Amnesia (1D & HP)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 nov. 2013
  • Opdateret: 5 jan. 2014
  • Status: Færdig
(The power 2) "Hvad mener du med at i ikke kan redde hende!? Harry døde jo ikke da det skete for ham!" Jeg kunne hører råben.
Jeg kørte hænderne hen over stoffet under mig og åbnede stille øjne, der var helt mørkt ude for vinduerne så det var sikkert nat.
"Hun har ligget derinde i en uge nu uden nogen tegn på liv, de sidste tre dage har vi ikke kunne finde hende vejrtrækning eller hjerte slag. Det er kun på Mcgonagalls ordre om at hun skulle blive en uge og hvis der ikke var tegn på liv skulle vi erklærer hende død.

10Likes
8Kommentarer
2063Visninger
AA

2. Awake

"Hvad mener du med at i ikke kan redde hende!? Harry døde jo ikke da det skete for ham!" Jeg kunne hører råben. 
Jeg kørte hænderne hen over stoffet under mig og åbnede stille øjne, der var helt mørkt ude for vinduerne så det var sikkert nat.
"Hun har ligget derinde i en uge nu uden nogen tegn på liv, de sidste tre dage har vi ikke kunne finde hende vejrtrækning eller hjerte slag. Det er kun på Mcgonagalls ordre om at hun skulle blive en uge og hvis der ikke var tegn på liv skulle vi erklærer hende død.
"Hvor tager de hende så hen?" En ny stemme lød bare mere rolig. 
"Hun bliver fløjet til hendes fætter kong Cornelius der vil stå for begravelsen." 
Jeg satte mig op i sengen og fjernede den ledning der sad i min arm, den havde ført op til en maskine der viste mit hjertes slag
En banken lød fra vinduet bag mig og jeg kiggede hurtig derop, udenfor sad Fawkes og Thunder og kiggede ind på mig. 
Jeg åbnede vinduet på vidt gab og lod dem begge flyve ind i rummet til mig, inden jeg lukkede det igen da det var koldt udenfor. 
Fawkes satte sig på min skulder og Thunder lagde sig tæt omkring mig, jeg smilede så godt jeg kunne og satte mig ned på gulvet. 
"Vi vil have lov til at se hende en sidste gang," jeg kunne høre en græde. 
"Det må i desværre ikke, jeg må ikke engang gå der ind på Mcgonaglls ordre." 
"Jeg er hende gudfar, jeg forlanger at se hende!" 
Jeg rejste mig fra gulvet og gik hen til døren der stod på klem, jeg kiggede ud og kunne se en masse mennesker stå derude og snakke med sygeplejersken. 
"Ingen kommer derind da den først der skal have lov til at se hende er mig."
En dame kom hen til flokken af mennesker, jeg viftede Thunder og Fawkes ud igen mens jeg stadig kiggede ud af sprækken. 
"Rektor vi vil gerne se hende inden hun bliver sendt til Italien." 
Jeg kunne intet huske om hvem de mennesker var, men jeg ville væk. 
Da damen kom hen mod døren stalde jeg mig om bag den og lod hende komme ind," Senna tilkalde vagterne, liget er væk." 
Så snart hun vende om og stod i døråbningen satte jeg i løb, vinduerne fik jeg åbnet inden jeg overhovedet nåede dem og jeg var i spring ude af dem. 
Stormvind greb mig i springet og fløj," Hej stormvind." 
Han sagde nogen glade lyde og fløj afsted," Stormvind kom her!"
Jeg vende mig om og kunne se en stor mand stå ved en hytte tæt ind til en skov, Stormvind var hurtig til at flyve ned mod manden. 
Jeg klamrede mig til Stormvind da han landede på jorden ved siden af manden," Hej min ven hvad laver du oppe på Stormvind?" 
Manden løsnede stille mit greb om Stormvind og løftede mig ned i hans favn, han løftede mig ind i en hytte og lagde mig i en gigantisk seng. 
Lyset rundt i huset tænde han hurtig og kiggede hen på mig igen," Zoey?"
"Hvem er du?" Jeg trak mig tilbage i sengen så jeg sad helt oppe i hjørnet.
"Kan du slet ikke huske noget?" Manden kom hen og satte sig på sengen. 
Jeg rystede forvirret på hovedet og lagde armene om mine ben," mit navn er Hagrid og jeg har kendt dig siden du var helt lille." 
"Hvor er Stormvind?" Jeg kiggede forvirret hen mod døren. 
"Han sidder lige udenfor og venter, men skal jeg ikke lige sende en besked op til skolen og så kan de komme ned og hente dig?"
Han rejste sig fra sengen og gik hen mod en ugle," Nej!" 
Han ignorere mig og begyndte at skrive på et stykke papir, jeg rejste mig lydløst fra sengen og smuttede hen til en bagdør. 
Jeg smækkede døren op og satte i løb, jeg nåede ikke særlig langt op af græsset før jeg støde på alle dem jeg havde set ved hospitalet.
Jeg standsede med det samme og kiggede mig tilbage, manden Hagrid kom løbende ud af hytten og op mod mig. 
Manden og flokken var begge på vej imod mig, i ren panik teleporterede jeg mig til det sted de havde snakket om. Det Italienske kongeslot.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...