Dehuman

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 nov. 2013
  • Opdateret: 2 jan. 2014
  • Status: Igang
"Jeg ved mere end dig end du selv kommer til at vide. Jeg forstår dig!"

"Jeg ved alting om mig selv" hviskede jeg tøvende. Electrice rystede på hovedet. "Jo jeg gør"


Den unge attenårige Mirror, bliver tit angrebet af slanger der ændre hendes personlighed og deler den op i godt og ondt. Da læren på hendes børnehjem, bliver dræbt af hendes gamle ærkefjende, begynder et eventyr, der føre hende hen til Tora Domanible, lederen af alt det onde i verden.


7Likes
3Kommentarer
875Visninger
AA

5. Sølve

Sveden haglede ned af min pande, og min mund var ude af stand til at finde på en løsning, min krop var som frosset til is. En stor istap stod jeg det her, frosset fast, og gloede intetsigende ud i luften, mens jeg undgik Sølves blik. En kulde frøs i gennem mig. Mit blik gled op. Hendes næsten kridhvide hår var rodet, og hun havde natkjole på, men hun var skræmmende. Det isnende pegende blik der angreb mig, som tusinde spyd.

"Så? Hvad er forklaringen med det her Mirror" Hendes stemme var mild og falsk, og hendes blik stift. "Hvorfor så meget postyr, om natten"

"Ja.. Altså" mine læber bævrede, og det kolde blik borede sig ind i mig. "Undskyld"

"Du ved udemærket godt at i skal ligge i jeres senge"

En syngende lussing ramte mig. Og en til. Efterfulgt af endnu en. Jeg kravlede tilbage på fire ben, for at undgå end et slag. Min kind blødte, og tårerne rendte ned af mine kinder. Jeg kunne høre Britta grine stille. Så kom der et brag. Ruden blev smadret, og adskillige glimtrende glasskår fløj over mit ansigt. Fløj som en stjernehær, for at lande på trægulvet. En skikkelse fra en pige dukkede op. Håret var rodet som en høstak, men jeg genkendte de karaktaristiske fregner og hestehalen.

Maja.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...