Larry Stylinson. There's no me, without you.

Larry Stylinson

5Likes
4Kommentarer
494Visninger
AA

1. There's no me, without you

 

 

14/10

Der var fest oppe på klippen, men jeg var ikke i festhumør. Jeg gik med hænderne i lommen, ned langs strandkanten og kastede sten ud i vandet. Det kolde vand krøb ind i mine sko, jeg prøvede at undgå bølgerne, men jeg blev ved med at falde bagover.

Det var ikke så rart at have våde sokker på, når det var så koldt udenfor.

Jeg gik op på toilettet for at få dem af. Med et suk, satte jeg mig på toilettet, begravede mit ansigt i hænderne og borerede albuerne ned i lårene. Mine fingre kørte igennem mit mørkebrune, krøllede hår og kløede mig i hovedbunden. De seneste par dage, har vendt alting op og ned for mig, det gjorde mig meget forvirret og ked af det. Det var ikke meningen, at det skulle ende sådan her.

Jeg kneb en tåre.

10/10

Jeg sad alene inde i klasseværelset, stirrede op på urets sekundviser som bevægede sig meget langsomt. Jeg så noget i øjenkrogen, det var Louis der kom ind. Louis var min bedste ven, men det er som om gnisten imellem os var forsvundet. Siden Louis fik en kæreste, har vores forhold til hinanden gået ned af bakke. Jeg vidste ikke om, det var min skyld eller Louis.

Måske var jeg bare jaloux. Jeg har været i et forhold før, med en sød pige fra min klasse, men det føltes bare ikke rigtigt. Det kildrede ikke i maven. Det betød ikke rigtig noget.  

Jeg kom en dag til at tænke på, om jeg måske var til drenge. Jeg blev ved med, at sige til mig selv, at det var forkert at være tiltrukket af drenge og ikke piger. Der kommer den mest vidunderlige følelse i min mave, hver gang jeg så Louis. Det plejede ikke at være sådan.

Hvad nu hvis jeg er forelsket i min bedste ven?

11/10 

Jeg kunne mærke min mobil vibrerende fra min baglomme. Det var Louis der ringede.

Idét jeg så hans navn på displayet, begyndte den kildrende fornemmelse i min mave.

Først turde jeg ikke tage den. Vi havde ikke talt sammen i flere dage. Jeg lod den ringe ud.

Da jeg lagde den ned i lommen igen, ringede han for anden gang. Jeg bed mig selv i underlæben og kiggede ud af vinduet. Jeg lagde den på min seng. Den blev ved med at vibrerer. Til sidst tog jeg den op i hånden, tog en dyb indånding og trykkede på besvar.

"Hallo! Harry er det dig?" hørte jeg en stemme sige, i den anden ende. 

Harry hvis du er der… så vil jeg bare sige, at jeg gerne vil tale med dig. Kan vi mødes i morgen?

Jeg svarede i et suk. ”Det kan vi godt.

Men inderst inde vidste jeg ikke hvad jeg ville.

Louis blev meget glad for, at jeg svarede ham, så han også vidste, at jeg var okay. 

Jeg lagde hurtigt på. Jeg blev helt nervøs og vidste ikke hvad jeg skulle sige til sidst. Jeg gik ud på badeværelset imens jeg dunkede mig selv i panden med flad hånd.

- Hvis nu Louis undrer sig over hvorfor jeg er sådan her. Så nervøs og stille. Jeg kan jo ikke bare sige, at jeg tror jeg er homoseksuel, og at jeg måske er forelsket i ham, sagde jeg højt til mig selv og så ind i spejlet.

12/10

Jeg vågnede med et chok og tårer på kinden. Mine ben rystede. Jeg havde mareridt. Det var som om det skete. Jeg skulle mødes med Louis, men alt gik galt. Louis gad ikke tale med mig nogensinde igen, fordi jeg fortalte ham, at jeg var homoseksuel. 

Jeg stod i badet, det kolde vand trillende ned af mig. Det var svært at tænke på hvis det gik galt. Jeg skulle mødes med Louis. Det var lang tid siden vi havde snakkede sammen. Jeg var meget nervøs, sidst vi var sammen skændes vi. Det var ikke sjovt. Mine hår på armene rejste sig værd gang jeg tænkte på det.

Jeg satte mig nervøst på min plads da jeg kom ind i klassen. Tiden gik langsomt som den plejede, men det var noget anderledes den her gang. Jeg ville have at den skulle gå langsomt. Louis kom ind i klassen og gik lige mod mig. Jeg blev helt lille, mit hjerte bankede hurtigere og hurtigere.

