Dehuman

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 nov. 2013
  • Opdateret: 2 jan. 2014
  • Status: Igang
"Jeg ved mere end dig end du selv kommer til at vide. Jeg forstår dig!"

"Jeg ved alting om mig selv" hviskede jeg tøvende. Electrice rystede på hovedet. "Jo jeg gør"


Den unge attenårige Mirror, bliver tit angrebet af slanger der ændre hendes personlighed og deler den op i godt og ondt. Da læren på hendes børnehjem, bliver dræbt af hendes gamle ærkefjende, begynder et eventyr, der føre hende hen til Tora Domanible, lederen af alt det onde i verden.


7Likes
3Kommentarer
801Visninger
AA

16. Flugten

Jeg åbner forsigtigt øjnene, og skraver mig op på fire ben. Jeg nyder stilheden. Klokken viser 1 om natten. Nogle skyer danser over nattehimlen i det åbne vindue. En kold luft springer hen på mig. Jeg ser uskyldigt på Lotus og Maja der sover. Så vender jeg mit hoved i et skarpt sving. Kulden kommer mod mig, og gardinerne danser heftigt foran mine øjne. Jeg tager et lydløst skridt. Lotus vender sig, og jeg stivner i et. Så rejser jeg mig helt op, og lister igen afsted.

Kulden bliver stærkere, og vinden er kold. Som en sort pander, kravler jeg de sidste meter derhen. Undgår Lilys bamse. Mine fingre griber om vindueskammen, og jeg hiver mig op. Det giver en knibende lyd, og jeg skynder mig at kigge mod Lotus. Hun sover. Jeg hiver mig op i siddestilling. Ikke kigge ned.

Jeg forsvinder bag gardinerne, og når frem til hullet. Jeg sætter mig på den brede, snavsede hvide vindueskant, og kniber øjnene sammen, for at undgå at se ned. Prøver at være frygtløs ligesom mig. Rolig ligesom Lotus. Civil ligesom Lokura. Sindsyg ligesom Lily.

Jeg sætter mig i skrædderstilling. Nu er der akkurat plads til mig. Jeg kommer til at kaste et blik ned, og retter hovedet op. Mine ben og fingre ryster, og kulden angriber mig. Det er nu eller aldrig.

Jeg retter mine hænder ud som var det vinger. Sætter af med fødderne, og hopper ud i det blå. Jeg kan mærke hvordan jeg hurtigt falder mod asfalten, som en nedskudt fugl. Fordi de forskellige værelser, for at ramme asfalten hårdt. Jeg holder i sidste sekund et skrig inde. Jeg er omgivet af sorte væsner.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...