My littlesister

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 nov. 2013
  • Opdateret: 15 jul. 2014
  • Status: Færdig
Den 16 årige Dorthea Horan, selve Niall Horans lillesøster, som han rent udsagt, er flov over. Niall holder hende skjult for hans fans, men værst af alt, hans venner. Dorthea har en evne, som ingen tror på, en evne der bringer skam over Niall. Hun kan se ånder. Niall Harry Louis Zayn og Liam, havde planlagt en helt almindelig sommerferie, men den fik en drejning, da mystiske ting sker. Vil Niall acceptere hans søster? eller vil han tror, at hun gjorde det? Hvad med forelskelse? Og ikke mindst Hævn? En ting er sikkert, det vil blive den værste sommerferie, de nogensinde vil opleve.

85Likes
103Kommentarer
8981Visninger
AA

12. Kapitel 9.

Efter at jeg havde hørt Nialls skrig, var jeg gået amok.

Jeg havde kastet med alle ting jeg kunne finde, mit tøj var revet i stykker, fordi der var mange skarpe ting. Lexi driver mig til vanvid, ikke nok med at hun kender alle mine svaghed, så er hun heller ikke den samme som før. Jeg kiggede til siden, og så ingen ringere end Lexi, for hvis det havde vært en af drengene, ville jeg jo have hørt, at de kom.

''Hvorfor gør det det her'' jeg så opgivende på hende, da det alligevel ikke hjalp, at kæmpe i mod hende.

''Gengæld, Dorthea, gengæld'' og så forsvandt hun.

Døren blev smækket op, og ind kom en bekymret Niall. Hans blik forandrede sig hurtigt, til forvirret, da han havde kigget rundt i skabet.

''Hvad er der sket'' hans øjne borede sig ind i mine, og jeg blev mere og mere bange.

Dorthea du da ikke bange for Niall, er du.

Jeg tog et skridt bag ud, men faldt over en stol.

Hvad fanden lavede en stol der.

''E-er du bange for mig'' han så trist på mig, og rakte en hånd frem mod mig. Jeg stirrede på hånden, og begyndte at kravle baglæns, indtil jeg ramte en væg.

Min hukommelse begyndte at blive slørret, Niall blev slørret. Min angst tog over og alt blev sort.

 

Flashback/Drøm

''Mor, Greg siger at julemanden bor oppe på loftet'' jeg kiggede hen på den lille pige, hendes blå øjne, som strålede af glæde og energi, hendes lange brunt/blonde hår, som hang ned af hendes sider. Hun havde en lilla kjole på, som gik helt ned til knæerene, der sad små hvide blomster syet fast nogle steder. Hun havde også nogle små hvide strømper på.

''Jamen de er jo også rigtigt'' damen -jeg tror det er moren- løftede hende op på bordet, og sendte hende et kærligt smil. ''Wauw'' pigen kiggede stolt ud i luften. ''Men det er en hemmelighed, så du må ikke sige det til nogen'' moren gav hende en småkage, i mens hun smilede stort til datteren.

''Hvad må hun ikke sige'' en dreng, jeg tror på de ni år, kom gående ind af døren. Han havde brunt hår, hans øjne var ligeså blå som himmelen, en sky fri dag. Han havde en grøn t-shirt på, og nogle blå cowboy bukser. ''Ikke noget'' udbrød pigen hurtigt, og et lille fnis unslap mine læber.
Hun var mega kær.
''Du fornærmer mig Dort'' mine øjne blev store. Jeg kiggede grundigt på pigen, der sad fnisende på bordet, men jeg kunne ikke genkende hende. Mit blike faldt hen på drengen, jeg undersøgte ham fra top til tå, og fra tå til top, men jeg kunne ikke genkende ham.
''Mor må Niall ikke godt vide det'' Dorthea så alvorligt på sin mor, som så smilende på sin datter. ''Selvfølgelig må han det, han er jo din bror'' pigen så overlykkeligt på hendes mor, og derefter på hendes bror, Niall ''Julemanden bor på vores loft'' man kunne ikke undgå, at høre glæden i hendes stemme. Han så overrasket på hende, men man kunne se, at det var skuespil.
Men hey, hvad gør man ikke for sin lillesøster.
''Årh, hvor er vi dog heldige'' han gik hen til Dorthea, og løftede hende ned af bordet. ''Ja, men jeg er den mest heldigste pige i verden'' hun tog hans hånd og kiggede smilende op på hendes bror ''Hvorfor er du det'' man kunne tydeligt se hans forvirrering. ''Fordi dig og Greg er mine brødre'' Niall sendte hans lillesøster et overlykkeligt smil ''Og jeg er heldig, at have dig som min lillesøster'' en tåre gled forsigtigt ned af min ene kind.
Jeg huskede det nu.
Flashback/Drøm slut
 
 

Jeg vågnede med et sæt.

