Dehuman

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 nov. 2013
  • Opdateret: 2 jan. 2014
  • Status: Igang
"Jeg ved mere end dig end du selv kommer til at vide. Jeg forstår dig!"

"Jeg ved alting om mig selv" hviskede jeg tøvende. Electrice rystede på hovedet. "Jo jeg gør"


Den unge attenårige Mirror, bliver tit angrebet af slanger der ændre hendes personlighed og deler den op i godt og ondt. Da læren på hendes børnehjem, bliver dræbt af hendes gamle ærkefjende, begynder et eventyr, der føre hende hen til Tora Domanible, lederen af alt det onde i verden.


7Likes
3Kommentarer
833Visninger
AA

14. Spådom

Jeg vågner omgivet af et lille tæppe. Det er varmt og uldent. Jeg har en hvid kjole på. Jeg ligger irriteret hovedet til siden. Lyset er slukket, og jeg kan høre græshopper kalde. Ellers er der stille. Jeg kan høre noget snorken i bagrunden. Lily synger vedsiden af mig. Øjnene er grædende klemt sammen. Hun ligger fremoverbøjet om en bamse, og krammer den forsigtigt. Langsomt begynder mit hoved at tyde ordene.

På en sommereng.

Hviler dragens ven.

Forvirret og forladt.

Lille og forhadt.

En skygge samler sig foran mig. Mørkere end resten af mørket. Bliver suget sammen. Jeg hiver tæppet op foran øjnene. Når jeg kigger op er den væk, det ved jeg. Men tværtimod, er den bare blevet tydligere. En skikkelse der hverken er menneske eller dyr glor på mig. Den har ingen øjne. Der er kun der hvor øjnene normalt vil have været. Store gabende huller. En mund fyldt af sylespidse tænder. En ånde der stinker af blod. En sværme af mørke og ondskab omkring den.

Lily synger forsat. Den går på to ben. Den har skarpe vinger. Jeg kan høre lufttrykket. Jeg gemmer mig under min dyne. Min vejrtrækning er panisk, og jeg sætter i et skrig, som den kommer tættere og tættere på mig. Blod drypper ned af dens tænder, og kinder. Den er cirka 2 meter høj, og går til loftet. Jeg kan høre mit hjerte banke. En sveddråbe pipler ned af min pande, og jeg hiver dynen helt over mit ansigt. Jeg holder vejret, kigger forsigtigt op af dynen. Den bøjer sig ned over Lily.

"Nej" hvisker jeg hæst, men min krop er som lammet. Lily smiler. Hun synger stadig. "Nej nej nej"

Så sætter den i et spring ud af vinduet, med hende i munden, og folder sine vinger ud, med et er den væk. Jeg begynder at løbe mod vinduet. Jeg skriger, og kravler op i karmen. Strækker mig ud i luften, som om jeg vil prøve at gribe hende. Mit hjerte banker.

I det samme tænder Lotus lyset. Jeg vugger mig i vindueskarmen, mens tårerne render ned af mig. Skrigende. Maja løber over til mig, og Lokura kigger efter Lily.

"DEN TOG LILY!" skriger jeg.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...