Dehuman

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 nov. 2013
  • Opdateret: 2 jan. 2014
  • Status: Igang
"Jeg ved mere end dig end du selv kommer til at vide. Jeg forstår dig!"

"Jeg ved alting om mig selv" hviskede jeg tøvende. Electrice rystede på hovedet. "Jo jeg gør"


Den unge attenårige Mirror, bliver tit angrebet af slanger der ændre hendes personlighed og deler den op i godt og ondt. Da læren på hendes børnehjem, bliver dræbt af hendes gamle ærkefjende, begynder et eventyr, der føre hende hen til Tora Domanible, lederen af alt det onde i verden.


7Likes
3Kommentarer
868Visninger
AA

20. Bortførelse

Sarsha spurtede rundt, og satte lys med en tændstik, mens Alec gemte mig under et hvidt tæppe, og mens Electrice var begyndt at skrige forbandelser og eder, mens det stod med lilla røg. Røgen holdte sig uden om den, som var de placeret i 2 kugler, af ren luft. Electrice gik hen mod det tæppe Alec havde svøbt forsigtigt om mig. Hun hviskede en masse ord, og pludselig forsvandt alt. Jeg var helt gennemsigtig. De vil ikke kunne se mig.

I det samme blev døren revet op, og Sarsha løb væk fra lysene, og gemte sig under et bord. Electrice fik et underligt tomt udtryk i ansigtet og satte sig ned. Alec stivnede op, få meter fra tæppet. Et monster, af de samme der havde angrebet os, kiggede på Electrice. Hendes læber bævrede, og hun faldt ned på knæ.

"Vi ved du har noget, vi gerne vil have Miss Scroster. Har de tænkt dig at give os det?"lød den milde mandlige stemme, med kløerne der mindst var en halv meter lange. "Nærmere end person. Et kæledyr, eller hvad man nu kalder det. Nårh jo. Menneske. Vi har sporet sådan et her. Kender du noget til det?"

Electrice rystede, og hendes læbre bævrede. Hun var forsat nede på knæ, og jeg kunne se tårerne i hendes øjne.

"Nej"

"Så ved hun her det måske" Han rev fat i Sarshas ben, og hev hende ud fra sit gemmested under bordet. Sarsha satte i et skrig. Hendes fingre bævrede. "Ved hun noget var, Miss Scroster? Måske skulle vi afhøre hende!"

"Jeg må bede dem om at vise nåde. Sarsha er kun 9 somre. Hun ved ingenting. Hun kan knap nok stave til sit eget navn"

Jeg hørte en ond latter, og så hvordan Electrice, kæmpede for at holde tårerne inde. Det ene monster nikkede til det andet, de vendte sig om og gik med Sarsha. Electrice skreg, og greb ud efter hende, inden døren blev smækket i hovedet på hende. Og der sad Electrice. Hende der altid havde virket ældre, og klogere end mig, og græd. Tårerne sprøjtede ud af hendes øjne, og hun jog afvigende ud med hånden. Hun sagde en lyd af frustration.

Alec kom forsigtigt hen mod hende, og tørrede en tåre væk med hans fingre. Han så forstående på hende, og gav hende forsigtigt et kram. Han prøvede at hviske, at det nok skulle gå. At alt vil blive okay. Han nussede hendes hår, mens hun hjælpeløst greb ud efter luften.

"Sarsha. Lille Sarsha" hun vuggede sig, selv i en plet af tåre. "Gå væk!"

Electrice tristhed blev afløst af en brændende vrede. Alec veg ind til en af de høgule vægge, mens han gispende kiggede på Electrices, der jog en knytnæve ned i gulvet. Stadig med tårerne rendende ned af hendes kinder, i lange røde streger, og en hulken. Tegnede et hjerte i tårerne. Det flød hurtigt væk. Hun kiggede op. Forvirret, over sit eget hurtige raseriudbrud.

"Sorry Alec. Det var ikke min mening. Det er bare. Sidste år tog de Nathan. Og året før det tog de Rya. Dronningen har brug for mere og mere blod. Og nu af alle, tog de Sarsha"

Hun gemte sig ansigt i sine hænder. Hulkende. Alec gik væk fra væggen, og gik forsigtigt mod Electrice. Hun nussede han forsigtigt i håret. Jeg kravlede ud af tæppet velvidende at jeg var usynlig.

"De prøver at afpresse dig" hviskede jeg.

"Men hvorfor?" skreg hun.

Min usynlighed forsvandt, og hun tog om min halskæde, hun hev i den, så min hals gjorde ondt. Hun stoppede sin gråd.

"Så er det derfor"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...