Dehuman

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 nov. 2013
  • Opdateret: 2 jan. 2014
  • Status: Igang
"Jeg ved mere end dig end du selv kommer til at vide. Jeg forstår dig!"

"Jeg ved alting om mig selv" hviskede jeg tøvende. Electrice rystede på hovedet. "Jo jeg gør"


Den unge attenårige Mirror, bliver tit angrebet af slanger der ændre hendes personlighed og deler den op i godt og ondt. Da læren på hendes børnehjem, bliver dræbt af hendes gamle ærkefjende, begynder et eventyr, der føre hende hen til Tora Domanible, lederen af alt det onde i verden.


7Likes
3Kommentarer
884Visninger
AA

19. Electrice

Jeg griber efter vejret. Jeg ligger på et hårdt trægulv. Jeg snerre, og retter mig op i en mellemting mellem, et skrig og en anstrengelse. Pigen der gav mig kloroform sidder og snakker med en lille lyshåret dreng. Alec, får jeg opfavnet hans navn til at være. Pigen har mørkebrunt hår, i en smuk hestehale, samt en pelsfrakke på. Hendes øjne er chokoladebrune, og hun sidder med et alvorligt udtryk og diskutere med Alec, der umuligt kan være ældre end 12.

Han har lyst strithår, blå øjne, briller, og er iført det samme tøj som pigen, jeg hurtigt finder ud af hedder Electrice. Hun er så til gengæld et par år yngre end mig. Hun er høj, og slank, men hendes ansigt er ungt.

"Hey! Hun er vågnet" lyder en pigestemme. En lyshåret pige med lysebrunt hår løber mod mig. Hun får Electrice til at smile, og hun vender sig mod hende. "Electrice! Alec!"

"Rolig nu Sarsha, hun skal lige vågne op. Hun fik cloroform"

"Men hun er vågen" siger pigen, med tryk på er. Hun ser uforstående på Electrice, og stikker hænderne i siden. "Hun ligger og glor på jer!"

Jeg kneb instinkt øjnene sammen, men pigen var allerede igang med at agumentere over for Electrice at jeg var vågen. Mit hovedet gjorde ondt, en nat på trægulv hjalp ikke ligefrem på slangens angreb. Jeg holdte et støn inde, så det blev til en knurrende lyd. Drengen rejste sig sukkende op, og løb hen til pigen, der vel nok var 8 år gammel. De begyndte at snakke. Slangen kom imod mig. Den havde været væk i lang tid, så det var nærmest betryggende at se den hvide slange.

Den ramte lige ind i mig. Jeg skreg, da jeg blev slået mod væggen. Electrice rejste sig hurtigt op, og gav noget der skulle ligne en alarm til de to børn. De løb hen i et skab, hvor hun selv kom hen.  Mit hoved ramte væggen med et gonk.

Jeg så hvordan lilla lys steg op for Electrice hænder. Det blev til en slags røg. Den bankede mig ned i gulvet, og jeg så akkurat hvordan hendes øjne blev lilla.

"Daidjektive!"

Et lys steg op, og slangen satte i et skrig, og forsvandt i luften. Jeg så hvordan hendes øjne falmede til den brune farve, og røgen forsvandt. Jeg lå på gulvet igen, og kiggede op i loftet. Jeg vidste ikke hvad Electrice havde gjort, men det havde reddet mig. Jeg gisper, og hiver hovedet op. Jeg kigger på Electrice der ser ret træt ud. Hun gaber.

"De kan angribe vært sekund!" hvisker hun. "Nu er de på sporet af os. De har fuldt dig. Din lugt"

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...