''Dort du er vågen'' Jeg så mig til siden, og så Niall sidde på mine grønne kontorstol. ''J-ja, det er jeg'' jeg kunne mærke angsten komme sniende.

Hvorfor var jeg så bange, når han var i nærheden.

Niall rejste sig fra stolen, og gik hen i mod mig. Angsten spruttede inde i mig, og af ren refleks, sprang jeg ud af sengen, og løb hen til det nærmeste hjørne, og krympede mig sammen. ''Dort jeg gør dig ikke noget'' han var såret.

''D-det ved jeg, men jeg er bange, når du er i nærheden'' jeg kunne mærke tårerne presse på. ''Hvorfor, jeg har ikke gjort dig noget'' han gik hen foran mig, men så der stadig var et par meter mellem os. Han prøvede at fange mine øjne, men mine øjne ville ikke mødes med hans, de var bange.

Alt ved mig var bange.

Han tog et skridt hen imod mig, angsten spruttede, som når en vulkan går i udbrud. Niall tog endnu et skridt, og endnu et, og til sidst stod han helt henne ved mig. Det var grænseoverskridende.

Niall satte sig på hug foran mig, og tvang mig til at se ham i øjnene. Jeg kunne se kærlighed, frygt og had, en masse blandede føelelser. ''Dort, hør jeg ville aldrig skade dig, du min søster'' et smil gled hen over hans lyserøde læber.

Angsten forsvandt, og et stort smil dukkede op. Niall omfavnede mig, og klemte til så han vidste at jeg var her, og ikke ville forlade ham.

Det kunne aldrig falde mig ind, at forlade ham.

''Men jeg tror stadig ikke på spøgelser og ånder'' jeg lod et fnis undslippe.

''Det er iorden'' jeg trak mig ud af krammet, men han trak mig hurtigt ind igen.

''Niall...'' han slap mig og sendte et smil.

Jeg ved ikke hvad det, men noget føles forkert, ligesom da jeg var besat.

Niall der pludselige var sød, og hans smil, de var ikke ægte.

''Niall, ehm.. er du okay'' han så undrende på mig, men sendte mig et stort smil, som også var falsk, jeg kendte hans smil, jeg havde set mange af hans ægte smil, selvom det var længe siden.

''Jeg har aldrig haft det bedre'' han rejste sig op, og gik ud af værelset.

Jeg rejste mig op, og gik hurtigt hen til mit skab, jeg rev det op. Jeg fandt en kiste som en kvinde havde givet mig, hun havde fortalt mig, at alt hvad jeg ville vide om ånder lå gemt i den her kiste, men jeg skulle være værdig til at åbne den.

''Åben nu'' jeg kiggede stift på kisten, da den ikke ville åbne sig.

''Er det kisten min mormor gav dig'' jeg så forskrækket op, og mødte Lexis spørgende øjne.

''Var det din mormor'' hun slog en latter op, men nikkede derefter. ''Jeg fik hende til at give dig den, da jeg ikke kunne bruge den'' hun satte sig ved siden af mig.

''Men hvordan åbner man den'' hvis hun havde ejet den, måtte hun da også vide hvordan man åbnede den.

''Det må du selv finde ud af, for jeg ved det ikke'' hun så hånligt på mig. Jeg sukkede, men en tanke strejfede mig, og jeg så vredt på hende.

''Hvad har du gjort ved Niall'' hun så overrasket på mig.

''Det han fortjener'' og så forsvandt hun.

Fuck hende.

Jeg smed kisten, så den ramte væggen der var foran mig.

Sådan blev man ikke værdig, men jeg var ligeglad.

''Jeg for nok ikke nogle svar ud af dig'' jeg gik hen til kisten, for at samle den op, men noget fangede min opmærksomhed. En konvelut.

Konveluten var lyserød, og der sad små lilla blomstre på. Jeg tog forsigtigt konvouten op, og kiggede på den, inden jeg besluttede at åbene den.

Lad hende finde fred

What.

Det gav jo ingen mening.

Lad hende finde fred.

Jeg så underligt rundt, i rummet, men der var ingen.

''Dorthea der er mad'' Louis stak hovedet ind, og sendte mig et skeptisk blik, og forsvandt så igen. Jeg lå kisten og knvoluten tilbage i skabet, jeg måtte vide hvad det betød.

Da jeg kom ud i køkkenet duftede der af suppe.

Min livret.

''Dort det er din livret'' Niall kom hoppende hen i mod mig, jeg så skeptisk på ham.

Der er noget der er fuldstændigt galt.

--------------------------------------

Jeg ville gerne have lavet kapitlet længere, men skal til håndbold kamp nu,

så det må vente.

Love Beliner <3

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...