Dehuman

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 nov. 2013
  • Opdateret: 2 jan. 2014
  • Status: Igang
"Jeg ved mere end dig end du selv kommer til at vide. Jeg forstår dig!"

"Jeg ved alting om mig selv" hviskede jeg tøvende. Electrice rystede på hovedet. "Jo jeg gør"


Den unge attenårige Mirror, bliver tit angrebet af slanger der ændre hendes personlighed og deler den op i godt og ondt. Da læren på hendes børnehjem, bliver dræbt af hendes gamle ærkefjende, begynder et eventyr, der føre hende hen til Tora Domanible, lederen af alt det onde i verden.


7Likes
3Kommentarer
794Visninger
AA

7. Politijagt

Jeg satte instinkt i løb. Mit hjerte dunkede. Jeg var kriminel. Jeg var morder, og nu flygtede jeg med min fjende, og hendes veninde i en sølvfarvet bil. Mit hjerte bankede, og Maja åbnede bagsædet. Jeg lagde forsigtigt Lily ind, og hoppede ind. Jeg holdt Lily for munden. Hvis hun ikke stoppede den sang vil de opdage os. Tårerne rendte ned af mine kinder, og jeg maste min hånd over Lilys mund.

"Please Lily! Vil du ikke være sød at lade vær" hviskede jeg. "Please"

"Speaderen i bund Lotus" skreg Maja.

"I try!" lød en irriteret pigestemme. "Slap af"

Jeg kunne høre en hosten fra bilen, inden den satte i et fræs. Lily lå stadig og sang. Det her var så fucking vanvittigt. Min vejrtrækning er panisk da bilen endelig starter. Lily vågner. Øjnene åbner sig. Skræmte, som om hun havde været sat på pause.

"Hvor er jeg?"

Lilys stemme var lille og bange. Hun klyngede sig til mig, med sine skræmte øjne. Jeg kunne høre politiet køre efter os, i deres splinternye biler. Den her bil måtte mindst være 30 år gammel, og det var et vidunder den overhovedet kunne køre de 200 den var oppe på. Stedet jeg havde lidt i 10 år forsvandt bag mig. Stedet hvor Sølve lå med hjerneskallen flækket. Min vejrtrækning blev igen panisk.

"Prøv at tænk over hvem og hvad du er. Start med det enkle og gå så ud i det mere komplicerede, det hjælper mig!" Lily lød som en 8 årig, og samtidig så voksen.

Jeg hedder Mirror Laanskår Andersen. Jeg er 18 år gammel. Jeg har boet på Sølves hjem i 10 år. Jeg bliver til en dæmon og en engel tit. Det er min sygdom. Maja er min fjende. Maja blev smidt ud af stedet i morges. Lily kan se slangen. Jeg bor ikke på hjemmet mere. Jeg blev reddet af Maja min fjende, og hendes veninde Lotus. Maja dræbte Sølve. Hun tilbød mig at komme med hende. Jeg ville have Lily, en sindsyg pige med. Nu flygter jeg fra politiet i en 30 år gammel bil.

"Det her er så mærkeligt" ryger det ud af mig. Jeg klynker, og nogle tårer render ned af mine kinder. De blå og røde blink forfølger os lille bag mig. "Jeg kan ikke det her!"

Tårerne render ned af mig som tsunamier. Jeg hulker. Hvorfor skal alt være så svært? Så avanceret? For et kvarter siden var alt normalt. Jeg gisper efter vejret. Jeg styre en knytnæve ned i sædet. Sædet retter sig ud igen, og mine tåre rammer det. Lily nusser mig forsigtigt i håret, og giver mit et lille kram. Jeg klynger mig til hende, mens tårerne render ned af min bluse.

"Så det skal nok gå alt sammen. Det sagde mor til mig" hviskede hun. "Du vil ikke høre historien vel?"

Jeg nikkede.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...