Fading Away (Færdig)

Skole opgave.
-LovelyTribute

0Likes
0Kommentarer
179Visninger

1. //

 

Courtney lod sine fingerspidser glide hen over tastaturet, inden hun begyndte at skrive. Hun åbnede en ny mail, og gav sig til at skrive modtager. # jeremy@stanson.com

Hey Jeremy!
To ord: Louisville sucks!... Her er marker, mærkelige mennesker, så flere marker... Og gæt en gang. Køer! Jeg savner Atlanta, jeg savner at smutte ned i centeret... Jeg savner dig! Det eneste, der kan holde mit humør oppe er dig. Hvis ikke vi var begyndt at skrive sammen, havde jeg aldrig klaret det. Oh hvor jeg savner dig. Hvordan går det der hjemme? ;)
- Courtney


Hun skulle lige til at lukke computeren ned, da en mail tikkede ind. Smilet bredte sig på hendes læber, og hun åbnede den i spænding. Hver en mail fra Jeremy var det bedste, hun kunne ønske sig.

Courtney søde:)
Du skulle bare vide hvordan det er at være her uden dig. Ensomt! Siden du forlod Atlanta, har alt været så trist. Ens bedsteveninde kan da ikke bare sådan forlade en:( giv det lidt tid, du har kun været der i 2 måneder, jeg ved at det bliver bedre stol på mig.
Love, Jeremy


Courtney tog sit lange lys hår til siden, og beundrede sig selv i spejlet. Hun havde hængt et billede op af hende og Jeremy på sit spejl. Det er fra sidste år, da de var i LA. Hun har aldrig følt sig særlig perfekt, aldrig været populær eller haft særlig mange venner. De fleste af pigerne på den gamle skole gjorde alt for drengenes opmærksomhed. Den populære gruppe bestod kun af selvoptagede typer, der kun accepterede andre hvis enten man opnåede en speciel plads på ranglisten, eller kom i et forhold med en bestående fra gruppen. Courtney havde altid været ligeglad med dem, selvom Jeremy var temmelig populær, specielt hos pigerne, var han den ægte vare.
Der var kun en dag til Courtney fyldte sytten , og at holde sin fødselsdag uden Jeremy, var som et fly uden vinger. Klokken var 11.59 pm, og hun skulle lige til at lægge sig til at sove, da computeren spillede den velkendte lyd. Hun farede op til computeren, og åbnede mailen.


TILLYKKE COURTNEY!
17 år! Whuuuu, så blev det endelig den 2 Maj! Tillykke! Må den skønneste pige, have den skønneste dag! Eller du burde nok sove først... Jeg har en overraskelse! Jeg giver dig ikke din gave, hvis ikke det er personligt! Så ja. Jeg kommer til Louisville!!! YAY! Tillykke! Vi rejser her fra om fire dage, og bliver i en uge:)! Knus.


Hun hoppede op i sin seng, og løb rundt af glæde. Følelsen i hendes krop gjorde hende restløs. Tanken om at han kom, gjorde hende lykkelig. Hun lukkede tilfreds computeren ned, og prøvede endnu en gang at få lidt ro, men det var bogstaveligtalt umuligt. Heller ikke Jeremy kunne ligge meget stille den nat. Selvom han intet svar havde fået tilbage fra hende, vidste han godt at hun havde læst den. Han var ikke bekymret. Det første Courtney gjorde den morgen, var at skrive til Jeremy.
 