Harry? Jeg vil bare spørge om hvornår du vil mødes." Sagde han og smilede med det mest fantastiske smil. Jeg kunne næsten ikke svare da jeg havde travlt med, at kigge på hans mund.

Vi kan mødes efter skole på Starbucks hvis du vil?" Sagde jeg med en meget nervøs stemme.

Det lyder godt! Så mødes vi der." Jeg kunne ikke andet end bare smile og nikke.

Lige pludselig gik tiden hurtig. Uret ringede og alle gik ud. Jeg sad på min plads og tænkte tusinde tanker. Hvordan kom det til at gå? Jeg var meget nervøs

Der var mange i bussen, jeg kunne næsten ikke komme til. Jeg steg ud og Louis var der allerede. Han sad på bænken ude foran Starbucks. Jeg gik over mod ham, han så mig og vinkede som om jeg ikke havde set ham. Jeg satte mig ved siden af ham, han havde købt en kaffe til mig, det var lige det jeg trængte til. Vi talte om hvordan det kunne være, at vi ikke var venner mere. Han sagde, hvad jeg aldrig havde forventet at hører fra ham.

Harry jeg synes, at du skal vide, at jeg har slået op med min kæreste.

Jeg kunne se på Louis, at han var ked af det, men jeg havde mest lyst til at smile.

Harry, jeg kan virkelig godt lide dig. Jeg vil bare sige tusinde gange undskyld. Jeg var selvisk.

Jeg smilede og kunne ikke andet end at tilgive ham. Jeg fortalte ham, at jeg havde noget meget personligt som jeg ville fortælle. Mine hænder blev svedige og begyndte at ryste, idet jeg begyndte at snakke.

Jeg kan virkelig også lide dig Louis. Mere end noget andet. Jeg troede aldrig, at vi kunne blive venner igen. Du betyder hele verden for mig. Jeg føler du er en del af mig.

Jeg lagde min hånd på hans lår og kiggede ham dybt ind i hans strålende øjne. Jeg kom tættere på hans ansigt og kyssede ham blidt og forsigtigt på munden. Det var som om han kunne lide det. Han kyssede mig igen, ligeså blidt og vores tunger mødtes i et varmt og vådt kys. Det var den mest vidunderlige følelse, jeg aldrig før har følt. En følelse af lykke. Min ene hånd i hans hår og hans hånd i den anden. Han trak sig med ét væk fra mig, mens han kiggede mig i øjnene, med et blik der kun efterlod tusind spørgsmål. Han rejste sig og løb, uden flere ord. Han løb bare.

13/10

Jeg sad på kanten af min seng, fortvivlet. Jeg kunne ikke holde mig selv ud. Det hele var min skyld. Jeg skulle aldrig have kysset ham. Det var mit værste bedste kys.

Det forvirrende blik i hans øjne var noget jeg aldrig kunne glemme. Jeg følte mig som et fjols. Jeg kunne ikke få mig selv til at spise noget og jeg kunne heller ikke sove. Jeg kunne ikke finde ro. Det var ligegyldigt, alting var ligegyldigt.  

Alt jeg så og hørte den dag, var smertefuld stilhed. Jeg gik ind i klasselokalet med min taske slæbende bag mig. Den var tung, ligesom mig. Der var tomt og alt for stille. Kun lyden fra urets sekundviser fyldte stilheden. Jeg satte mig på min plads, imens jeg holdt mit vejr. Jeg kunne hører nogle grine ude fra gangen. Det kom nærmere mod klassen. Det var Louis og nogle andre fra klassen. Louis stoppede med at grine, da han så mig. Han så på mig med et overraskende blik, og grinede videre med de andre. Som om han ikke forventede jeg var der.      Jeg blev bleg og kold i ansigtet og begyndte at ryste. Mit hjerte var knust. Jeg skulle aldrig have kyssede ham. 

7 dage efter 

Kirkeklokkerne ringede med en tung klang. Louis stod alene under paraplyen med den smukkeste mørkerøde rose, imens tårerne trillede ned af hans kinder. Han kiggede skamfuldt ned af sig selv og på gravstenen hvor der stod: 

”Kærligheden blev for meget. Du lever videre i vore hjerter.”

Louis sank i knæ. Han lagde rosen forsigtigt på jorden foran gravstenen. Han var synderknust. Han tørrede sine tårer væk fra kinden og sagde hulkende,  
"Det var ikke meningen, at det skulle ende sådan her. Hvordan skal jeg nogensinde slippe af med min dårlige samvittighed?”  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...