My littlesister

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 nov. 2013
  • Opdateret: 15 jul. 2014
  • Status: Færdig
Den 16 årige Dorthea Horan, selve Niall Horans lillesøster, som han rent udsagt, er flov over. Niall holder hende skjult for hans fans, men værst af alt, hans venner. Dorthea har en evne, som ingen tror på, en evne der bringer skam over Niall. Hun kan se ånder. Niall Harry Louis Zayn og Liam, havde planlagt en helt almindelig sommerferie, men den fik en drejning, da mystiske ting sker. Vil Niall acceptere hans søster? eller vil han tror, at hun gjorde det? Hvad med forelskelse? Og ikke mindst Hævn? En ting er sikkert, det vil blive den værste sommerferie, de nogensinde vil opleve.

85Likes
103Kommentarer
8929Visninger
AA

10. Kapitel 7.

Hun så skrækslagne på mig, men med et gnist af håb.

''Niall, jeg kan forklare, det ikke som du tror'' hun rejste sig op, og tog fat i dagbogen og kastede den hen i hjørnet. ''Dort, er det sandt'' jeg så bekymret på hende.

Faktisk var jeg altid bekymret for hende, jeg ville bare aldrig vise hende det.

''Nej, nej det er ej'' jeg prøvede at fange hendes øjne, men hendes øjne flakkede rundt, hun var bange, det kunne jeg se.

''Jeg skør, sindssyg, kan du ikke se det'' hendes øjne borede sig ind i mine, der var noget der ikke føltes rigtigt.

''Ånder Niall, de findes ikke, men jeg kan se dem. Kan du ikke fatte det, jeg er sindssyg'' jeg rejste mig med så meget kraft at stolen væltede, og gav et stort brag, at drengene nok ville kunne høre det.

Jeg greb ud efter hende, men hun flyttede sig.

Et uhyggeligt klamt smil, gled stille hen over hendes læber, og jeg vidste ikke hvorfor.

''hvad sk-'' Harry stoppede midt i hans sætning, og så skræmt på Dorthea, eller på noget bag hende, jeg kunne ikke rigtigt se noget fra hvor jeg stod.

''Ni-Niall hun-'' hun sank en klump ''hun har en kniv'' jeg så forskrækket over på Dorthea, som så skræmmende tilbage på mig, hun blinkede ikke en gang.

Hvor fanden har hun en kniv fra.

''Jeg dræber dig Horan'' vrissede hun, og inden jeg nåede at se mig om, var hun springet på mig.

''H-Harry'' skreg jeg, i mens jeg prøvede at få Dorthea væk.

Jeg fik Dorthea skubbet af mig, og rejst mig, for at sætte kursen mod døren, men hun fik fat i mit ben, så jeg faldt lige ned på maven.

''Du kan ikke flygte Horan, jeg vil altid finde dig'' hun sendte mig endnu et klamt smil. Hun strammede grebet om mit ben, og rejste sig op.

''Hmm, du dufter af... vanilje'' hun satte sig på min ryg, og rev mit hoved op, og satte kniven foran min hals.

''Pleas Dorthea, stop, pleas'' en tåre gled stille ned af mine en kind, og jeg vidste der ville komme flere.

Jeg var bange meget bange.

Jeg lukkede øjne, og ventede på at det ville ske, at min egen lillesøster ville dræbe mig.

Vægten fra Dorthea, som sad på mig, blev fjernet.

En hånd lå sig på min skulder, og jeg blev så forskrækket, at jeg skreg.

''Ssshh, det mig Liam'' jeg åbnede mine øjne, og mødte et par genkendelige brune øjne.

Jeg sprang ind i favnen på Liam, som hurtigt lå hans arme beskyttende rundt mig.

Jeg så forsigtigt over på Dorthea, hun sad stille, hendes hænder var bundet sammen, ligsom hendes ben, hun havde et tørklæde rundt om munden, og Louis Harry og Zayn holdte hende fast.

Mine øjne mødtes med Dorthea, og det var som om de skreg på hjælp, at hun havde en indre kamp mod sig selv, at der var et eller andet, noget overnaturligt.

''Hvad gør vi med hende'' Harry så over på mig, da hun jo er min søster, og det var mig hun havde overfaldt.

''Skabet under trappen'' Harry så forbavset på mig, men jeg ville ikke melde hende, for det var ikke hende.

Vi har en taglejlighed, det derfor vi har trapper, bare lige til, hvis i blev forvirret.

Harry og Louis lå hunde ind i skabet, og Harry sendte hende et såret blik.

Hvad er han såret over.

Jeg satte mig på hug foran Dorthea, og tog forsigtigt tørklædet af.

''Hvorfor kunne jeg ikke fordrage Lexi'' hendes blik vendte fra at være vredt, til såret og forvirret, men hendes vrede blik vendte hurtigt tilbage.

''Fordi hun var for sej til sådan en nørd som dig'' hun sendte mig et flabet smil.

Jeg rystede på hoved, og rejste mig, for at gå ud af skabet ''Du kommer ud, når du kan svaret'' jeg smækkede skabslågen i, og låste den.

''Hvad fanden skete der for hende'' Zayn så oprevet på mig, i mens Liam og Louis så rasende på mig, ikke at de var rasende på mig, men på Dorthea.

''Ja hvad skete der enlig'' Harry så forvirret på mig.

''Gid jeg havde svaret Harry'' jeg havde sådan set svaret, eller kun nogenlunde, for jeg vidste ikke rigtig om det ville kunne passe.

''Vi tager en snak med hende, når hun er faldet til ro'' Liam så overbeskyttende rundt på os alle, vi gjorde os alle enige, eller jeg gjorde kun halvt.

Jeg følte mig kold, ikke udvendig, men indvendig.

Mit hjerte føltes som en isklump.

Jeg var rædselsslagen, jeg havde prøvet på at dræbe min bror, jeg var sindssyg, som jeg selv havde sagt, før alt det her.

Endnu en pige latter kunne jeg høre, Lexi, hun var i nærheden, og det skræmte mig.

 

------------------------------------------------------------------------

Jamen dog!

Hvad er der sket med Dorthea?

Hvorfor var Harry såret, over hendes opførelse?

og hvorfor gav Niall hende det spørgsmål?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...