre arm," hvad gør den?" 
Han kiggede op mod manden," den sporer Zoey hver gang hun brer sine magiske kræfter." 
"Så den dur kun på magiker?" Liam kiggede forvirret på dem. 
"Ellers ville vi nok også have givet dig en," de gik ud af døren igen og læste den. 
Liam lænede sig tilbage op af væggen og jeg lagde mig ned med hovedet på hans skød," Hvorfra kender du mig Liam?" 
"Det er en ret sjov historie, du arbejdede i et cirkus og Niall, han er formskifter, kunne gående da du flygtede ind i O2 arenaen." Han begyndte at fortælle en lang historie om hvad vi havde været igennem og jeg fulgte fascineret med. 
"Så jeg har samlet sværdet?" Mine øjenbryn rynkede sig sammen. 
"Ja og duvarr den eneste der ved hvor den er," han kørte fingerne igennem mit hår. "Jeg bestemte da forlænge siden hvor jeg gemte den!" 
"Ved du så hvor den er?" Han kiggede overrasket ned på mig. 
"Ja da, den ligger oppe på Antarktis ved mit gamle kæledyr Isky." 
"Hvem var det endelig den gåde handlede om?" Jeg lukkede mine øjne og nød hans fingre der kørte igennem mit hår. 
"Kræft holdet," mumlede jeg og slikkede mig over mine tørrer læber.
"Jeg er endel af kræftholdet?" Jeg åbnede øjne og kiggede op i hans øjne. 
"Det vidste jeg allerede da jeg snakkede med dig efter i havde fået gåden, jeg kunne se mærket i din nakke," jeg smilede til ham.
"Hvad for et mærke?" Han tog sin hånd om i nakken. 
"Ånden, de andre på holdet har også en."
"Har de også en ånd i nakke?" Jeg rystede på hovedet. 
"De har de andre elementer, ild, vand, luft og jord, præcis din binder de andres." 
Vi lå noget tid u stilhed inden jeg sagde noget," hvor lang tid tror du der går før de finder os?" Liam kiggede ned på mig. 
"Det ved jeg ikke," han smilede opmuntrende til mig. 
"Lærte magikeren metoden til at finde folk?" 
"Nej det nåede du aldrig at lærer ham," jeg sukkede og kiggede ned på min arm.
Man kunne knap nok ane hvor chippen sad, men jeg kunne tydelig mærke den. 
"Vi må ud herfra snart," mumlede jeg og kørte min hånd over chippen. 
"Hurtigst muligt," Liam nikkede mens han snakkede. 
"Vi giver dem en uge, hvis de ikke har fundet os inden da så får jeg os ud." 
Jeg lukkede mine øjne og der gik ikke længe inden jeg sov. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...