Pers historie

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 nov. 2013
  • Opdateret: 17 nov. 2013
  • Status: Færdig
den handler om en dreng der bliver slået

0Likes
0Kommentarer
73Visninger

1. Pers historie

Pers historie.

 

Det sortnede for øjnene, jeg skreg, smerten var forfærdelig det var som om jeg sov men stadig var vågen, jeg kunne intet føle, ikke andet end had, had til den mand, der skulle forestille at være min far. Han var slet ikke min far længere, jeg ville bare væk fra ham, væk fra alt hvad der var ondt og dårligt.

Klokken ringede ind til time, vi skulle have tysk, mit hadefag, men jeg tænkte at alt var bedre end derhjemme, der var alligevel ikke noget der var som før. Før det dumme arbejde fyrede min far, og han blev skør. Find jeres ting frem sagde læreren, jeg kom i tanke om at jeg selvfølgelig ikke havde lavet lektier, hvem kunne lave lektier når man havde sådan en far? Ikke mig i hvert fald. Per vil du starte med den første opgave, spurgte min lærer. Jeg stammede lidt, at jeg altså ikke havde lavet lektier, min lærer blev sur. Nå men han slog mig i det mindste ikke. Efter timen kom min lærer hen og ville tale med mig, Per sagde han, det går altså ikke det her, du laver aldrig dine lektier mere, hvad sker der for dig? Jeg tror at vi må have en samtale med dine forældre om det her. Okay hviskede jeg, jeg kunne allerede mærke tårerne i øjnene, heldigvis lagde han ikke mærke til noget.

Da jeg kom hjem lå min far og sov, han var sikkert fuld, det var han jo næsten altid for tiden. Jeg vidste at jeg var nød til at fortælle ham hvad min lærer havde sagt til mig. Jeg vidste også at han sikkert ville slå mig igen, og mit hjerte bankede helt vildt. Jeg stod og så på ham mens jeg tænkte på hvor meget jeg hadede ham. Jeg savnede min mor, jeg kunne igen mærke tårerne i øjnene. Jeg tænkte på min mor som lå på hospitalet og var meget syg, hun ville aldrig lade min far gøre sådan her mod mig. Hun ville beskytte mig, men lige nu kunne hun ikke hjælpe mig. Jeg stod i min egen verden og tænkte på alt det dårlige der havde ramt mig det sidste år. Min mors sygdom, min far der blev fyret og begyndte at drikke, øv for et lorte liv. Min far gryntede og rejste sig op, han klamme røde øjne viste at han havde været fuld. Hvad så Per hvorfor står du der og glor, hent nogle øl til mig. Jamen far sagde jeg, jeg er nød til at tale med dig, jeg kunne mærke jeg blev meget nervøs. ”Om hvad Per”? Jo altså sagde jeg, min lærer er sur over jeg ikke laver lektier, og han vil have en samtale med dig om det. Først så han sur ud, men så ændrede hans ansigt sig pludselig, jamen Per sagde han, hvorfor gør du ikke det? Og i det øjeblik brød jeg sammen, jeg hulkede som en lille dreng, og min far så helt mærkelig ud i ansigtet. Fordi råbte jeg, at jeg ikke kan lave noget når du altid drikker og slår mig, og jeg er skide ked af mor er syg, og jeg savner hende. Jamen Per sagde faren, så slemt er det vel heller ikke, han lød næsten bedende, men jeg var ligeglad, jo far det er slemt sagde jeg, mens jeg stadig græd. Jeg fortalte ham at jeg var begyndt at hade ham mere og mere. Pludselig fløj min far op at sofaen, han så meget meget ondt på mig og løftede sin hånd for at slå mig. Men pludselig fik jeg nok, jeg råbte ind i hovedet på ham, at han skulle lade mig være, og så slog jeg ham. Lige midt i ansigtet, og det var som om han for første gang i meget lang tid vågnede op. Han brød helt sammen og sagde undskyld for alt det onde han havde gjort mod mig. Først troede jeg at jeg hørte forkert, men langsomt gik det op for mig at han mente det. Far lovede mig at han ville søge hjælp og han ville finde sig et nyt arbejde, men alligevel gjorde det stadig ondt i mig, for skaden var sket, han havde jo slået mig så mange gange, og svigtet mig lige så mange gange. Per, sagde far, vil du give mig en chance for at gøre det godt igen, jeg lover at jeg aldrig slår dig mere, det er meget forkert det jeg har gjort mod dig. Jeg tænkte over hvad jeg skulle svare ham, men jeg endte med at sige ja til at vi kunne prøve. Per sagde far, lav dine lektier, så tager jeg et bad og så besøger vi mor i morgen. Jeg blev meget glad indeni 

Per vil du tage den næste opgave sagde min tysklærer næste dag. Ja det vil jeg svarede jeg, for jeg havde nemlig lavet mine lektier. Jeg sagde opgaven op, min lærer sagde godt per det var fejfrit.

Jeg fik fri for skole og skulle besøge min mor jeg glædede mig, og var glad af hele mit hjerte men så strejfede den tanke mig at han lå fuld, men da jeg kom hjem sad han i sofaen og var klar til at tage af sted. Vi kom derud og fandt stuen jeg snakkede med min mor, indtil vi skulle gå. Min far fortalte mig han havde søgt hjælp og han ville få det også ville det blive godt igen men hvad med mor spurgte jeg han sagde at lægerne sagde det tegnede godt og hun ville blive rask.

Da vi kom hjem fik jeg lavet lektier og spist mad, og jeg gik i seng. Jeg tænkte at det var den bedste dag i mit liv og at det var godt han havde søgt hjælp.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...