Oh My God! Da jeg vågnede bad jeg til at det ikke var en drøm. Du aner ikke hvor meget jeg glæder mig! Det er jo fantastisk! Det er den bedste fødselsdagsgave jeg kunne ønske mig! Du vil ikke tro det her, men... Min mor og far har givet mig en bil! En mustang! Den er SÅÅ fed. Jeg kommer og henter jer I den;) Ses om fire dage! Courtney <3

Jeremy smilede ved tanken om at se hende igen. Han hev sin kuffert op på sengen, og begyndte at fylde tøj i. Selvom der stadig var noget tid, at til han skulle af sted, kunne han ikke vente og blev nødt pakke nu.
Courtney havde længe følt noget mere end bare at de skulle være venner. Hun havde bare ikke gjort noget ved det. Hver gang hun skrev en ny mail, ønskede hun at fortælle ham det. Hendes fingre ville ikke stoppe og begyndte at skrive. Hun endte med en kladde, og tilføjede overskriften: Du ved selv hvornår det føles rigtigt at åbne den! Hvorfor hun overhovedet ville sende en mail som denne, forstod hun heller ikke selv. Men det føltes rigtigt, og før hun vidste af det, havde hun trykket send. Jeremy modtog mailen, og lod den forblive uåbnet. Der var intet eksempel på mailen, så han kunne ikke en gang se en lille smule af den.
Hele dagen kørte Courtney rundt i sin nye bil og prøvede på at få et nyt syn på byen, men Jeremy dukkede hele tiden op i hendes tanker. Hun havde så travlt med at tænke på ham hele tiden, at hun besluttede sig for at køre til lufthavnen, bare så hun var sikker på vejen, når dagen nu kom. Der var egentlig ikke så langt der ud, problemet var bare, at hun ikke skulle have dem med hjem i dag. Hendes længsel efter ham gav hende lyst til at græde og skrige, men også smile. Mobilen gav lyd fra sig på passagersædet, og hun holdte ind for at læse beskeden. Det var hendes mor, der bad hende komme hjem. Hun sukkede højlydt, og begyndte at køre. Det blev rødt, og hun gassede langsomt ned. Mens hun holdt der i lyskrydset, kunne hun ikke tænke på andet end Jeremy. Lyset blev gult efterfulgt af grøn, og hun trådte stille på speederen. En stor lastbil med lange træstubbe som last, havde ikke set at det var rødt for ham, og før Courtney kunne nå at opdage faren der truede hende, var det for sent. Den store lastbil smadrede ind i den nylakerede mustang, og begge køretøjer røg hen ad vejen. Courtney's krop lå stille og kvast i den sammenkrøllede bil.

"Jeremy!" Han tog tunge skridt ned af trappen, og stillede sig foran sin mor med et løftet øjenbryn. "Hvad? Jeg skulle lige til at skrive til Courtney." Hun sukkede lavt, og prøvede at sende ham et skævt smil. "Det får du nok ikke meget ud af," sagde hun med usikkerhed i stemmen. Han kiggede mærkeligt på hende, mens hun prøvede på at finde ud af, hvordan hun skulle forklare det. "Courtney dødede for en time siden i en bilulykke." Hun tøvede. "Mor, du er dårlig til jokes, men den der er sindssyg!" Hun sank en klump. Jeremy kunne godt se på hende at hun ikke lavede sjov. Han løb op ad trappen, og smækkede døren til sit værelse. Tårerne væltede ned af kinderne på ham, og han vidste ikke hvor han skulle gøre af sig selv. Gaven han havde pakket ind til hende, stod på bordet ved siden af hans computer. Han tørrede kinden let af med ydresiden af sin hånd, og kiggede over på computeren, som stadig stod åben. Han gik over til bordet, og slettede den nye mail han var i gang med. Det førte ham til hans indbakke, og han fik øje på mailen fra Courtney. Han snøftede, og med hjertet bankende hårdt mod brystkassen, klikkede han på den.

 

Kære Jeremy.
Jeg har længe gerne ville sige dette til dig, men kunne aldrig finde det rigtige tidspunkt... Sagen er... Jeg elsker dig
Jeg vil gerne være mere end bare din bedsteven.
- Din Courtney ♡

    
 Nu kunne han slet ikke holde tårerne tilbage, i alle disse år kunne hun havde været hans. Han hviskede lavt: "I lige måde.. "

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...