Dehuman

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 nov. 2013
  • Opdateret: 2 jan. 2014
  • Status: Igang
"Jeg ved mere end dig end du selv kommer til at vide. Jeg forstår dig!"

"Jeg ved alting om mig selv" hviskede jeg tøvende. Electrice rystede på hovedet. "Jo jeg gør"


Den unge attenårige Mirror, bliver tit angrebet af slanger der ændre hendes personlighed og deler den op i godt og ondt. Da læren på hendes børnehjem, bliver dræbt af hendes gamle ærkefjende, begynder et eventyr, der føre hende hen til Tora Domanible, lederen af alt det onde i verden.


7Likes
3Kommentarer
865Visninger
AA

2. Malum

I dag skal vi afprøve energidrikke. Asger, Phillip, og Maja tager den første smagsprøve. Lily, Britta, og Lukas tager den anden, mens Dennis, Mirror, og Sofie tager den tredje. Vi starter med at tage en prøve om hvor hurtigt i kan løbe uden, og bagefter giver vi den, og ser hvor hurtigt i kan løbe med. Vi holder desuden øje med allergiske tilfælde. Dette er meget vigtigt inden vi kan sende den på markedet.

Bagefter vil vi studere designet af dåsen, ved at.

Jeg krøller irriteret papiret sammen, og smider det i den nærmeste papirkurv. Jeg lytter efter hvordan papiret siger et knæk. Maja, en pige med massere af fregner, og kort brunt hår i en hestehale glor på mig, med et velmenende blik, hvorefter hun igen bukker sig over papiret. Så sender hun et medlidenhedsfuldt blik til Sofie og Dennis, der tilsyneladende ikke opdager det.

Hun giver et støn fra sig, og retter på hestehalen. Energidrikke er ikke det væreste vi har haft. For 2 uger siden havde vi hudcreme, og alle børnene fik gule bylder i ansigtet. Så sad vi og prikkede hinandens bylder ud, mens betændelsen sprøjtede. Og det eneste hende der producerede det tænkte på, var at hun desværre ikke kunne putte det på markedet. Hun gav en rysten på hovedet, og kiggede på sin medarbejder, som lavede et kryds i en blok, og så gik de. Sukkende, mens vi prøvede at prikke bylderne ud.

"På række!" lød en skinger stemme. Alle rettede deres blikke mod Sølve Domenstart. Lederen for det her rædselsfulde stemme, for efterladte børn. Selv hendes navn gav mig kvalme. Sølve? Seriøst? Hvem vil kalde deres barn for Sølve? 'Sikke en sød pige hvad hedder hun' 'Sølve'. "Også dig Mirror"

"Bare fordi du er psykisk syg, og har et mærkeligt navn!" begyndte Britta. Og jeg sværgede jeg kunne give hende en lussing, hvis ikke det var fordi jeg skulle stå på en fucking linje, med armene hængende ned af.

"Giver det dig ikke særregler" mumlede Maja velmenende, og sendte et blik forbi Dennis hen til mig. "Du er ligeså sølle som os andre!"

"Mere!" improviserede Dennis.

"STILLE!"

Så var der stille igen. Alle stod på linje. Ingen turde trodse Sølve. For ingen vidste hvor de børn der gjorde det eneste henne. Det eneste man instinkt vidste man, at der vil man aldrig nogensinde hen, i hele ens liv.

"Vend jer om, og gå mod bussen" sagde hun mildt, men dog uden en eneste form for følelse. "Allesammen, på række, vi skal være der om 20 minutter!"

Vi begyndte at gå afsted. Alle holdte kæft, og det eneste der kunne høres var fødderne der taktfast ramte jorden. G27 hed bussen. Den faste bus, de havde fået til det her formål. Der var ingen sæder. Den var snavset og ødelagt. Den kunne knap nok køre.

Indbygget respekt for Sølve. I don't know. Dennis satte sig ved det pæneste sæde. Maja så anklagende på ham.

"Gå" sagde hun arrogant. "Høre du hvad jeg siger?"

Dennis småløb væk. Maja var sat herind på grund af ADHD. Den mindste irritation, og hun tæskede folk. Hun var en slags Sølve junior. Vi var alle bange for hende, og inderst inde hadede vi hende allesammen. Busen begyndte at køre.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...